Af Kristian Serge Skov-Larsen og Gitte Bindzus Knudsen
ksl@adm.au.dk og gbk@adm.au.dk
– Vi skal regne med at skulle levere energi og finde mad til ni milliarder mennesker i 2050.
Klimakonferencen var ikke mange minutter gammel, da den første advarsel om den fremtid, der venter os alle, lød fra talerstolen til konferenceåbningen i det ellers muntre musikhus.
Sir David King, professor fra Oxford University brugte grafer og befolkningsfremskrivninger til at vise præcist, hvor knappe jordens ressourcer bliver om bare få år. Han slog fast, at de klimaløsninger, vi finder, også skal kunne håndtere en kraftigt voksende verdensbefolkning og en stigende efterspørgsel fra især udviklingslande, som forventer også at kunne hæve deres levestandard.
Der var i det hele taget langt mellem de opmuntrende oplæg og de nemme snuptagsløsninger på Aarhus Universitets klimakonference Beyond Kyoto – addressing the challenges of climate change. Til gengæld gav den forskere og meningsdannere fra hele verden mulighed for at udveksle viden og samtidig sende et budskab til klimatopmødet i København.
Kunne bidrage
Da det i marts 2007 blev offentliggjort, at Danmark eller nærmere bestemt København skulle være vært for klimatopmødet COP15 i 2009, gik der ikke længe, før flere organisationer begyndte at arbejde med deres egne klimaarrangementer. Denne mulighed skulle heller ikke gå Aarhus Universitet forbi, og ideen om, at universitetet også skulle være synlig i klimadebatten, var født.
– Aarhus Universitet ville gerne give deres eget bidrag, fordi mange af vores hovedområder forsker inden for problematikker, der er relevante for miljø- og klimadebatten. Derfor følte vi virkelig, at vi havde noget at komme med, forklarer professor Ellen Margrethe Basse, som er leder af Aarhus Universitets klimasekretariat.
Ingen snuptagsløsninger
Lige fra begyndelsen har forventningerne til konferencen været høje, men ingen turde håbe på så mange deltagere, som der endte med at komme. Helt op til konferencens begyndelse fortsatte tilmeldingerne, således at deltagerantallet endte på omkring 1000 frem for de 750, som man havde håbet på.
De mange deltagere strømmede efter åbningstalerne ud til en af de syv forskellige sessioner. Hver enkelt havde et særligt under-tema, som f.eks. biodiversitet samt lov og økonomi. Det blev styret af en AU-forsker, og undervejs var der oplæg fra meningsdannere og forskere fra hele verden.
Ellen Margrethe Basse var glad for både de mange deltagere og den store synlighed.
- Konferencens styrke ligger i det brede samarbejde på tværs af alle de ni hovedområder. Det er samtidig rigtig godt, at vi nærmest ”flytter” debatterne og universitetet ned i byen med alle arrangementerne uden om konferencen og dermed gør problematikkerne mere synlige i det offentlige rum.
Vi kan ikke benægte fakta
FN’s særlige klimarepræsentant, Gro Harlem Brundtland, deltog også på konferencen, og hun slog fast, at der netop er brug for mere synlighed hos alle i hele befolkningen, hvis vi skal være klar til at tage de meget vidtgående beslutninger, som er nødvendige.
– Vi skal være dybt bekymrede over, at klimaet ændrer sig, det er hævet over enhver tvivl. Videnskabsfolkene har givet klar besked, det er bare ikke alle, der lytter. Tiden til at stille en diagnose er forbi, tiden til at handle er kommet, forklarede hun.
Det er Aarhus Universitets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, enig i:
– Vi kan ikke benægte fakta. Der er sket klimaændringer, og med denne konference skaber vi et sted, hvor befolkningen, erhvervsfolk, forskere og politikere kan blive enige om at skubbe mere til landets beslutningstagere.
