Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
Adskillige danske forskere med publiceringer i de bedste tidsskrifter inden for deres felt får ikke den merit for deres arbejde, som politikerne ellers lægger op til, at de skal have. Det skyldes stribevis af fejl i den ranglistning af tidsskrifter, som fremover skal afgøre, hvor mange point den enkelte forsker får for sine artikler.
54 af de 68 faggrupper, som har indstillet tidsskrifter til den såkaldte autorisationsliste, tager nu afstand fra listen, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) under Videnskabsministeriet siden har lavet.
”Listen er kompromitterende ikke kun for ministeriet, men også for os”, skriver de i et protestbrev til den styregruppe, som står i spidsen for arbejdet med listen.
Centrale tidsskrifter fjernet
Listen med omkring 16.000 tidsskrifter udelukker på en lang række fagområder helt centrale tidsskrifter fra det såkaldte niveau 2 på listen, som skal omfatte de absolut førende tidsskrifter og højst udgøre 20 procent. Omvendt er perifere tidsskrifter inden for de samme fagområder blevet opgraderet til niveau 2, hvor det giver 3 point at publicere en artikel, mens det lavere niveau 1 kun giver 1 point.
De mange ændringer betyder, at faggrupperne nu nægter at stå som garanter for autorisationslisten, der fra 2010 skal bruges til at fordele forskningspenge mellem universitet-erne. Den fordeling kommer ikke til at leve op til en rimelig faglig standard, konstaterer de.
FI har allerede meddelt, at det er for sent at ændre på listerne, men har dog gjort en enkelt undtagelse, fordi Science – et af verdens mest indflydelsesrige tidsskrifter – i første omgang var placeret på laveste niveau.
Prissætning er hjerteblod
Aarhus Universitets prorektor Nina Smith er grundlæggende positiv overfor at bruge bibliometri som grundlag for fordeling af nye basismidler, men hun er heller ikke glad for de lister, der nu foreligger.
– Som forsker ville jeg have meget svært ved at leve med den liste på mit eget område, siger Nina Smith, der er nationaløkonom.
– Listerne er hjerteblod for forskerne. De er jo en prissætning af deres arbejde og bestemmer, hvor de søger at få deres resultater publiceret. Derfor er det utrolig vigtigt, at listerne har legitimitet blandt forskerne, siger Nina Smith, der er prorektor for det akademiske område. Hun peger på, at det også for ledelsen på universitetet er vigtigt, at rammerne og incitamenterne for forskernes arbejde vender rigtigt.
– Jeg ser gerne, at forskerne publicerer i de mest prestigefyldte tidsskrifter, og derfor er jeg som leder også dårligt stillet, hvis man giver nogle forkerte incitamenter, fordi man ikke har kunnet løse cirklens kvadratur, siger Nina Smith.
– Mener du, det er i orden at bruge de foreliggende lister som grundlag for fordeling af forskningspenge i 2010?
– Vi må være pragmatiske i forhold til 2010, men det er vigtigt hurtigt at signallere at der skal arbejdes videre med listerne og skabes større konsensus om, hvordan tidsskrifterne skal rangordnes. Jeg synes, det nuværende forslag er en ommer.
Forstår frustrationen
Jørgen Søndergaard er formand for det faglige udvalg, hvor seks forskere har fastlagt kriterierne for den endelige rangordning af tidsskrifterne. Han forstår forskernes frustrationer.
– Tidspresset har betydet, at vi ikke har haft en tilfredsstillende proces. Derfor understreger vi også, at listerne ikke kan bruges til ret meget og kun skal have begrænset betydning for den første fordeling af forskningsmidlerne, siger Jørgen Søndergaard, der er direktør ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Han fortæller også, at det kommer bag på udvalget, at så mange faggrupper har peget på de samme tidsskrifter, men har indstillet dem til forskellige niveauer.
– Det endelige niveau for det enkelte tidsskrift er afgjort ved at give den udslagsgivende stemme til den faggruppe, hvor tidsskriftet betyder mest. Kriteriet for det har vi fastlagt i udvalget, hvorefter folk på Biblioteksskolen og en norsk konsulent med forstand på tidsskriftdatabaser har fundet resultatet.
– Hvordan kan et arkitekturskrift uden videnskabelige artikler så ende på niveau 2?
– Der må være en faggruppe, der ikke har gjort sit arbejde ordentligt, siger Jørgen Søndergaard.
Han synes heller ikke, det er et problem, at nationaløkonomerne på deres liste har et tidsskrift om musik i det 18. århundrede.
– Det er sådan set fuldstændig uden betydning. Det er jo de tidsskrifter, forskerne rent faktisk publicerer i, der betyder noget. Spørgsmålet er, om de pågældende tidsskrifter overhovedet skulle være på listen inden for et eller andet fag. Men vi skal sikre, at et tidsskrifts placering afgøres af de fag, hvor det har den største vægt, og der er grundlaget for spinkelt i dag, fastslår Jørgen Søndergaard.
Fagligt Udvalg lægger nu op til at slanke antallet af faggrupper og få fastlagt, hvilke tidsskrifter de enkelte faggrupper kan råde over.
– Før næste niveaudeling af tidsskrifter må vi tage et slagsmål om hvilke faggrupper, der skal have ret til de tidsskrifter, som dækker flere faggrupper. Så kan faggrupperne også regne med, at den niveaudeling, de laver, vil holde, siger Jørgen Søndergaard.
