Af Gitte Bindzus Knudsen
gbk@adm.au.dk
– Jeg er nok ikke nogen traditionel præst.
Ordene kommer fra Aarhus Universitets nye studenterpræst Jens Munk. Som han sidder med sit lange skæg, næsten ingen hår på hovedet og tatoveringen på armen er det heller ikke det traditionelle billede af en sognepræst i lang sort kjole med hvid krave, der kommer frem først.
Selv har han aldrig set sig som den almindelige kirkepræst, men i stedet som en funktionel præst, der er ude, hvor folk er. Således begyndte han sin karriere i Kirkens Korshærs Nattjeneste, som hver nat får besøg af gadens folk, hjemløse og narkomaner.
– Da jeg var færdig med teologistudiet, havde jeg en meget akademisk tilgang til teologi og religion, men i Nattjenesten fik jeg den ægte tilgang tilbage. Det handler om at se tingene gennem hjertet. Og netop det er egentlig også det, som det handler om som studenterpræst. Der skal du hjælpe folk til at få kroppen og hjertet med i en verden, der er styret af hjernen, fortæller Jens Munk.
Efter at have arbejdet nogle år i Nattjenesten fik Jens Munk arbejde på en højskole syd for Århus. Her underviste han i religion, psykologi og filosofi. Generelt var han rigtig glad for arbejdet som højskolelærer, men efter seks år valgte han at stoppe for at blive universitetets nye studenterpræst.
– Det her job ligger egentlig lige til højrebenet for mig. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med unge mennesker, som jeg også gjorde på højskolen. Derudover kan jeg i denne stilling også bruge min terapeutiske uddannelse, som jeg har taget tidligere, så generelt passede stillingen bedre til mig. Desuden var jeg i min sidste tid på højskolen begyndt at afholde gudstjenester, da jeg gerne ville bruge min teologiske uddannelse til mere kirkeligt arbejde.
Spændende og udfordrende tid
I sit nye job skal Jens Munk bruge 20 procent af sin tid som traditionel præst i Møllevangskirken og 80 procent som studenterpræst. Og selvom han er blevet glad for at afholde gudstjenester, passer det ham fint, at det kun er enkelte søndage, hvor han skal iføre sig kjolen og den hvide krave.
– Jeg kan godt lide, at jobbet som studenterpræst generelt ikke er så traditionelt, men i stedet mere frit og rummeligt. Her kan man få lov at eksperimentere med, hvad kirken kan arbejde under, og for eksempel invitere en satanist ud for at tale om satanisme. Det tror jeg ikke vil ske i en almindelig kirke, fortæller han og gentager, at også den ungdommelighed, der er forbundet med jobbet som studenterpræst, tiltalte ham meget.
– Jeg elsker at være omkring unge mennesker, og netop universitetstiden er der, hvor man bliver dannet både fagligt og personligt. Når man er i starten er 20’erne, er man meget åben, verden er ikke sat op, og den tid synes jeg er rigtig spændende.
Jens Munk skal bruge det meste af sin tid på samtaler med studerende, der har problemer og har brug for at snakke. Det er blandt andet folk med lavt selvværd, præstationsangst eller ensomhed.
– Man bliver nærmest ikke mere presset end på universitetet. For det første sidder man ofte helt alene i sit studieværelse og bare stirrer ned i en bog, for det andet må man ofte tilsidesætte sine behov på grund af dårlig økonomi, og oven i det bliver man på studiet hele tiden testet, samtidig med at man måske flytter mere end normalt og skifter kæresten ud med en ny.
Mange kender ikke studenterpræsten
I dag er der studerende, der slet ikke ved, at studenterpræsten findes, og det er en af de ting, som den 44-årige studenterpræst gerne vil lave om på.
– Det er nok ikke nogen hemmelighed, at det primært er studerende fra Teologi og Psykologi, der kommer til vores arrangementer, men der vil jeg gerne prøve at bygge en bro til nogle af de andre studieretninger og også inddrage dem i vores arbejde. Jeg har en masse visioner for stillingen, men jeg er selvfølgelig også realistisk, så nu må vi se, hvad jeg kan nå, siger Jens Munk.
Læs mere om studenterpræsten
