Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
De sender færre ansøgninger ind. De har mindre succes med dem end deres mandlige kolleger. Og de får som regel også færre penge. Så kort kan kvindelige forskeres erfaringer med de danske forskningsråd gøres op, viser en ny undersøgelse. Den dokumenterer, at forskningsrådene ikke har bidraget til at rette op på ubalancen mellem kvinder og mænd i den danske forskningsverden. Det beklager en af rapportens forfattere.
– Med det fokus, der har været på ligestilling i forskningen, kunne man forvente, at rådene havde spillet en mere markant rolle i forhold til at udjævne kønsforskelle, siger lektor emeritus Inge Henningsen. Hun har sammen med professor Heine Andersen analyseret forskningsrådenes uddelinger fra 2001 til 2006. Resultaterne er samlet i rapporten ”Forskningsråd i Danmark – mangfoldighed og universalisme?”, som Koordinationsudvalget for Forskning har bestilt.
Få kvinder i eksklusiv gruppe
Rapporten viser, at mandlige forskere i gennemsnit får bevillinger, der er 36 procent højere end dem, der tilfalder deres kvindelige kolleger. Men Inge Henningsen hæfter sig også ved andre skævheder.
– Det er påfaldende, at kvinder kun har indsendt 27 procent af ansøgningerne til forskningsrådene, selvom de udgør en tredjedel af ansøgerne. Så mændene er mere tilbøjelige til at søge flere gange, siger Inge Henningsen.
Forskningsrådene har uddelt næsten 7 milliarder kr. til 8000 forskere i den periode, undersøgelsen dækker. En gruppe på 56 forskere fik hver bevillinger over 15 millioner kr. og satte sig på næsten 20 procent af pengene. 5 kvinder slap med ind i denne eksklusive gruppe.
Et strukturproblem
Inge Henningsen mener ikke, at undersøgelsen direkte dokumenterer diskrimination af de kvindelige forskere.
– Det er ikke sikkert, at det ville betyde vældig meget, hvis ansøgningerne var anonyme. Den forskelsbehandling, der måtte være, drejer sig mere om faglige hierarkier i forskningssystemet, og hvad man synes, er interessant og god forskning. Og her er der stor forskel på, hvad mænd og kvinder beskæftiger sig med, siger hun.
– Forskningsrådene afspejler de hierarkier, der i øvrigt er i forskningssystemet.
Skal man imødegå dem, skal pengene fordeles anderledes. Når de typiske mandediscipliner har større politisk og faglig bevågenhed, får mænd og kvinder også forskellige muligheder, siger Inge Henningsen. Hun mener, at forskningspengene i højere grad skal fordeles efter talent.
– Politikerne har f.eks. valgt, at hovedparten af ph.d.-stipendierne skal uddeles inden for naturvidenskab og teknik. Det kan betyde, at man giver stipendier til nogle, der ikke er lige så store talenter, som andre er på de øvrige områder, mener Inge Henningsen.
Elitepriser forstærker uligheden
Den skæve kønsfordeling i forskningsverdenen bliver understreget, når forskningsrådene uddeler de årlige elitepriser til unge forskere, og Videnskabsministeriet tilsvarende belønner forskere med den store Eliteprisforskpris. Kun 28 kvinder har fået del i de 96 elitepriser, der til dato er uddelt til unge forskere. Og først i år kom to kvinder i betragtning til den store elitepris på 1 million kr., som 17 mænd har modtaget i de tre år, den er uddelt.
– Jeg er sikker på, at diskussionen om elitepriserne har fået rådene til at se sig omkring efter andre muligheder. Og når man har bredere faglig horisont, får man også øje på dygtige kvindelige forskere uden for de traditionelle hierarkier, siger Inge Henningsen.
