Af Kristian Serge Skov-Larsen
<link>ksl@adm.au.dk
<link>
Begravelser og kremeringer foregår vidt forskelligt. Steder, traditioner og placeringer af kroppe og urner ændrer sig mellem landsdelene, nogle skikke er nærmest lokale, og det umiddelbare indtryk er, at der er plads til både variationer og eksperimenter.
Nej, det er ikke en beskrivelse af et postmoderne dansk samfund ved årtusindskiftet, hvor københavnske tøjbamser på Assistens Kirkegård, muslimske gravpladser i Brøndby og de første kommunale begravelsespladser i skovene for alvor sætter sindene i kog.
I stedet er det ph.d.-studerende Tim Flohr Sørensens beskrivelse af begravelserne i den ældre bronzealder, der i Danmark gik fra cirka år 1700 til 1100 før Kristus.
For selvom Danmark også i lange perioder har haft meget konforme begravelsesritualer – i den yngre bronzealder var kremering og urnenedsættelse f.eks. den foretrukne metode – forklarer han, at der i andre perioder har været plads til frihed.
– Vi plejer at tænke på os selv som den første generation, der for alvor skal forsøge at rumme diversitet i vores begravelsesritualer. Men der har været tidligere tider i historien, hvor mange forskellige metoder har kunnet trives side om side, siger han.
Flere urner og færre kister
Tim Flohr Sørensen har bl.a. også undersøgt moderne danske kirkegårde og set, om vores eget mere mobile og fleksible samfund sammen med vores mindre fokus på religion har haft en betydning for, hvordan vi ærer vores døde.
– Kirkegårdene, især på landet, har en stor træghed i deres udvikling, fordi de generelt må siges at være meget traditionsbundne. Men ligesom i byerne, hvor f.eks. antallet af urnebegravelser i mere ensartede grave i en periode har været dominerende, kan man godt sige, at begravelsesritualerne i det seneste århundrede generelt har været under forandring, siger han.
Tim Flohr Sørensen forklarer, at historikere tidligere har haft en tendens til at se perioder med forskellige ritualer side om side som ”overgangsperioder”, indtil der opstår enighed om nye ritualer. Det mener han dog er for simpelt et billede.
– I ældre bronzealder taler vi om en ret lang periode med forskellige ritualer. Det kan med lige så stor ret siges at skyldes, at der var en kulturel rummelighed, som havde plads til de mange begravelsesmetoder. På samme måde som vi forsøger at være rummelige i dag, forklarer han.n.
Er vi religiøse?
Tim Flohr Sørensen slår fast, at religion, efterlivsforestillinger og ritualer formentlig har spillet en væsentlig rolle for fortidens begravelser, selvom han understreger, at det er svært for arkæologer at udlede noget sikkert om bronzealdermenneskenes faktiske og praktiske religiøsitet ud fra begravelserne alene og de ritualer, der omgav den.
– Prøv at forestille dig, at vi fjernede alle vores skriftlige og mundtlige kilder om begravelser i dag og udelukkende skulle bedømme vores samfund ud fra, hvad vi fandt på kirkegården. Størstedelen af os bliver stedt til hvile i indviet jord under overværelse af en præst. For fremtidsmennesker ville det også se ud, som om vi var strengt religiøse. Og jeg ved ikke helt, om det er det rigtige billede af vores samfund, siger han.
