Af Anna Mogensen
freelancejournalist
”Mafia-metoder og sminkede forskningsresultater, der passer i politikerens kram”.
Kritikken fra blandt andet Det Kgl. Danske Videnskabernes selskab har været hård, når det gælder alliancen mellem forskere og politikere efter sammenlægningen af sektorforskningsinstitutioner som Danmarks Miljøundersøgelse (DMU), Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) og universiteter i 2007.
Miljøtilstandsrapporten Natur og Miljø 2009 er den allerførste rapport efter fusionen mellem AU og DMU. Købt og betalt af Miljøministeriet og udført efter præcis de samme høje faglige standarder som al anden forskning. For selvom et ministerium udskriver checken og takker for den bestilte vare, imødegår forskerne kritikken og værner om deres faglighed for enhver pris. Miljøtilstandsrapporten lægger retlinede spor ud for, hvordan faglig troværdighed og metodemæssig uafhængighed går hånd i hånd med ministeriets forventning om præcis rådgivning. Alligevel er der grund til at forbedre rammerne for samarbejdet mellem forskere og ministeriets mænd, mener flere af de involverede personer.
Nørden og fiskestimerne
Et bredt samarbejde på tværs af flere forskningsenheder, reviews og et tæt samarbejde med myndighedernes faglige eksperter er med til at sikre faglig troværdighed og forskningsmæssig relevans, forklarer forskningschef Henning Høgh Jensen, DMU.
– Det er redaktionsgruppen, der har det faglige ansvar for rapporten, og vi står vagt om den faglige kvalitet på flere fronter. Alle eksperter, der ved noget om det her, har været inde over, hvorefter vi har sendt rapporten i offentlig høring. Hvis der sidder en eller anden nørd, der ved alt om fiskestimers opførsel under faldende ilt-koncentrationer i Østersøen, skal han kunne kigge på det og påpege en fejl. Vi er klar til at indgå i en debat med alle forskere som en del af kvalitetssikringen, forklarer Henning Høgh Jensen.
Han fortsætter:
– Desuden er et tæt samarbejde med Miljøministeriets følgegruppe vigtigt. De kommer med konstruktive input, kommenterer løbende og bidrager til den faglige proces. På den måde hjælper de med at kvalitetssikre vores arbejde.
Fagligt forsvarligt og relevant
Præcis den del af processen har skudt en indædt debat i gang om, hvor tæt på forskernes arbejdsproces ministeriet skal være. Samarbejdet har desuden gødet jorden for anklager om, at politikerne piller ved forskernes faglighed og farver deres resultater.
Men forskerne kan godt både levere bestilt forskning og samtidig fastholde deres akademiske integritet og troværdighed, fastslår Danske Universiteter i publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening . Fornuftsægteskabet mellem universiteter og ministerier er nødvendigt, men ikke harmonisk, viser den aktuelle arbejdsproces omkring miljøtilstandsrapporten.
– Der er givet og taget på begge sider, og det har været smertefuldt både for os og for dem. Vi har ikke fået etableret rammer for kvalitetssikring af arbejdet, der er gode nok. Vi har afstemt forventningerne undervejs, men det var for eksempel ikke aftalt præcis, hvilke krav der skulle opfyldes, for at vi kunne gå ud og sige, at nu var rapporten færdig, fortæller Henning Høgh Jensen.
– Vi forsøgte konstant at fastholde det faglige fokus, og ministeriets folk testede det hele tiden af i forhold til, hvad der var vigtigt for dem og det produkt, de skulle bruge. Vi vil gerne levere et stykke arbejde, der er fagligt forsvarligt for os og relevant for dem. Derfor skal vi have beskrevet procedurer omkring udførsel af forskningsbaseret rådgivning noget klarere, siger Henning Høgh Jensen.
Fagligheden trukket til det yderste
Også Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening. DJF og Fødevareministeriet arbejder sammen om at etablere strukturelle rammer for den gode arbejdsproces. Armslængdeprincippet – klar adskillelse mellem den forskningsfaglige rådgivning og politikernes håndtering af forvaltningsopgaven – er det krystalklare pejlemærke, fastslår dekan Just Jensen, DJF.
– Vi har haft en tradition for at gøre meget ud af en tydelig adskillelse af den rådgivning, som vi giver ministerier og andre myndigheder og så deres beslutningsprocesser, siger han.
Men hvad hvis ministeriet siger ”tak for rapporten, den lever fint op til vores forventninger om den opgave, vi bestilte” på et tidspunkt, hvor forskerne sidder med forkølede, usikre data, som de ikke har haft lejlighed til at undersøge og bearbejde?
– Det sker ikke . Vores faglighed bliver altid trukket til det yderste. Forskerne skriver kun under på rapporter, de kan stå inde for. Der har været eksempler på rapporter, hvor de anbefalinger, vi har givet, ikke er blevet fulgt. Det synes vi måske ikke er klogt, men det accepterer vi, for sådan er det politiske spil nu engang, siger Just Jensen, DJF.
Siden foråret 2009 har Aarhus Universitets Udvalg for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening løbende debatteret de gældende retningslinjer for den rekvirerede forskning.
– Ud over de almindelige kvalitetsprincipper for forskning har vi udarbejdet nogle retningslinjer for, hvad der kunne blive politik på området. Vi forventer, at de bliver færdige i begyndelsen af det nye år, hvorefter det kommer igennem rektoratet og universitetsledelsen til endelig vedtagelse derefter, siger prorektor Søren E. Frandsen, der er formand for udvalget.
Farligt for troværdigheden
I AU’s oplæg til hvordan man rent praktisk håndterer myndighedsbetjeningen, er der stadig nyt græs, der skal betrædes i forhold til ansvaret for rådgivningen, forskningsfriheden og de økonomiske incitamenter til at sige ja tak til myndighedsopgaverne.
Henning Høgh Jensen ser frem til at få rammerne på plads, og han skitserer et par af de retningslinjer, han har savnet i processen med miljøtilstandsrapporten, blandt andet omkring finansieringen.
– Lad os være ærlige – vi skal have pengene hjem for at køre butikken. Vi forsøger af al magt at sige, at vi ikke ligger under for økonomien, men underbevidstheden kan måske spille os et puds en gang imellem, siger han.
Alligevel kalder forskningschefen det ”en samfundsmæssig katastrofe,” hvis myndighedsbetjeningen flyttes væk fra universiteterne.
– Det politiske system skal have hurtig og god adgang til den nyeste og bedst mulige viden. Den kommer fra universiteterne, og jeg har svært ved at se, at man kan lave rigtig god forskningsbaseret rådgivning uden en tæt arbejdsproces. Hvis bare man kunne lægge pengene et andet sted hen. For det er farligt for vores troværdighed hele tiden at få den der med, at vi gør det, fordi vi er i lommen på politikerne, der skriver checken til os.
Også Just Jensen, DJF, mener, at der bør reguleres på de kanaler, hvor pengene kommer fra.
– Det bedste ville være, hvis vi skabte større uafhængighed mellem opdragsgiver og universiteter ved at finansieringen og opdragsgiver blev adskilt, sådan at pengene kom fra Videnskabsministeriet, fastslår han.
| Natur og Miljø 2009 Den femte miljøtilstandsrapport Natur og Miljø 2009 , der er udgivet af Danmarks Miljøundersøgelser, er den første færdige rapport efter fusionen af sektorforskningsinstitutioner og universiteterne i 2007. Tilstandsrapporten udkommer hvert fjerde år. Rapportens vigtigste hovedkonklusioner er, at klimaforandringerne har ramt os, biodiversiteten i naturen falder og miljøet påvirker danskernes sundhed.
Kilde: Natur og Miljø 2009, |
