Af Louise Debois
ldn@adm.au.dk
To minutter i syv vælter det ind i Preben Hornungstuen med mennesker. Alle er kommet for at høre den amerikanske forfatter Michael Cremo fortælle om, hvor mennesket i virkeligheden stammer fra. I hvert fald ikke fra aberne som Darwin påstår, er hans teori. Men hvor så fra? Det spørgsmål går der halvanden time, før vi får besvaret, men det vender vi tilbage til.
Michael Cremo indleder foredraget med en højst aktuel sag. Han holder en ny avisartikel fra Århus Stiftstidende op for publikum. Den omhandler ham selv, og overskriften lyder: ’Er denne mand farlig?’ Michael Cremo finder selv overskriften komisk.
– Nogle mennesker mener åbenbart, jeg er farlig for videnskaben, siger han og ser rundt på publikum, mens han griner lidt og retter på de store briller. Så fortsætter han i et smil:
– Lad os se, hvor farlig jeg er.
Michael Cremo er autodidakt arkæolog, Hare Krishna-medlem og antidarwinist og er i øjeblikket på rundtur i Danmark, inviteret af Dansk Selskab for Intelligent Design. Det er anden aften i træk, at han gæster Aarhus Universitet. Her holder han foredrag over sin bog Forbudt Arkæologi, hvori han argumenterer for, at homo sapiens er mange millioner år gammel og derfor ikke kan have samme forfædre som aberne. Beviset er gamle arkæologiske fund af menneskelige knoglerester, redskaber og aftryk, som ifølge Michael Cremo er langt ældre end de 100.000 år, mennesket er dateret til. Homo sapiens har altså eksisteret siden tidernes morgen.
Jo, det er videnskab!
Først skal alle fordomme om videnskabelig uredelighed manes i jorden. Jo, forklarer Michael Cremo, det, som vi skal høre om i løbet af den næste time, er videnskabeligt funderet og en del af den videnskabelige diskussion. Det understøtter han med ikke så få eksempler på videnskabelige institutter, hvor han har holdt taler og foredrag. Han nævner en del universiteter, bl.a. Oxford og Cambridge, ligesom adskillige arkæologiske konferencer har inviteret ham gennem tiden.
Religionsvidenskabsstuderende Ulrik Lyngs, der er mødt op til foredraget, føler sig dog ikke helt overbevist:
– Mange af de fund, Michael Cremo nævner, er fra 1800-tallet, og en del af dem eksisterer slet ikke mere. Det, han siger, er noget vås, og der er ikke tale om videnskab, siger han efterfølgende til CAMPUS.
Maria Rosenvinge, der også læser religionsvidenskab, har en anden indgangsvinkel.
– Jeg har selv købt bogen og mener ikke, at det skader at se det fra hans synsvinkel. Så må man jo selv afgøre, hvad man vil tro på. Jeg tror godt, det kan passe, at mennesket er meget ældre end 100.000 år.
Sammensværgelsen
Foredraget er skruet sammen af billeder med redegørelser for de gamle arkæologiske fund, kombineret med citater fra forskellige videnskabsfolk verden over, der bekræfter, at Michael Cremo har opdaget ’sprækker’ i evolutionsteorien.
Undervejs præsenterer Michael Cremo sin hypotese om, hvorfor ingen i dag kender til disse fund.
– Fordi det går imod den dominerende opfattelse af menneskets tilblivelse. De bliver simpelthen filtreret fra, forklarer Michael Cremo med en illustration i sit PowerPoint-show af en blå boks, hvor alt materiale, der ikke må komme til offentlighedens kendskab, dumper ned i. Og ikke nok med det. Der bliver også fiflet med årstal. På et museum har man ændret i dateringen af arkæologiske fund af menneskerester. To millioner år blev pludselig til 20.000 år. Det har Michael Cremo hørt fra ansatte på museet. Sådan har forskere gennem mange årtier ført hele verden bag lyset i en større sags tjeneste: at beskytte Charles Darwins evolutionsteori.
Evolution = reinkarnation
Foredraget nærmer sig sin slutning. Undervejs har der været fuldstændig stille blandt publikum, men da Michael Cremo åbner for spørgsmål, bliver der en anderledes aktivitet. Og så kommer spørgsmålet, som det hele egentlig handler om: Hvis ikke vi stammer fra aberne, hvor stammer vi så fra? Hertil har Michael Cremo et ganske interessant svar:
– Jeg mener, at mennesket er uafhængigt af sin materie. Oprindeligt var mennesket ren bevidsthed. Højere civilisationer, ’ingeniører’, har designet kroppe, fordi de har forstået, hvad bevidstheden gerne vil. Alle bevidstheder indtager den krop, som passer bedst til den. Det kan være planter, dyr eller mennesker, forklarer Michael Cremo.
Men findes der så ikke evolution, vil en blandt publikum vide. Jo da.
– Evolution foregår gennem reinkarnation. Når bevidstheden tager bo i en menneskekrop, vil det have nået sit højeste stadie.
Det fortæller Michael Cremo, mens flere og flere hænder blandt publikum ryger i vejret. Desværre er tiden gået inden detaljerne i hans argumentation foldes helt ud, men han henviser til en ny bog, han har skrevet, som snart oversættes til dansk. Her kan man læse mere om sammenhængen mellem evolution og reinkarnation. Michael Cremo er nemlig en travl herre. Han skal videre til Lyngby, hvor næste hold publikummer venter på at få fortalt sandheden om mennesket – fra en (måske) farlig mand.
Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk
Det har givet uro i forskningssindene, at den kendte amerikanske antidarwinist og forfatter Michael Cremo har fået ”taletid” i Studenternes Hus på Aarhus Universitet. Cremo mener at have fundet beviser for, at mennesket blev skabt af Gud for flere millioner år siden og altså har været på jorden, siden livet opstod.
– Jeg er faktisk temmelig forarget over, at universitetet på den måde er med til at blåstemple pseudovidenskabelig propaganda, og jeg vil gerne vide, om universitetet ikke har nogen regler for, hvilke arrangementer man vil lægge lokaler til, siger adjunkt ved Kemisk Institut Carsten Svaneborg.
Professor Helle Vandkilde fra Afdeling for Arkæologi er ikke mildere stemt.
– Aarhus Universitet er på den her måde med til at blåstemple en charlatan, der kalder sig arkæolog, men som i virkeligheden er en kreationist i skjul. Universitetets ledelse bør tage stilling til, hvilke arrangementer man vil lægge hus og navn til, siger hun.
Et vækkelsesmøde
Ph.d.-studerende og Darwin-forsker Hans Henrik Hjermitslev siger til CAMPUS, at han forsøger at grine lidt af, at Studenterhusfonden har ladet Hare Krishna booke Preben Hornungstuen og invitere Cremo som foredragsholder.
– Men det generer mig da, at man på den måde lader Cremo pynte sig med lånte fjer. Der er dybest set tale om et vækkelsesmøde for Hare Krishna, og på den her måde er universitetet med til at legitimere bevægelsens bestræbelse på at fremstå ”videnskabelig”. Det er slet ikke tilfældigt, at de booker et lokale på universitetet, siger han.
Sidder inde med sandheden
Carsten Svaneborg har tidligere studeret på Københavns Universitet. Her fik Hare Krishna i 2003 lov til at holde et møde, men derefter blev reglerne lavet om, fortæller Carsten Svaneborg, og Cremo har da heller ikke fået taletid på Københavns Universitet under sit besøg i Danmark.
– Men hvorfor er det egentlig så stort et problem? Hare Krishna og Cremo har vel også ytringsfrihed?
– Problemet er, at de giver det indtryk, at der er tale om videnskab, mens den skjulte dagsorden i virkeligheden er religiøs. Når man bedriver videnskab, må man kritisk og objektivt vægte evidensen for og imod en teori. På den måde nærmer videnskaben sig langsomt sandheden. Men religiøse folk som Cremo mener, at de allerede sidder inde med sandheden. De præsenterer ukritisk en halv historie, der understøtter den konklusion, som de allerede tror er sandheden. Det kan der komme underholdende bestsellere ud af, men det gør altså ikke hverken Dan Brown, Bjørn Lomborg eller Michael Cremo til videnskabsfolk.
Carsten Svaneborg siger, at det er et stort problem, at offentligheden nu får det indtryk, at Cremos historier er videnskab.
– Mange mennesker kan ikke gennemskue, hvorvidt der er tale om videnskab eller pseudovidenskab, men når universitetet tilbyder Cremo en platform, kan folk foranlediges til at tro, at der er tale om videnskab, mener han.
Rektoratet vil måske stramme op
Rektoratet ønskede først ikke at kommentere på kritikken af universitetets praksis for udlejning af lokaler, da CAMPUS henvendte sig. Men siden har man kunnet læse i rektoratets nyhedsbrev, at kritikken nu giver universitetet anledning til at gennemgå procedurer, regelsæt og politik for udlejning af lokaler til eksterne lejere for at se, om der er behov for en opstramning.
