Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Mener du, at Cheminova bør ophøre med at producere og sælge methyl parathion og lignende produkter? Ja eller nej?
Sådan spurgte seniorforsker Mette Jensen sammen med fire kolleger alle ansatte på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) via e-mail den 28. august 2008. I mailen var samtidig beskrevet lidt om baggrunden for forespørgslen, at besvarelserne ville være anonyme, og at afsenderne havde tænkt sig at sende resultatet af rundspørgen til rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, så de kunne indgå i debatten om Cheminova.
Det fik ledelsen på DMU til at reagere. Først ved en besked på intranettet til samtlige ansatte på DMU om at de ikke behøvede at svare på rundspørgen og ved at indkalde de fem underskrivere til en samtale med personaleledelsen, hvor de fik besked om, at de ville få en notits i deres personalemappe. Og derefter, da Mette Jensen alligevel valgte at sende resultaterne i et åbent brev til rektor, ved at sende hende et såkaldt forvarsel til en advarsel, efter at hun var indkaldt til endnu en samtale, denne gang både med personaleledelsen og direktøren.
Efterfølgende har DMU’s direktør Henrik Sandbech udtalt til Information, at det såkaldte forvarsel udelukkende handlede om, at DMU’s e-mail-politik var blevet brudt.
– Når nogen misbruger systemet, så skrider jeg ind. Længere er den sådan set ikke, sagde han.
Var et figenblad
At et brud på e-mail-politikken skulle være begrundelsen for forvarslet til advarslen, forstår seniorforsker Mette Jensen overhovedet ikke. Hun synes for det første, at en diskussion af Aarhus Universitets engagement i Cheminova er relevant for DMU som miljøforskningsinstitution, og for det andet var der tidligere blevet rundsendt private e-mails på DMU’s mailservere om f.eks. huskøb – uden at det, så vidt hun umiddelbart ved, har fået ledelsen til at reagere så voldsomt. Derfor mener hun ikke, at hun på nogen måde kunne have forventet så skarp en reaktion.
– Jeg mener, at begrundelsen for, at vi har misbrugt e-mail-systemet, er et figenblad, som ledelsen bruger for at dække over, at de forsøgte at forhindre os i at ytre os, fordi det i virkeligheden passede dem rigtig dårligt, at vi kritiserede Cheminova, som er en stor overskudsgivende virksomhed som Aarhus Universitet, og dermed også DMU, har økonomisk gavn af. De ønskede ikke åbenlyst at lægge bånd på vores ytringsfrihed, og derfor gjorde de det på denne måde i stedet, siger Mette Jensen.
Mette Jensen involverede sin fagforening DJØF, som også kritiserede DMU’s håndtering af sagen i skarpe vendinger. DJØF mente, at de interne retningslinjer for e-mail-brug på DMU var for vage til at kunne give en advarsel, og at det ikke var en optrapning, at Mette Jensen sendte resultaterne videre til rektor. DJØF understregede, at man i det hele taget ville gå videre med sagen, hvis DMU ikke trak sit forvarsel tilbage.
Rettelser fjernede advarsel
Og det gjorde DMU – ifølge direktør Henrik Sandbechs udtalelser til Information, fordi Mette Jensen valgte at rette i den udgave af det åbne brev, som efterfølgende blev bragt i CAMPUS sammen med et svar fra rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. De konkrete rettelser til brevet, som altså var nok til at forvarslet blev trukket tilbage, kan ses i en faktaboks her på siden.
Men Mette Jensen forstår ikke udlægningen af forløbet i Information – især fordi hun netop i en af rettelserne understregede, at hun udtalte sig som DMU-forsker og ikke som privatperson.
– Jeg ser begrundelsen for, at forvarslet bliver trukket tilbage som et endnu figenblad, der denne gang ikke dækker over noget som helst. Jeg mener, at det hele tiden har været klart, at jeg ikke udtalte mig på DMU’s vegne, og i rettelsen lagde jeg jo netop min ansættelse som seniorforsker ved DMU bag min kritik af Cheminova. Men selvom jeg er undrende, så er jeg da glad for, at de trak forvarslet tilbage, siger Mette Jensen.
Står fast for ytringsfriheden
Mette Jensens e-mail og åbne brev samt DMU’s forvarsler, endte mandag den 9/3 2009 på forsiden af Information og blev efterfølgende taget op af en lang række medier.
Mette Jensen understreger, at hele sagen har været meget ubehagelig, og at hun har følt sig stærkt intimideret af ledelsen. Men når hun alligevel står fast, er det for at vise sine kolleger, at der bør være reel ytringsfrihed i universitetsverden.
– Det er ikke ligefrem festligt for mig, at tage sådan et slagsmål, men når jeg alligevel gør det, er det, fordi jeg synes, det er et virkeligt stort problem, hvis vi ikke kan ytre os frit. Ikke så meget for mig selv, jeg skal nok klare mig, men for universitetet. Det er et problem, hvis medarbejderne bøjer nakken og ikke tør være med til at udvikle deres arbejdsplads. Men hvorfor deltage i debatten, hvis man risikerer at få samme behandling som mig? Det er her den virkelige kerne i sagen ligger, siger seniorforsker Mette Jensen.
Henrik Sandbech har ikke ønsket at medvirke i denne artikel
Fakta: Dét blev rettet i det åbne brev
Mette Jensens rettelser i sit åbne brev til Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen betød, at DMU trak forvarslet til advarslen tilbage.
Brevets indledning lød oprindeligt:
Jeg og mine kolleger er ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i Afdeling for Systemanalyse (Sys), og forsker i sociale, kulturelle, økonomiske og politiske aspekter af udviklingen på miljøområdet – samt i de problemer der følger af denne.
Det blev rettet til:
Jeg er ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i Afdeling for Systemanalyse (Sys), hvor vi forsker i sociale, kulturelle, økonomiske og politiske aspekter af udviklingen på miljøområdet – samt i de problemer der følger af denne.
Desuden blev følgende tekst tilføjet nederst i brevet:
[jeg] … benytter min ytringsfrihed, ikke som privatperson, men som ansat ved DMU under AU.
Genlæs det åbne brev og rektors (PDF 0,2 mb)
Mette Jensens oprindelige ønske var at: ”bidrage til Aarhus Universitets beslutningsgrundlag i forhold til ejerskabet af Cheminova”. Mette sendte et åbent brev til rektor, som blev offentliggjort i CAMPUS med et svar fra rektor.
Jeg er overbevist om, at DMU’s ledelse har behandlet sagen juridisk fuldt forsvarligt. Jeg vil gerne understrege, at jeg gerne havde set den løst i mindelighed. Sagen endte efter min opfattelse med det rigtige resultat. Det er et eksempel, som naturligt vil indgå i den aktuelle debat om ytringsfrihed og fri akademisk debat, og som vi kan blive klogere af, på godt og ondt. På et universitet skal der være højt til loftet og plads til diskussion og debat om det, der rører sig. Men ytringsfriheden kan også bruges på en så uhensigtsmæssig måde, at det kan få konsekvenser, uden at disse konsekvenser på forhånd er nedfældet i regler og love.
Og her er vi sikkert ved kernen af diskussionen om ytringsfriheden: hvordan udnytter vi bedst de vide frihedsrammer, vi har, loyalt og under ansvar?
I de drøftelser om personalepolitik for hele Aarhus Universitet, som står for døren, vil det være naturligt også at drøfte de emner, der her er i spil: e-mailpolitik, ytringsfrihed og højden til loftet.
Henrik Sandbech har ikke ønsket at diskutere sagen i CAMPUS, men henviser til den redegørelse, som nu ligger på DMU’s intranet .
