Af Lauritz B. Holm-Nielsen
Rektor
Der er ikke noget at sige til, hvis medarbejderne på Aarhus Universitet i den kommende tid spørger sig selv: Hvad har de egentlig gang i ledelsen? Hvor mange spørgeskemaer og undersøgelser skal vi egentlig medvirke i her, og hvor mange ressourcer skal universitet afsætte til evalueringer?
Lige nu arbejder vi hårdt på at besvare den evaluering, som Folketinget sidste år besluttede, skulle gennemføres på universitetsområdet af et internationalt panel. Aarhus Universitet skal aflevere bidrag til ministeriet den 22. april om de fem temaer: Opfyldelse af formålene for sammenlægningerne, studerendes og ansattes medbestemmelse, den frie akademiske debat, forskningsfrihed og frihedsgrader. På trods af den korte tidsfrist valgte vi på Aarhus Universitet en bottom up-proces, der omfatter dialog og debatter i de lokale Akademiske Råd, studienævn og HSU’er. Derudover er der gennemført en digital brainstorm på nettet og fokusgruppeinterviews med studerende og medarbejdere fra alle hovedområderne.
Hvorfor gør vi så det?
Fordi Aarhus Universitet naturligvis på alle måder åbent og loyalt vil hjælpe med at besvare de spørgsmål, som Folketinget og regeringen ønsker belyst. Og fordi, det er helt afgørende for sådan en besvarelse at høre, hvad medarbejdere og studerende mener om så vigtige og fundamentale temaer for universitetet.
Derfor er det også meget overraskende, at Videnskabsministeriet nu har bedt konsulentfirmaet Capacent om at gennemføre en meget omfattende undersøgelse på de samme temaer. Denne undersøgelse indbefatter spørgeskemaer, fokusgruppeinterviews og solointerviews på alle universiteter. Det virker ikke gennemtænkt eller befordrende for det gode samarbejde, at medarbejdere skal bruge tid og kræfter på to identiske undersøgelser. Havde vi på forhånd kendt til de undersøgelser, som ministeriets nu i gangsætter, og som vi naturligvis har fuld tillid til, havde vi selvfølgelig tilpasset vores egen undersøgelse.
Men medarbejdernes tidsforbrug til svar og undersøgelser stopper ikke her. Som opfølgning på globaliseringsforliget i november 2008 besluttede partierne bag forliget, at der på forsknings- og uddannelsesområdet skulle iværksættes en analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering. Desuden vil man undersøge de uddannelsesmæssige konsekvenser af den lave uddannelsestakst til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Finansministeriet og Videnskabsministeriet har indgået kontrakt med McKinsey & Company, Inc. der på Aarhus Universitet har valgt Det Naturvidenskabelige Fakultet som case, og både fakultetet og universitetet har nu haft besøg af McKinsey.
De indledende møder har desværre efterladt en opfattelse af, at den metodik, som McKinsey har valgt, er for omfattende i forhold til at belyse de ovennævnte spørgsmål, samt at centrale emner i forhold til især taxameterdelen ikke bliver belyst i tilstrækkeligt omfang, og desuden indeholder McKinseys oplæg en række krav, som er helt unødvendige i forhold til forligspartiernes opdrag.
Derudover er der en alvorlig risiko for, at den igangværende evaluering af universitetsloven sammenblandes med McKinsey-undersøgelsen.
Derfor har rektoratet nu sammen med Danske Universiteter rettet henvendelse til Videnskabsministeriet med anbefalinger om at gennemføre McKinsey-analysen således, at den effektivt fokuserer på de spørgsmål, som forligspartierne ønsker belyst. Det vil både være mindre omkostningskrævende og give en betydelig større grad af troværdighed.
Uanset hvor ædelt et formål disse undersøgelser tjener, så inddrager man i øjeblikket universitetets medarbejdere i et omfang, således at værdifulde tidsressourcer fra undervisnings- og forskningsaktiviteter går tabt. Det er netop en af de tilbagemeldinger, vi allerede nu kan uddrage af svar til universitetsevalueringen.
Hertil kommer den store indsats, som mange af universitetets medarbejdere har ydet i forbindelse med udviklingen af en bibliometriindikator. Jeg vil heller ikke undlade at tilføje, at det store og vigtige arbejde, der foregår omkring arbejdsmiljøet også stiller krav om oplysninger fra den enkelte medarbejder.
Jeg vil gerne gentage, at Aarhus Universitet på alle måder åbent og loyalt hjælper med at besvare de spørgsmål, som Folketinget og regeringen ønsker belyst. Derfor vil jeg bede universitetsbefolkningen om loyalt at medvirke til, at de mange undersøgelser bliver retvisende. Samtidig vil jeg dog også understrege, at Aarhus Universitets ledelse sammen med Danske Universiteter gør alt, hvad vi kan for at begrænse omfanget af de undersøgelser, som der sættes i værk, og som i stort omfang kan opleves som unødvendige eller direkte skadelige for et sundt og velfungerende universitets virksomhed.
