Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Det bliver ikke i vores levetid – faktisk bliver solen formentlig først for alvor et problem syv millioner generationer frem i tiden. Og Torben Arentoft indrømmer, at selv han har lidt mentalt svært ved praktisk at forestille sig de store tidshorisonter, som vi snakker om.
Men lektoren på Institut for Fysik og Astronomi slår samtidig fast, at jorden bliver ubeboelig på et eller andet tidspunkt. Stjerner som solen følger nemlig en fastlagt livscyklus, som på et tidspunkt vil slukke for kontakten til den energi, som vores planet lever af.
– Vi kender en del til udviklingen i stjerner, og vi kan observere dem i forskellige stadier i universet. Derfor har vi et ret godt billede af, hvad der venter os, forklarer han.
Lang tid tilbage
Ifølge Torben Arentoft vil solens temperatur allerede om nogle hundrede millioner år være steget så markant, at jorden bliver et meget, meget ubehageligt sted at være. Om cirka 6,5-7 milliarder år har solen brugt så meget brint, at den fusionsproces, der i øjeblikket giver os varme, langsomt vil stoppe. I stedet vil solen fusionere helium og langsomt begynde at udvide sig ud over jordens bane, så vi på et tidspunkt risikerer helt at blive opslugt.
Til sidst, om cirka 8 milliarder år, vil solen være helt slukket og forandret til en hvid dværgstjerne, som kun lyser, fordi den stadig er varm, og som på et tidspunkt bliver helt sort og falder i et med universet.
Torben Arentoft slår fast, at vi ikke skal forvente, at solen eksploderer i en såkaldt supernova. Det er en afslutning, der er forbeholdt de større og hurtigere udviklende stjerner.
– Solen er lige nu i den fase, hvor den stabilt udsender lys, og liv derfor kan opstå. Jo større en stjerne er, jo kortere tid er den stabil. Vi kender f.eks. til store stjerner, der kun er stabile i 100-200 millioner år, inden deres masse får dem til at eksplodere. Det betyder formentlig, at det er svært for liv at nå at udvikle sig på de omgivende planeter, så vi skal være taknemmelige for de milliarder af år, vi trods alt har fået, siger han.
Måske en udvej
Fordi solens varme også har indflydelse på jordens drivhuseffekt og klima, understreger Torben Arentoft, at det er temmelig svært at forudse, præcist hvornår temperaturen stiger så meget, at planeten bliver ubeboelig.
– Nogle forskere siger 200 millioner år, andre siger 500, og selv om beregningen er svær at lave præcist, er alle enige om, at verdenshavene på jorden på et tidspunkt fordamper, og drivhuseffekten accelererer, forklarer han.
Allerede nu er forskere begyndt at fantaserer om, hvordan man kan udsætte den endelige afslutning for menneskelig eksistens, forklarer Torben Arentoft, som dog understreger, at den slags hører til i den absolut spekulative ende af astronomien.
– Nogle snakker om, at vi skal flytte til Mars, som måske kan omskabes til en ”menneskevenlig” planet. Andre om, at vi skal indfange en asteroide, som ved at passere ganske tæt forbi jorden langsomt kan flytte planetens bane i sikkerhed. Så måske bliver det alligevel ikke afslutningen. Men det ligger under alle omstændigheder så langt ude i fremtiden, at det ikke er vores problem, smiler han.
