Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
Alle fik muligheden. Næsten ingen greb den. Debatten gik nærmest i stå, da den kom på nettet, hvor rektoratet i uge 10 inviterede til digital brainstorm om universitetsloven, og hvordan den slår ned i de ansattes hverdag.
Anledningen var den aktuelle evaluering af loven. Rektoratet ville give alle ansatte og studerende mulighed for at komme med deres tilkendegivelser, der skulle supplere den debat, der i øvrigt foregår på universitetet om de fem temaer i evalueringen.
Mange bøjer nakken
Det første og, ved redaktionens slutning, eneste indlæg i debatten om et af de fem punkter, nemlig den akademiske debat, kom først om torsdagen. Og det er måske meget sigende, konstaterer bidragets ophavsmand, lektor Søren Pold fra Informations- og Medievidenskab. CAMPUS spurgte ham, hvorfor han mener det.
– Jeg tror ikke, at det store flertal orker at danne sig en mening om alting. Det har ingen betydning i en topstyret organisation, hvor ledelsen eller ministeriet alligevel beslutter, hvad der skal ske. Og det skræmmer da også med de tilfælde, hvor forskere stak næsen frem og faktisk også fik den i klemme, siger Søren Pold.
Docent Verner C. Petersen fra Institut for Ledelse på Handelshøjskolen har flere gange deltaget i debatten om universitetsloven, men undlod at gå ind i den digitale brainstorm.
– Det nytter ikke ret meget. Hvis forholdene skal ændres, og vi skal undgå en udvikling med mere styring og mindre frihed, tror jeg, vi nærmest skal gribe til civil ulydlighed på universiteterne. Alt for mange har af karrierehensyn bøjet nakken og accepterer i dag, hvordan ministeriet mener, det skal foregå på universiteterne. Så protester, skriverier osv. har ikke virket. Dertil kommer et totalt lukket ledelsessystem med uigennemskuelige beslutninger og begrænset indflydelse for den enkelte ansatte, som nærmest gør det håbløst at komme med forslag, siger Verner C. Petersen. Han betegner passiviteten som katastrofal og meget langt fra hele universitetets formål.
Tvivl på systemet
Institutleder Steffen Brandorff fra Informations- og Medievidenskab lagde kommentarer til tre af de fem temaer, som evalueringen omfatter, men mest for at få debatten igang.
Dem kom der dog ikke mange af, måske fordi Steffen Brandorff i sine indlæg resumerede den kritik, han havde hørt på instituttet, og som han selv deler.
– Det var ment som en opfordring til at skrive løs, når jeg nu tillod mig at gøre det. Jeg er betænkelig ved, at de ansatte mangler tro på, at de har noget at skulle have sagt. De tvivler på systemet, og derfor er det ikke alles forståelse, at opfordringen til at komme med input faktisk er alvorligt ment, siger Steffen Brandorff, der har haft evalueringen til debat på et personalemøde. Derudover er en gruppe ved at indsamle de ansattes holdninger til evalueringstemaerne, som siden skal skrives sammen og sendes videre til Det Humanistiske Fakultet.
Bekymrende passivitet
Det Naturvidenskabelige Fakultet oprettede allerede i sidste måned en netside til debat om evalueringen. Det har resulteret i en del indlæg, men hovedparten kommer fra Susanne Bødker, der er professor ved Datalogisk Institut og med i den gruppe, fakultetet har nedsat for at få debatten i gang på institutterne.
– Derfor følte jeg mig ansvarlig for, at debatten også kom i gang på nettet, og det sker jo kun, hvis der er nogle indlæg, forklarer Susanne Bødker, som i et af sine indlæg konstaterede, at det ikke er ofte, at der i CAMPUS er kritiske indlæg om dette eller hint, der foregår på universitetet. Er det fordi, vi bare er glade og tilfredse, eller er der noget, der holder os tilbage?, spurgte hun uden at få svar.
Institutleder Erik Østergaard Jensen fra Molekylærbiologisk Institut finder i sit indlæg passiviteten meget bekymrende og forklarer den med en katastrofal national forskningspolitik.
”Den bygger på ekstrem mistillid til universiteterne, som helt ned på institutniveauet betyder meget få frihedsgrader og dermed en tiltagende umyndiggørelse”, skriver han.
Konstant dialog
Prorektor Nina Smith tolker ikke den manglende debatlyst som udelukkende negativ.
– Når tilsyneladende kun få indtil videre har benyttet sig af denne brainstorm, kan man måske også se det som et positivt tegn på, at der ikke er mange sten i skoene rundt om på universitetet. Jeg håber og tror på, at det er udtryk for, at man her i større omfang end andre steder er vant til en vis dialog på de forskellige niveauer, siger Nina Smith på baggrund af de indlæg, der var indkommet midt på ugen. Hun lægger op til en løbende dialog med ansatte og studerende, også når evalueringsprocessen er overstået.
– Selv om ledelsen sætter pejlemærkerne, så siges det jo ofte om universitetet, at ”de klogeste sidder på gulvet”. Derfor er en konstant inddragelse og dialog vigtig, hvis en vidensorganisation som et universitet skal fungere bedst muligt, siger Nina Smith.
Den digitale brainstorm supplerer sammen med interviews med fokusgrupper de debatter, der i øvrigt foregår på universitetet. Input fra alle debatterne vil indgå i den rapport, som Aarhus Universitet den 22. april skal aflevere til det internationale panel, som videnskabsminister Helge Sander har udpeget til at evaluere universitetsloven.
