Aarhus Universitets segl

Podcast-konflikt spøger på universiteterne

Mange udenlandske universiteter har i flere år podcastet deres forelæsninger, mens Danmark halter langt bagefter. De studerende vil gerne have timerne optaget og lagt på nettet, mens kun en ud af fire undervisere fra Aarhus Universitet er positivt stemt over for ideen.

 

Af Morten Bram Grønnegaard
journaliststuderende

Ved første øjekast ligner det en hvilken som helst anden forelæsning på Aarhus Universitet.
Men timerne er ikke en del af det obligatoriske pensum, og er istedet arrangeret som et frivilligt foredrag af foreningen Kritisk Profil. Samtidig bliver underviseren fulgt tæt af et kamera bagest i lokalet, der får alle guldkornene om multilevel-analyse ind på linsen. Optagelsen bliver efterfølgende klippet sammen med underviserens PowerPoint-præsentation og lægges på internettet som podcast.
   Underviserne er på vej ud i universiteternes cyberspace.
  – Nu kan studerende hente foredraget, og når eksamen nærmer sig, kan den bruges til repetition, siger Ask Foldspang Neve, som er formand for foredragsforeningen Kritisk Profil, som er den forening ved Institut for Statskundskab, der har taget initiativet til på egen hånd at optage en række af foreningens efterårsforedrag.
   Regelmæssig podcasting af forelæsninger ville ifølge Ask Foldspang Neve gøre hverdagen lettere for de studerende. Alligevel er kun hver fjerde universitetsunderviser positiv over for podcasting – og næsten halvdelen er direkte imod ideen. De studerende er derimod langt mere positive. Tre ud af fire studerende ser podcasting af forelæsninger som en god idé.
   Det viser en rundspørge blandt 415 undervisere og 210 studerende på Aarhus Universitet.

Underviserne er bange
På Aarhus Universitet er der ikke nogen samlet opsamling af erfaringerne med podcasting. Projektafdelingen på Syddansk Universitet (SDU) har derimod samlet erfaringer med podcasting siden starten af 2006, og her mener projektchef Bjarne Nielsen, at der er flere forklaringer på undervisernes modstand
  – Der er en gruppe undervisere, som er meget bange for at blive overflødige. De frygter, at man bare genbruger forelæsningen året efter. Andre undervisere er bange for, at deres kolleger eller studienævnet går ind og lytter forelæsningen kritisk igennem. Og så er der frygten for, at nogle studerende ikke møder op til forelæsningen, hvis den bliver podcastet, fortæller han.

Ubegrundet frygt
Men de erfaringer, der trods alt er blevet gjort på Aarhus Universitet viser, at underviserne måske ikke har så meget at være bange for. På Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har man siden 2007 podcastet forelæsninger på udvalgte uddannelser, og mange under­visere har nu vænnet sig til teknologien.
  – Underviserne har intet at frygte. Pod­casting af forelæsninger er en stor mulighed for dem, og det er efter min opfattelse ufarligt at bruge. Det er et redskab og ikke mere end det, siger it-konsulent ved DPU Leif Glud Holm.
   Den opfattelse bakkes op af Bjarne Nielsen fra SDU. En tidligere undersøgelse herfra viser således, at podcasting ikke har nogen betydning for fremmødet. Samme billede gør sig gældende på DPU.
  – Det er bestemt ikke vores opfattelse, at podcasting får de studerende til at sige: ‘Det er fedt! Så kan jeg blive derhjemme i stedet for.’ Nej, man har behov for det sociale samvær, siger Leif Glud Holm.
   På Syddansk Universitet er det fire år siden, at de første forsøg med podcasting af forelæsninger blev gennemført. Undervisernes modvilje var ifølge Bjarne Nielsen ekstrem stor i begyndelsen.
  – Vi havde en underviser, der var enormt bange for det. Vi snakkede så med hende, og efter et års tid kunne hun godt se, at hendes frygt var latterlig, fortæller Bjarne Nielsen.

Gode erfaringer fra udlandet
På mange udenlandske universiteter bliver forelæsningerne konsekvent podcastet. Specielt i USA er det meget udbredt.
  – I USA bruges podcasting som et konkurrenceparameter mellem universiteterne. Jeg tror, det er årsagen til, at de er så langt fremme i USA. Og den holdning, at man gerne vil vise sig selv som et godt universitet, hvorfor skulle den ikke slå igennem i Danmark? spørger Karin Høgh, der er selvstændig podcasting-konsulent og i flere omgange har været i USA for at samle erfaringer.
  – De udenlandske undersøgelser viser, at studerende som har mulighed for at hente forelæsninger som podcasts, klarer sig bedre til eksamener. De misser ingen forelæsninger, de har bedre mulighed for repetition, og de er mere engagerede i undervisningen, siger hun.

Pinligt for universiteterne
Karin Høgh retter kritik mod universiteternes måde at videreformidle deres forsøgsresultater til underviserne på. Hun påpeger, at der i højere grad bliver snakket om barrierer end om muligheder.
  – Det er næsten pinligt for universiteterne, at de ikke er kommet længere. Da mediet var nyt, var der en pionerånd omkring det. Men dengang var man ikke i stand til at brede det ud, siger Karin Høgh, der har svært ved at forestille sig, at podcasting af forelæsninger stadig har en chance for at slå igennem i Danmark.
  – Det er bekymrende, at universiteterne ikke er i stand til at tage et så oplagt medie i brug. Hvis det er et billede på, hvordan universiteterne er gearet til at bruge nye kommunikationsformer, så er det ikke godt, siger Karin Høgh.

Studerende tager selv affære
Situationen har fået flere studerende på landets universiteter til selv at optage forelæsningerne efter aftale med underviseren. På DPU har nogle studerende sågar et videokamera med til forelæsningerne, fortæller Leif Glud Holm.
   Også andre steder på Aarhus Universitet har de studerende selv taget affære. Flere undervisere kan berette om, at de studerende på egen hånd placerer en ren maskinpark af diktafoner oppe ved forelæsningspulten.
   På den måde hører Ask Foldspang Neve og Kritisk Profils podcastforsøg til de mere tjekkede. Her har et kamera og en klipsmikrofon erstattet de billige diktafoner, men alligevel er projektet i bund og grund drevet af studerende. Ask Foldspang Neve har dog allerede gjort sig tanker om, hvordan podcasting skal lanceres bredere for underviserne.
  – Underviserne kan let komme til at føle, at noget bliver proppet ned over hovedet på dem. Så vi vil forsøge at skabe en debat, så underviserne selv kan formulere de mange muligheder ved podcasting af forelæsninger.

 

Se foredragene fra Kritisk Profil og andre podcasts fra Universitetet på www.podcast.au.dk

 

Sådan siger ­underviserne:

  • ”Hvis universiteterne begynder at genudsende podcasts, gør vi os selv arbejdsløse.”
  • ”Jokes, pjat og små anekdoter ville jeg bortcensurere, hvis det skulle ses af andre efterfølgende.”
  • ”Podcasting kan let blive en undskyldning for ikke at møde op og måske udskyde læsningen.”
  • ”Det er et brud på min ophavsret og kan føre til, at mine ord bliver misbrugt.”
  • ”Vi risikerer at bombe undervisningen 25 år tilbage i pædagogisk henseende.”
  • ”Podcasts er sikkert udmærket på pølsefabriksuddannelser og i Australien.”

Kilde: Rundspørge blandt 415 under­visere på Aarhus Universitet.

 

Hvad er podcasting?

  • Podcasting er en måde at distribuere lyd og billeder på via internettet. Det er typisk radio- og tv-programmer, som brugerne dermed får mulighed for at downloade automatisk til deres computer.
  • Man kan abonnere på podcasts, når der kommer nye udsendelser, så de automatisk bliver overført til computeren og herfra eventuelt kan flyttes til en mobil afspiller.
  • Navnet podcasting er sammensat af navnet på Apples musik- og videoafspiller iPod og det engelske ord broadcasting, som betyder at udsende.

 

Kilde: DR