Af Helge Hollesen & Hans Plauborg
hho@adm.au.dk & hhp@adm.au.dk
– Embedsmændene var på deres grædende knæ.
Sådan beskriver en forsker fra Aarhus Universitet situationen, da Videnskabsministeriet tirsdag den 31. marts havde indkaldt medlemmer fra de 68 faggrupper, der har arbejdet med at rangordne tidsskrifter og forlag, til møde i ministeriet. 63 af de 68 faggrupper fralagde sig for et par uger siden ethvert ansvar for den liste, de gennem et år har arbejdet på at gøre klar, men som et udvalg under ministeriet ændrede uden at tale med faggrupperne (se ”Ranglistesagen kort”).
Og nu anerkender ministeriet altså selv, at forløbet har været dårligt planlagt, og at tidsrammen har været urealistisk. Faggrupperne er derfor blevet bedt om at sætte sig sammen igen og finde en løsning på de 4000 tidsskrifter, der stadig mangler på den endelige autoritetsliste. Fristen er sat til oktober, og det betyder, at den endelige liste ikke kan være klar, før partierne i Folketinget skal i gang med at forhandle om, hvordan penge fra regeringens Globaliseringspulje til dansk forskning skal fordeles mellem universiteterne. Planen var, at de forhandlinger skulle være overstået inden sommerferien.
Skeptiske politikere
Det er dog langtfra sikkert, at et flertal i Folketinget overhovedet vil bruge listen som en af de indikatorer, der skal være grundlaget for at fordele penge mellem universiteterne.
– Regeringen har et kæmpe problem, hvis den ikke kan præsentere en liste, der kan bruges, siger Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, der aldrig været begejstret for den bibliometriske model. Hun vil dog lade sin vurdering af listen afhænge af, om den har legitimitet hos forskerne.
Forskningsordfører Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre er mere skeptisk:
– Listen kan ikke tjene et formål, som er hensigtsmæssigt for universiteterne og for forskningen. Den er udtryk for systemtænkning, som kommer til at påvirke adfærd på måder, som man så skal afbøde efterfølgende. Jeg er, for at sige det meget blidt og venligt, stærkt forbeholden over for at bruge bibliometri som grundlag for at fordele penge, siger den radikale forskningsordfører.
Også Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti har længe talt imod at bruge bibliometri som indikator for, hvor mange penge et universitet skal have.
– Det kan ikke være rigtigt, at det skal give mere at skrive to oversigtsartikler om Grundtvig i et udenlandsk tidsskrift, end det gør at udgive et kæmpeværk om Grundtvig på et dansk forlag, lyder hans begrundelse.
SF-forskningsordfører Jonas Dahl mener dog, at det grundlæggende er i orden med en liste.
– Men listen skal være forskernes værk og ikke bureaukratiets, og før man begynder på den øvelse, skal vi have gjort noget ved de problemer, vi har i dag, hvor det går ud over forskningsfriheden, når forskerne selv skal skaffe penge til deres forskning, siger han.
Fakta: Ranglistesagen kort
68 faggrupper med 360 forskere har i et år arbejdet med at ”ranke” de tidsskrifter og forlag, der er centrale for forskerne inden for hver faggruppe.
Det har resulteret i en såkaldt autoritetsliste med omkring 20.000 tidsskrifter og forlag.
Listen er delt i et niveau 1 og et højererangerende niveau 2, der kun må omfatte de absolut førende forlag og tidsskrifter og højst udgøre 20 procent af hele listen.
Listen er en såkaldt bibliometrisk indikator, der skal belyse forskernes publiceringer.
Det giver 1 og 5 point at publicere henholdsvis en artikel eller en bog på niveau 1, men 3 eller 8 point på niveau 2.
En del af pengene til universiteterne skal fordeles efter, hvor mange point forskerne på det enkelte universitet opnår på et år. Folketinget beslutter senere, hvor stor indflydelse bibliometrien skal have på bevillingerne.
Listen skal tilskynde danske forskere til at publicere i internationale tidsskrifter. Publicering på dansk og på danske forlag er udelukket fra det høje niveau.
Da faggrupperne havde afleveret deres lister, var de enige om, hvordan 16.000 tidsskrifter og forlag skulle fordeles på de to niveauer. Placeringen af de sidste omkring 4000 tidsskrifter, som var placeret på forskellige niveauer af forskellige faggrupper, blev afgjort af et Fagligt Udvalg under Videnskabsministeriet, uden at faggrupperne blev hørt. Det betød, at mange faggrupper fik nedgraderet centrale tidsskrifter, men omvendt fik tidsskrifter, som de meget sjældent skriver til, på deres niveau 2-liste.
Efter protester fra 63 af de 68 faggrupper trak Videnskabsministeriet listen tilbage. Nu skal de 68 faggrupper forsøge at blive enige om placeringen af de sidste 4000 tidsskrifter inden oktober i år.
