Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
11,0 i snit for et speciale på Molekylærbiologi og 5,9 i snit for en bacheloropgave på Spansk.
På www.au.dk/gennemsigtighed vil det fremover være muligt at se karaktergennemsnittet for de studerendes store afsluttende opgaver for hele Aarhus Universitet.
Terkel Rørkær Sigh er fuldmægtig i kvalitetsenheden, som står for arbejdet med at vedligeholde siden. Han forklarer, at arbejdet med at få samlet karaktererne har stået på i nogen tid, og at det sker efter et krav fra Videnskabsministeriet.
– Jeg tror, ideen fra ministeriets side var at lave en art smiley-ordning, hvor de studerende kan se, hvilket karakterniveau deres fremtidige uddannelse har. Og så er det selvfølgelig også altid godt at se, om den karakter, man selv har fået, falder over eller under gennemsnittet, forklarer han.
Listen afslører, at der umiddelbart er store forskelle på karakterniveauet mellem uddannelserne. Men det er der som sådan ikke noget galt i. Ifølge Videnskabsministeriets karakterbekendtgørelse skal karaktererne nemlig afspejle, i hvor høj grad den enkelte studerende opfylder fagkravene på studiet – 10 skal f.eks. gives for ”den fortrinlige præstation”, som ministeriet skriver. Faktisk er det direkte nævnt i bekendtgørelsen, at eksaminatorerne ikke må tilstræbe, at karaktererne altid lander på et fastlagt gennemsnit – f.eks. 7.
Mere tid til vejledning
Det næsthøjeste bachelorsnit og det højeste specialesnit, på henholdsvis 10,3 og altså imponerende 11,0, findes på Molekylærbiologisk Institut.
Institutleder Erik Østergaard Jensen er ikke overrasket over, at instituttet ligger i den højeste ende rent karaktermæssigt, bl.a. fordi studerende i molekylærbiologi er meget privilegerede i forhold til vejledning.
– Når vores studerende skriver især specialer, men også bacheloropgaver, arbejder de ofte i laboratoriet med tæt og daglig kontakt med deres vejleder. Dermed vender man de konkrete resultater og får løbende input. Det er selvfølgelig de studerende selv, der skriver specialet, men de har hele tiden mulighed for faglig sparring, siger han.
Erik Østergaard Jensen forklarer, at Molekylærbiologis normerede 12 måneders specialetid som regel er opdelt i 9 måneders laboratorieundersøgelser og 3 måneders skrivning. Og instituttets egne undersøgelser viser også, at de høje karakterer nok ikke er helt grundløse.
– For et par år siden undersøgte vi, hvad der sker med vores kandidater, når de er færdige hos os. Det viste sig, at 70 procent endte med at tage en ph.d.-grad enten i Danmark eller udlandet. Når så mange kan få adgang til at forske videre, viser det vel, at vi ikke gør det helt skævt, siger Erik Østergaard Jensen.
Se alle karaktersnittene på hjemmesiden www.au.dk/gennemsigtighed
