Aarhus Universitets segl

Ikke alle i Bibelen er enige om et evigt liv

Alle kender historien om Jesus, der for til himmels, men det er langt fra alle steder i Bibelen, at man har en opfattelse af det evige liv. I Det Gamle Testamente omtales det slet ikke. 


Af Gitte Bindzus Knudsen
gbk@adm.au.dk


– Bibelen har ikke nogen fælles, færdig holdning til spørgsmålet om det evige liv.
Så klart kan adjunkt Kasper Bro Larsen fra afdeling for Gammel og Ny Testamente på Det Teologiske Fakultet beskrive forestillingen om liv efter døden i Bibelen.
– Det er nok en almindelig opfattelse, at Bibelen fortæller om et evigt liv bag dødens grænse, men de bibelske forfattere ser faktisk meget forskelligt på det. Det Gamle Testamente viser slet ikke den store interesse for spørgsmålet, men nævner blot, at mennesker kommer i dødsriget, når de dør, fortæller han og forklarer, at i Det Gamle Testemente handler det gode liv ikke om evigt liv, men om et fredeligt og frugtbart liv i denne verden. Dette udtrykkes særligt markant i Prædikerens Bogs opfordring til at leve i nuet: ”Spis, drik og vær glad.”

To opfattelser
Først i Det Gamle Testamentes sene skrifter møder man forestillingen om et liv på den anden side af døden, og det styrkes i Det Nye Testamente.
– I Det Nye Testamente er det evige liv en grundlæggende forestilling, som forbindes med Jesu egen død og opstandelse. At enkelte kristne grupper dog har været af en anden opfattelse, kan vi f.eks. se, når Paulus korrigerer deres forståelse af opstandelsen, siger Kasper Bro Larsen. Han forklarer, at der i Det Nye Testamente generelt findes to forskellige opfattelser af, hvad det evige liv er.
– Den ene form for evigt liv er den futuriske, hvor det evige liv findes i fremtiden. Det svarer til den almindelige forestilling om, at man kan komme i himlen, når man dør. Den anden er den præsentiske, som siger, at det evige liv eller det egentlige liv er her og nu, hvilket vil sige, at når man tror på Jesus og realiserer hans forkyndelse, er man allerede gået fra døden og over til et evigt liv.

Religionerne har udviklet sig
At der findes denne forskel fra Det Gamle til Det Nye Testamente skyldes ifølge forskeren en generel udvikling af religionerne – fra velsignelsesreligion, der handler om livet før døden, til forløsningsreligion, der vil befri mennesket fra dets dødelighed.
– Folkekirkens begravelsesritual rummer i denne forbindelse en dobbelthed. Sætningerne ”Af jord er du kommet. Til jord skal du blive” kommer fra Det Gamle Testamente, mens den sidste: ”Af jord skal du igen opstå” er et typisk nytestamentligt udsagn, siger Kasper Bro Larsen og prøver også at sætte ord på, hvorfor forestillingen om et liv efter døden fylder så meget i religion.
– Forestillinger om evigt liv kan muligvis forstås som krisefænomener eller verdensflugt, hvor mennesker drømmer om en bedre erstatning for et elendigt liv på jorden. Men vigtigere er det, at forestillinger om det evige liv sætter det jordiske liv ind i en større sammenhæng, som giver mening og betydning til dette liv. Når religioner taler om en fortsat eksistens på den anden side, har det betydning for, hvordan mennesker forstår og lever deres liv her og nu. Livet bliver en vej med retning og mål. Selvom det evige liv typisk hører fremtiden til, kaster det sit lys tilbage på nutiden og livet før døden.