Af Louise Debois
ldn@adm.au.dk
Studievejleder Trine Jessen og Julie Hansen er ved at gøre de sidste ting klar til dagens u-days-arrangement. PowerPoint-showet sættes til. Et ”Velkommen til nordisk sprog og litteratur” med billeder af ”Nudansk grammatik”, Herman Bangs ”Tine” og filmen ”Mulholland Drive” toner frem på det hvide lærred for enden af Vandrehallen, hvor omkring 20 nysgerrige unge sidder og venter på at finde ud af, om nordisk er deres drømmestudium.
Cæcilie Carl er taget hele vejen fra Kolding for at komme til u-days. Hun har brugt sit ene sabbatår efter gymnasiet på at arbejde, men nu vil hun gerne i gang med at studere, og det skal være en uddannelse på Aarhus Universitet, det er hun sikker på. Hvad det så helt præcis skal være, er hun knap så sikker på, men hun har læst om nordisk sprog og litteratur og synes, det lyder rigtig spændende.
Hva’ ska’ vi med det?
Til spørgsmålet om, hvad hun kan bruge en uddannelse i nordisk sprog og litteratur til, svarer Cæcilie en anelse tøvende:
– Jeg tror primært man kan bruge det til undervisning, så man skal nok ville være gymnasielærer for at læse det. Jeg ved ikke, om der er andre muligheder, siger hun få minutter inden de to studievejledere skyder den tre timer lange seance i gang. Anna Ebdrup, der også er mødt op, har det på samme måde. Det er heller ikke eksklusive kontorer og smarte titler, som man kender det fra erhvervslivet, der popper op på hendes nethinde, når hun tænker på fremtiden for en kandidat i nordisk sprog og litteratur.
– Jeg forestiller mig, at man kan en del forskelligt, men jeg ved ikke noget specifikt. Sådan synes jeg meget, det er med de humanistiske uddannelser. Man ved ikke rigtig, hvad man kan blive ud over gymnasielærer, siger hun.
Og det har hun vel egentlig ret i, at man ikke ved. For det svarer meget godt til den historie, der ofte bliver fortalt om humanisterne – og er der ikke også noget med, at de har en kæmpestor arbejdsløshedsprocent? Nej til begge dele, lød svaret i en stor undersøgelse af humanisters karriereveje fra 2007, der netop havde til formål at omskrive den gamle historie. Og det vil studievejlederne Trine og Julie gerne bidrage til.
Osten med de mange farver
– Humanister får mere og mere plads i erhvervslivet. Faktisk er det kun halvdelen af kandidaterne fra Nordisk, der bliver gymnasielærere, fortæller Julie til den lille, interesserede forsamling i Vandrehallen. Bag sig har hun en slide med et billede af en stor ost, som hun kalder den. Her kan man aflæse jobfordelingen for kandidaterne, og osten har mange flotte farver. Ud over den store mørkerøde klat, der fortæller, at 50 procent fungerer som undervisere, gør en blå klat opmærksom på, at 19 procent er beskæftigede inden for administration og forvaltning, mens den lilla farve bedyrer, at 14 procent arbejder med kommunikation. Hertil kommer grønne og gule nuancer, som slår fast, at også inden for HR, konsulentvirksomhed og reklamebranchen gør man brug af de nordiske kandidater. Og Julie er glad for osten:
– Det er vigtigt at vise noget statistik på, at vi også får job i erhvervslivet og ikke kommer ud til arbejdsløshed, hvis det skal sælges til de uddannelsessøgende, fortæller hun efterfølgende til CAMPUS. Hun tilføjer, at det er lige så vigtigt at fortælle om de kompetencer, de tilegner sig gennem studiet, selvom det godt være svært at sætte ord på. Det har man til gengæld forsøgt at gøre i en ny bog. I Humaniora – erhvervslivets nye grundstof kan man både læse om humanister, der bruger deres specifikke kompetencer ude i erhvervslivet og om et erhvervsliv, der får mere og mere brug for dem. F.eks. kan man møde en filosof, der er erhvervsforsker i Middelfart Sparekasse og en kandidat i nordisk sprog og litteratur, som er leder af en livsstilsafdeling i verdens største PR-bureau. Jo, det er en anden historie, der fortælles her.
Ud af busken, humanister
I bogen beskrives et arbejdsmarked, der er i forandring – til humanisternes fordel. Fremtidens ledelsesstrategier tager i højere grad udgangspunkt i mennesket, og her sidder humanisterne med de store fordele, hævdes det i bogen. Men humanisterne skal ud over scenekanten. Og netop denne opfordring giver studievejlederne også videre til dem, der er kommet på besøg på Nordisk til u-days.
– Man skal ikke være bange for at fortælle, at man bliver en virkelig god analytiker og formidler, når man har læst nordisk sprog og litteratur, fortæller de, da foredraget nærmer sig sin afslutning. Men hverken Trine eller Julie har det godt med at love de kommende studerende, at de kan blive topchefer i diverse virksomheder.
– Selv om humanisterne er ved at etablere sig i erhvervslivet, kræver det også en stor indsats at komme derud. Det sker nok ikke med studiet alene, mener de.
Ikke helt overbevist
Cæcilie Carl føler sig heller ikke helt overbevist om humanisternes nye historie, da foredraget er slut. For selv om ”osten” ikke kun var mørkerød, men også havde både blå, lilla og grønne nuancer, tror hun stadig på, at ”dem fra erhvervslivet” hellere vil ansætte en kandidat fra Handelshøjskolen i en kommunikationsstilling end én fra nordisk. Men det afholder hende ikke fra at mene, at studiet stadig lyder superfedt.
– Hvis Psykologi glipper på grund af karaktergennemsnittet, så bliver det nordisk, fastslår hun.
Humaniora – erhvervslivets nye grundstof
Lars Frølund, Christian Hansen og Hans Plauborg
Academica 2009
136 sider, 195 kroner
