Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
Syv økonomistuderende nyder et privilegium, som tusindvis af andre studerende kun kan drømme om. Siden sidste sommer har de nemlig haft en fast kontorplads som base for deres uddannelse på Institut for Økonomi, der på denne måde honorerer den eksklusive gruppe af studerende på instituttets særlige elitekandidatuddannelse.
Og det er da sejt at være del af den elite, medgiver Jeppe Overbeck Petersen, der sammen med Martin Andersen deler kontor og udsigt til Universitetsparken. Trods jantelov og eget kontor oplever de to studerende på eliteuddannelsen ikke den store afstand mellem dem selv og de øvrige stud.oecon.er.
Vi bliver drillet, men på den venlige måde, og ingen snakker om A- og B-hold, så jeg tror ikke, eliteprædikatet betyder noget særligt, mener Jeppe Overbeck Petersen. Han kan om godt et år kalde sig Master of Science in Quantitative Economics, som også er navnet på den nye økonomiske eliteuddannelse. Ud over den fik Aarhus Universitet også godkendt en eksisterende kandidatuddannelse i Kognitiv Semiotik, da Videnskabsministeriet sidste år gav 12 uddannelser det nye elitestempel.
Særligt studiemiljø
De særlige eliteuddannelser fik dengang en lunken modtagelse på universiteterne. For når kun få uddannelser får det prædikat, hvad siger det så om resten af uddannelserne? Men som professor og forskningsleder Bo Sandemann Rasmussen fra Økonomisk Institut siger, så er elite ikke et absolut begreb.
– Vi kan jo ikke påstå, at andre uddannelser er andenrangs, men eliteuddannelsen tilbyder mere end den sædvanlige kandidatuddannelse, forklarer han.
Det ”mere” er bl.a. studiemiljøet, mener Martin Andersen.
– Det giver sammenhold, at vi kun er syv på eliten, som er meget sammen, frem for at være del af en større og mere spredt flok, som mange er det på den normale kandidatuddannelse, siger han.
Studiemiljøet berettiger også, at Kognitiv Semiotik kan smykke sig med elitebegrebet, mener Andreas Højlund Nielsen, der er i gang med andet semester på den humanistiske kandidatuddannelse.
– Det er et miljø fra før masseuniversitetets tid, som passer mig godt. Jeg kommer fra lingvistik, som også er et fag med et tæt studiemiljø, hvor forskere og undervisere viser stor interesse for tæt interaktion med de studerende, siger han.
Lyst til udfordringer
Da Jeppe Overbeck Petersen og Martin Andersen planlagde deres kandidatuddannelse på Økonomi, var det ikke noget stort spring at vælge eliteholdet. De havde i forvejen tænkt sig at tage de fagudbud, som også kom til at udgøre den halvdel af eliteuddannelsen, hvor de er på hold med de øvrige kandidatstuderende på instituttet. Valget stod derfor mellem at tage yderligere tre fag fra den velkendte uddannelse eller de tre fag på ph.d.-niveau, som indgår i eliteuddannelsen.
– Elitetilbudet lød både sjovere og mere udfordrende og byder også på flere oplevelser med bl.a. studieture og sommerskole, siger Martin Andersen. For Jeppe Overbeck Petersen var lysten til at udfordre sig selv afgørende. Og den udfordring fik han.
– Der er meget at lave – rigtig meget, siger han og udtrykker samtidig tilfredshed med, at den ekstra indsats så også honoreres med elitestemplet.
– Det hårdeste er, at elitekandidaten skal gennemføres på to år. Så vi kan ikke nøjes med kun at tage to fag i et af semestrene. Og det er måske hårdere end at skulle følge de tre fag på ph.d.-niveau, mener Martin Andersen.
Elite med snit på 8,5
På Økonomi er adgangskravet til eliteuddannelsen en relevant bachelorgrad med et gennemsnit på 8,5.
– Det snit svarer til den bedste tiendedel af en årgang, og det kan man vel godt kalde elite, mener professor Bo Sandemann Rasmussen. Han siger, at der ville være for få kvalificerede ansøgere, hvis snittet skulle være højere. Og så glæder han sig over, at 24 danske og udenlandske studerende har lagt billet ind på eliteuddannelsen efter sommerferien. Halvdelen af ansøgningerne kommer fra instituttets egne bachelorer.
– Uden egentlig markedsføring er det også lykkedes at få udenlandske topstuderende til at interessere sig for uddannelsen. Ikke fordi vi lokker med elitebetegnelsen, men fordi den er et specielt område inden for nationaløkonomien, der tiltrækker mange kvalificerede ansøgere, siger Bo Sandemann Rasmussen, som regner med at optage ca. 20 nye elitestuderende.
Elite med internationalt snit
International opmærksomhed er der også til semiotikerne i Århus, hvor udenlandske studerende udgør to tredjedele af de 34, der har søgt ind på deres internationalt orienterede uddannelse. Netop de internationale aspekter ved uddannelsen og de studerendes tætte kontakt til forskningen var afgørende, både da Kognitiv Semiotik blev ophøjet til elite, og da Andreas Højlund Nielsen traf sit studievalg.
– Elitestemplet som sådan betød mindre for mig, men de mange internationale gæsteforskere, de regelmæssige symposier og de ugentlige møder for forskere og studerende gjorde uddannelsen attraktiv. Vi er tættere på forskningen, end man normalt er som kandidatstuderende, forklarer han sit valg af det kandidatstudium, der også indeholder flere undervisningstimer end andre kandidatuddannelser.
Professor Frederik Stjernfelt noterer en helt kontant gevinst ved elitestemplingen.
– Den har medvirket til, at vi fik en bevilling fra Velux-fonden, som betød, at vi kunne ansætte tre forskere til et nyt forskningsprojekt.
Kognitiv Semiotik kan optage 20 elitestuderende, som bliver fordelt ligeligt mellem de danske og udenlandske ansøgere.
