Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Vil man gerne gøre Ole Sandahl og Kasper Winther glade, så skal man sende aftenbønner til vejrguderne om, at torsdag den 7. maj bliver en skyfri bagende solskinsdag uden en eneste dråbe regn.
Og spørger man til, hvad de selv håber fra vejrudsigten, så begynder de to kapsejladsarrangører at tale i munden på hinanden om langtidsprognoser, de kinesiske forsøg med regnkontrol under sommerolympiaden og ikke mindst, om de århusianske kemikere kan nå at bygge noget tilsvarende til kapsejladsdagen, hvis man nu bad dem om det.
– Vejret er det eneste, vi ikke kan kontrollere, og derfor håber vi rigtig meget på det bedste. Hele arrangementet og al musikken er finansieret af ølsalget, og derfor har vi virkelig brug for, at solen skinner, så folk er tørstige, siger Kasper Winther.
Han udgør sammen med Ole Sandahl det forretningsudvalg i medicinernes festforening, Umbilicus, der arrangerer den efterhånden traditionsrige søsejlads, som hvert år trækker mellem 12.000 og 15.000 mennesker til Universitetsparken.
Selv bruger de i øjeblikket 10-15 timer om ugen på arrangementet, og når deres eksaminer er overstået i næste uge, regner de med, at det bliver endnu mere.
– Vi kommer nok til at bo hernede, smiler Kasper Winther, mens han slår ud med hånden i det flaskepakkede kælder-foreningslokale, der mest af alt lugter som en daggammel Fernet Branca-brandert.
Intet overskud
Ole Sandal forklarer, at det udelukkende er entusiasmen, der driver værket, når Umbilicus arrangerer den store event. Selve kapsejladsøkonomien går i nul og er adskilt fra resten af foreningens budget.
– Vi bruger pengene på bands, konferencierer, toiletter og dørmænd. Og så prøver vi at have en lille reserve, hvis det pisser ned, og det hele falder fra hinanden rent økonomisk. Men overordnet set tjener vi ikke noget som helst på arbejdet, siger han.
De to arrangører forklarer, at mange har foreslået at hegne pladsen ind og måske tage lidt entrépenge for at kunne hyre dyrere bands. Men det ville være imod kapsejladsens ånd, mener de.
– Kapsejladsen er et kulturarrangement og skal være åbent for alle. Vi har både ældre tilskuere, der blev færdige for ti år siden og synes, det er hyggeligt at kigge forbi, og kommende studerende, der gerne vil se det sociale liv på universitetet. Man skal kunne gøre en dag ud af det og komme ned klokken ni om morgenen med et tæppe og en kasse øl for at få en god plads, siger Ole Sandahl.
Stor respekt
De to arrangører er vildt imponeret over, hvor mange kræfter de deltagende festforeninger lægger i kapsejladsen. De er kede af, at der kun er plads til 12 hold, selvom over 20 har søgt om at komme med. Men rent tidsmæssigt kan det ikke lade sig gøre at afvikle flere spektakulære introer og heats.
– Når vi har valgt foreninger ud, har vi prøvet at vælge dem, der viser størst entusiasme omkring projektet og skrev de bedste ansøgninger, og ikke nødvendigvis dem, der ”bare” historisk plejer at være med. Det er fedt at opleve, hvor meget tid festforeningerne bruger på at forberede sig. Når tandlægerne sejler rundt ude på søen i marts måned og fryser fingrene af for at forberede sig, så kan det ikke andet end aftvinge respekt, siger Kasper Winther.
