Aarhus Universitets segl

Arkæologer og agronomer i nyt banebrydende samarbejde

Arkæologer og forskere inden for jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet er gået ind i et utraditionelt forskningssamarbejde, der vil give ny viden om fortidens landbrugsdyrkning. Et klokkeklart eksempel på en gevinst ved universitetsfusionen, mener de involverede.

Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk

 

Forskningsprofessor Bent Tolstrup Christensen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) gør ikke noget forsøg på at skjule sin begejstring.
– Det er simpelthen kanonskægt det her, siger han om det nye samarbejde, hvor arkæologer og agronomer analyserer forhistoriske kornkerner. Målet er at kaste lys over, hvornår mennesker i bondestenalderen begyndte at udnytte fordelene ved at gøde jorden med husdyrgødning, og hvilken betydning det havde for deres levevis.
– Når man forsker inden for sit eget felt gennem mange år, bliver der i sagens natur færre og færre aha-oplevelser. Man har læst og hørt det meste. Derfor er det simpelthen fantastisk at være med til et tværvidenskabeligt projekt som dette, der virkelig er spændende og giver ny viden, siger Bent Tolstrup Christensen.

Støtte fra Forskningsfonden
Samarbejdet mellem humanisterne fra arkæologi og de naturvidenskabeligt orienterede folk fra jordbrugsvidenskab var aldrig blevet til noget uden universitetsfusionen, mener de seks forskere (tre fra hvert hovedområde), der er tilknyttet projektet. Og set fra den økonomiske side af sagen er det i hvert fald rigtigt. Projektet har nemlig fået størstedelen af sin støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfonds såkaldte integrationspulje, der blev oprettet i forbindelse med fusionen. Integrationspuljen støtter særlige tværvidenskabelige og -fakultære forskningsprojekter.
– Jeg synes, det er vigtigt, at det er institutioner og ikke ”kun” personer, der samarbejder, siger adjunkt Mads K. Holst fra Afdeling for Forhistorisk Arkæologi.
– Når et forskningsprojekt er institutionelt forankret, vil det som regel give flere forgreninger og få flere berøringsflader. I vores tilfælde har det kastet et og måske to ph.d.-projekter af sig, uddyber han.
For ph.d.-studerende Nina Nielsen er det også en øjenåbner at være med i projektet. Hun er arkæolog, men har specialiseret sig i naturvidenskabelige metoder inden for faget.
– Som arkæolog kan man komme meget længere ved at inddrage naturvidenskabelige metoder. Man opnår nye indsigter til gavn for den rent arkæologiske interesse, og det er en stor tilfredsstillelse, siger hun.

Interessant for arkæologerne
Gruppens forsøg foregår bl.a. på Askov Forsøgsstation ved Vejen, hvor der ligger marker, som har været gødet forskelligt i over 100 år. Resultaterne fra forsøgene viser, at det er muligt at skelne mellem ugødet korn og korn, der har fået husdyrgødning, via forekomsten af en bestemt kvælstofisotop. Såfremt samme metode kan anvendes på de forkullede kornkerner, man har fra stenalderen, åbnes døren for helt nye indsigter i det forhistoriske agerbrug.
– I dag ved man simpelthen ikke, hvornår gødskning af markerne begyndte. Nogle gætter på 500 år f.Kr., mens andre gætter på 4000 f.Kr. Fra et arkæologisk synspunkt er det spændende at få afklaret, fordi det vil give os ny viden om livet i stenaldersamfundet. Hvilke arbejdsprocedurer havde man? Hvordan integrerede man dyrehold og markdrift osv.? Det vil have vidtrækkende konsekvenser for vores forståelse af datidens samfund, siger Mads K. Holst og peger på, at kombinationen af jordbrugsvidenskab og arkæologi til en slags agroarkæologi er ret unik.

To værktøjskasser
Bent Tolstrup Christensen lægger også vægt på, at de to forskningsområder bliver knyttet helt tæt  sammen i projektet. Det er ikke sådan, at arkæologerne bare sender prøver til analyse og så sætter sig ned for at vente på svar.
– Vi samarbejder om tingene på alle niveauer. Agronomi er af natur tværvidenskabelig. Vi bruger alle de videnskabelige indsigter, vi kan komme i nærheden af, for at løse specielle og ofte anvendelsesorienterede opgaver. Jeg synes, det her samarbejde viser, at vi ved at bære vores værktøjskasser ind i hinandens forskningsområder kan åbne nye døre, hvor man tidligere har stået og tænkt: Hvordan i alverden kommer vi videre?

 

Hovedpunkter:

  • Forskningsprojektet vil formentlig afsløre, hvornår man begyndte at bruge husdyrgødning på markerne i Danmark
  • Samarbejdet mellem arkæologerne og forskerne fra jordsbrugsvidenskab viser, at der på kanterne af de to forskningsområder kan åbne sig helt ny viden.