Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
De ansatte på universitetet skal igen have mulighed for at vælge deres institutledere, foreslår dekan Svend Hylleberg. Han mener ikke, det vil gøre den store forskel, om institutlederne fortsat bliver ansat af dekanerne, eller om de bliver valgt af medarbejderne med mulighed for, at dekanen kan nedlægge veto mod valget.
– I USA fungerer det glimrende med valgte institutledere, så jeg ser ingen fare i at indføre det system igen, siger Svend Hylleberg, der er dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Han mener, at valgte ledere vil have større legitimitet blandt de ansatte på institutterne, og tror ikke, at tidligere tiders eksempler på valgte lederes manglende lederevner vil gentage sig i dag.
– Det er gået op for flertallet af medarbejdere, at det kan være livsfarligt at vælge en dårlig institutleder i dag, hvor universiteterne befinder sig i en meget stærk konkurrencesituation, siger Svend Hylleberg.
Hans forslag kommer på et tidspunkt, hvor universitetsloven er ved at blive evalueret. I den evaluering indgår spørgsmålet om valgte eller ansatte ledere dog ikke, men i Folketinget støtter både Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten tanken om at genindføre valgte institutledere.
Krav kræver ansatte ledere
Blandt sine dekankolleger på Aarhus Universitet finder Svend Hylleberg dog ingen opbakning til sit forslag.
– Et universitet kræver professionel ledelse, og forudsætningen for at kunne stille professionelle krav er, at lederne er ansatte og aflønnes derefter, mener Lars Qvortrup, der er dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).
– Jeg stiller store krav til mine institutledere, både når det gælder deres arbejde og efteruddannelse, og det kan jeg kun gøre legitimt, hvis jeg også har ansat dem, siger han og tilføjer, at dekanen og institutlederne på DPU udgør en velfungerende ledelsesgruppe.
– Jeg tvivler på, det ville fungere lige så godt, hvis institutlederne var valgte og derfor havde deres formelle loyalitet bundet til medarbejderne, siger Lars Qvortrup.
Dekan Børge Obel fra Handelshøjskolen vil også fortsætte med ansatte ledere.
– Jeg er helt enig med Lars Qvortrup. Desuden betragter vi institutlederstillingen som en del af en karriere. Derfor er det naturligt, at der er tale om en ansættelse. Til gengæld får institutlederne også mulighed for at passe deres forskning og undervisning i det omfang, det kan lade sig gøre. Det gælder også mig selv og prodekanerne, forklarer Børge Obel.
Aldrig bedre samarbejde
På Det Humanistiske Fakultet er dekan Bodil Due tilfreds med, at institutlederne er ansatte.
– Samarbejdet mellem institutledere og dekanat har aldrig fungeret så godt som i den sidste periode, konstaterer hun.
Dekan Erik Meinecke Schmidt ser heller ingen grund til at vende tilbage til de valgte institutledere.
– Forskellen mellem ansatte og valgte ledere behøver ikke at være forfærdelig stor, hvis man håndterer ansættelsesprocessen fornuftigt og – som her på fakultetet – inddrager et rådgivende organ med både forskere, andre ansatte og studerende. Men når lederne er ansatte, giver det dels mulighed for at skaffe sig af med dem, hvis det ikke går godt, dels mulighed for at rekruttere ledere uden for instituttets rækker. Og når vi nu har taget skridtet til at ansætte ledere, synes jeg, det skal have tid til at udvikle sig, ligesom valgsystemet også fik lov at udvikle sig gennem 25-30 år, siger dekanen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet.
Ledere skal have professorkvalitet
De første ansættelser af institutledere skete i 2005 som følge af universitetsloven fra 2003, der afskaffede universiteternes valgte ledere. Den ændrede ledelsesform er siden blevet kritiseret for at flytte institutledernes loyalitet fra de ansatte til dekaner og rektorer. Et andet kritikpunkt går på, at ansatte ledere ikke har samme faglig legitimitet som medarbejdervalgte ledere.
Med sit forslag forholder Svend Hylleberg sig udelukkende til institutledernes faglige legitimitet. Den vil han sikre med et krav om, at de skal være kvalificerede til at blive professorer, uanset om de ansættes eller vælges.
– Det er helt afgørende, hvilke ledere der sættes til at administrere loven. Ledere og især institutledere skal have tilstrækkelig faglig legitimitet og kendskab til universiteterne, og det kan man sikre ved at indskrænke feltet til de professorkvalificerede. Jeg ved udmærket, at der findes gode ledere, der ikke tilhører den gruppe, men der findes også potentielt gode forskere, der ikke har en ph.d., begrunder Svend Hylleberg sit forslag.
Dobbelt loyalitet
Lars Qvortrup er enig i, at lederne skal have en faglig autoritet.
– Men folk skal ikke ansættes, fordi de er professorkvalificerede, men fordi de er dygtige ledere, som også fagligt er respekterede. Vi skal hverken tilbage til professorvældet eller rundkredsdemokratiet, siger DPU-dekanen.
Bodil Due afviser også forslaget om ledernes professorkvalifikationer.
– Der kan være lektorer, der er lige så egnede som professorer, men ikke alle har mulighed for at få en professorgodkendelse, så jeg synes ikke, det skal være et krav til institutledere, siger Bodil Due. Hun er heller ikke i tvivl om, at ansatte institutledere har legitimitet blandt de ansatte.
– De bliver taget med på råd, både når stillinger slås op, og når ansøgningerne kommer ind, siger hun.
For Erik Meinecke Schmidt er det afgørende, at medarbejderne føler et medejerskab til både instituttet og dets ledelse. Derfor skal en institutleder både være dekanens nærmeste medarbejder og talsmand for sit institut.
– Den dobbelte loyalitet skal universiteterne bevare. De kan aldrig være kommando- og topstyrede, siger Erik Meinecke Schmidt.
Læs mere om Svend Hyllebergs forslag på www.dekanblog.sam.au.dk
