Af Nina Smith
Prorektor

 

Måske er vi vidne til et paradigmeskifte i disse uger. I hvert fald er der et hidtil ukendt fokus på universiteternes taxametersystem – især på de uddannelsesmæssige konsekvenser af de lave taxametertilskud til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Regeringen har iværksat en undersøgelse af netop uddannelseskonsekvenserne af de lave taxametre. McKinsey-undersøgelsen, som den kaldes, er ikke afsluttet endnu, men både regeringen og oppositionen melder allerede nu ud, at det er nødvendigt at forhøje de lave taxametre, som er for lave i forhold til de forventninger, der stilles til kandidaterne fra disse uddannelser. Udmeldingen får støtte af både Dansk Industri og Akademikernes Centralorganisation, der sammen havde sat kvalitet i universitetsuddannelserne på dagsordnen for nylig med konferencen ”Retten er sat – kvaliteten i de danske universitetsuddannelser under anklage”.
Både udmeldingen og støtten er meget velkomne. Aarhus Universitet har gennem længere tid gjort opmærksom på de meget uhensigtsmæssige lave taxametre. Universitetets store studiemiljøundersøgelse, Studiemiljø2007, viste helt klart, at der er en sammenhæng mellem de studerendes trivsel og uddannelsernes taxameterindplacering.

Studiemiljøundersøgelsen viste også en klar sammenhæng mellem de studerendes tidsforbrug og uddannelsernes taxameterindplacering. Jo højere en uddannelse er indplaceret taxametermæssigt, jo flere timer oplyser de studerende de bruger på deres studium. Netop de tal er faldet Dansk Industri for brystet, som har brugt dem til at regne sammen, hvor meget tid de studerende bruger på studierne i løbet af et uddannelsesforløb. Et regnestykke, der er store metodemæssige vanskeligheder med, men som også illustrerer resultaterne af den udhuling af taxametersystemet, der er foregået de senere år.

Taxametertilskuddene til universitetsuddannelser er de seneste 10-15 år nemlig blevet gradvist udhulet. Taxametertaksterne til humaniora og samfundsvidenskab, der i 2009 er på 41.600 kr. pr. bestået studenterårsværk, udgør nogle af de laveste uddannelsestakster, sammenlignet med hele det øvrige danske uddannelsessystem. Til sammenligning kan det nævnes, at flere af de mellemlange videregående uddannelser opererer med dobbelt så høje taxametertakster. Det skyldes bl.a., at universitetsuddannelsernes taxametersystem – der hører under Videnskabsministeriet – er adskilt fra Undervisningsministeriets taxametersystem. Således har de seneste taxameterreformer har kun været gældende for universitetsuddannelserne og har været et nulsumsspil. Det er hovedsagelig denne uhensigtsmæssige opdeling af taxametersystemet, der medvirker til skævvridningen.

Argumenterne for de lave taxamtere om stordriftsfordele har bl.a. været store forelæsninger. Men det holder ikke i en tid, hvor universiteterne bliver målt på studiegennemførelse og skal intensivere vejledningen af de studerende.
Det er helt afgørende, at en forhøjelse af de lave taxametre ikke igen bliver et nulsumsspil for universitetsuddannelserne. Derfor støtter jeg varmt op om udmeldingen om, at forhøjelsen skal tages fra Globaliseringsmidlerne. Vi skal nemlig investere i universitetsuddannelserne – det gælder alle universitetsuddannelser, fordi det er en god investering for samfundet, og fordi de studerende har krav på uddannelser af høj kvalitet.
Så hvis der virkelig er et paradigmeskifte på vej med øgede uddannelsesbevillinger og generelt mere fokus på, at kvalitet i uddannelserne koster, skal det være meget velkomment!