Aarhus Universitets segl

Den globale snydemaskine

Studerende i USA og England er begyndt at outsource deres akademiske arbejde. Hvorfor selv bruge tid på at skrive en opgave, når man kan få en inder eller en veluddannet afrikaner til at gøre det meget bedre?


Af Hans Plauborg
hhp @adm.au.dk

 

Der var engang, nogle studerende var så dumme at bestille en præfabrikeret opgave fra nettet og afleverede den som deres egen. Den slags bliver selvfølgelig opdaget med alle de moderne anti-plagieringsprogrammer, som især udenlandske universiteter i stor stil bruger til at scanne de studerendes opgaver.
I dag er studerende blevet klogere. Eller smartere. De bestiller simpelthen en 100 procent original opgave fra en af de mange hundrede såkaldte essay mills, man kan finde på nettet.
Tag nu blot en af de hotteste for tiden, nemlig bestessays.com, hvis slogan lokker ikke så lidt: Providing Students with Original Papers since 1997. Her kan man bestille alt fra opgaver om Heideggers opfattelse af den menneskelige væren til afhandlinger om elbilers økonomiske potentiale. Prisen ligger fra 20 til 43 dollar per side, men så er der også garanti for, at skriverkarlen i den anden ende har mindst en kandidat- og formentlig en ph.d.-grad inden for et tilsvarende fagområde. Kunderne, de studerende, er tilsyneladende begejstrede. For eksempel skriver Christina fra Californien: ”I skulle tage en højere pris for denne service. Det essay, jeg fik, var meget brugbart. Det er en skam, jeg ikke kan vise jer min professors feedback. At høre hans pæne ord var et af de bedste øjeblikke i mit liv.”

Altid Crystal og Stephanie
Det er det amerikanske tidsskrift Chronicle of Higher Education , der i over et halvt år har kulegravet, hvad der egentlig foregår bag fine webadresser som
bestessays.com, primeessays.com,
gogetessays.com, supremeessays.com, essayleader.com og mange hundrede andre. Blandt andet har man set nærmere på firmaet Essay Writers, der står bag adskillige af de pågældende websites. Firmaet har i løbet af de senere år været registreret i stort set alle verdensdele på nær Antarktis, men har siden 2007 haft sit fysiske hovedkvarter i downtown Manila på Filippinerne. Manden bag firmaet er sandsynligvis ukraineren Yuriy Mizyuk, som ingen af de ansatte dog rigtig har set. En enkelt mener at vide, at essaytroldmanden ligner en gammel udgave af Harry Potter, men det er ikke lykkedes tidsskriftets journalister at finde hr. Mizyuk. Til gengæld er det meget let at komme i kontakt med firmaets ansatte. De tager nemlig telefonen 24/7. Kvinden i røret hedder sjovt nok altid enten Crystal eller Stephanie og taler med tung engelsk accent. Spørger man Stephanie eller Crystal, hvem der står bag firmaet, svarer hun venligt og komplet ubehjælpsomt. Går man hende på klingen, svarer hun, at chefen hedder Raymond. Raymond lykkedes det dog heller ikke Chronicle –journalisterne at opspore.

En essayist fra Nigeria
Hvor kommer alle disse essayskribenter så fra? Disse raske skriverkarle, der mod betaling hjælper USA’s hårdtarbejdende universitetsstuderende med at klare studierne? Ja, enkelte er selv nuværende eller tidligere universitetsstuderende i USA, der har fundet ud af, at de har talent for at spytte essays ud på kommando. Som for eksempel James Robbins, der tidligere har arbejdet som freelancer for netop Essay Writers. Via et password loggede han på firmaets hjemmeside og kunne derefter selv vælge blandt de mange hundrede opgaver, andre studerede havde bestilt. Om han havde dårlig samvittighed over at gøre det beskidte arbejde? Overhovedet ikke.
– Jeg tog gerne de her dovne og forkælede børns penge. De ville jo ikke komme til at lære noget alligevel, siger han til Chronicle of Higher Education .
De fleste essayproducenter er dog formentlig veluddannede unge fra tredjeverdenslande, som har set en mulighed for at tjene flere penge, end de ellers har udsigt til. Sådan en er nigerianeren Paul Archewe, der har en kandidatgrad fra universitetet i Lagos. I begyndelsen havde han ikke sin egen computer, men arbejdede fra en internetcafe. Nu arbejder han på højtryk hjemmefra og har skrevet mindst 200 opgaver for engelske og amerikanske studerende de sidste tre år. På en god måned kan han tjene 350 dollar – ikke dårligt i et land, hvor halvdelen af befolkningen lever for under en dollar om dagen.

Kun til inspiration
Hvad siger aftagerne af de mange essays til det hele? Har de mon dårlig samvittighed over at lade andre udføre deres akademiske pligter? I hvert fald ikke Mickey Tomar, der læser filosofi og religion på James Madison University. Han har for nylig betalt Essay Writers 100 dollar for et essay om Jesu lignelser.
– Det er jo ikke anderledes end virksomheder, der outsourcer deres arbejde. Som de fleste universitetsstuderende har jeg ikke tid til at lave al research selv, så jeg håbede at finde en fyr, der kunne lave et ordentligt stykke arbejde for mig, siger Mickey Tomar, der som andre studerende, Chronicle of Higher Education har talt med, understreger, at han selvfølgelig kun bruger de købte essays som vigtig inspiration. Det kan dog undre lidt, at mange studerende i samme åndedrag siger, at de ikke er helt tilfredse med det sproglige og grammatiske niveau i de bestilte essays. For den slags er vel ret ligegyldigt, hvis opgaven kun skal bruges som inspiration, ikke?