Af Gitte Bindzus Knudsen
gbk@adm.au.dk
Som man kunne læse i sidste nummer af CAMPUS , har Aarhus Universitet netop offentliggjort karaktergennemsnit for alle uddannelser.
Kigger man ned over gennemsnittene på de forskellige studieretningers specialer, er de alle ret høje. Lavest er fransk med 6,8, mens molekylærbiologi scorer et gennemsnit på 11. Sammenlagt er karaktergennemsnittet for specialerne på Aarhus Universitet på 8,9 og den karakter, der er givet flest af, er 10.
Grunden til, at gennemsnittene er så høje, er der, ifølge Kathrine Richardson, tidligere prorektor på Aarhus Universitet og formand for Karakterkommissionen, flere forklaringer på.
– Jeg har fra starten sagt, at den nye karakterskala er problematisk for opgaver, hvor der er vejleder på, da det er vejlederens opgave at sikre, at der ikke er væsentlige mangler i en opgave. Derfor vil disse opgaver typisk ligge over gennemsnittet, og det gjorde de også på den gamle skala, siger professor Kathrine Richardson, der i dag er prodekan for formidling på det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Nyt og gammelt 10-tal ikke det samme
En anden forklaring er, at det er svært at sammenligne den nye skala med den gamle, da der er færre karakterer at gøre godt med nu. Samtidig er det meningen, at man skal bruge toppen af skalaen noget mere, så derfor kan det godt ligne rigtig flotte bedømmelser.
– På den gamle skala var 13 en undtagelseskarakter og blev næsten aldrig brugt. 9 var en ”god” karakter, men i virkeligheden var den jo kun den fjerdehøjeste karakter, fortæller Kathrine Richardson, der tidligere har meldt ud, at den gamle skala var unfair over for de superdygtige gymnasieelever, der fik 10,0 i snit, og alligevel ikke kunne komme ind på de bedste universiteter i verden, fordi udlandet ikke forstod vores bedømmelser.
– 10 i dag er ikke den samme karakter som 10 på 13-skalaen. I dag skal karakteren 12 dække alle de gamle 13- og 11-tal samt halvdelen af 10-tallene. 10 i dag dækker så resten af det gamle 10-tal og 9-tallene, forklarer hun og tilføjer, at hvis det stod til hende, skulle konverteringsskalaen aldrig have været offentliggjort, da den blot skulle bruges i overgangen fra den gamle til den nye skala i gymnasiet.
Nationaløkonomer er bare dygtige
Et af de fag, hvor studerende har scoret rigtig højt på specialegennemsnittet, er nationaløkonomi. Og det undrer ikke institutleder Michael Stæhr fra Institut for Økonomi.
– Der er ingen tvivl om, at der sker en selektion. De, der vælger at læse nationaløkonomi, er generelt meget dygtige. Det kan vi også se, når vi får ansøgninger til ph.d. på Økonomi, hvor mange af ansøgerne har en nationaløkonomisk baggrund, fortæller Michael Stæhr om gennemsnittet på 10,3.
Han kan dog ikke forklare, hvorfor specialegennemsnittene for de økonomistuderende, der skriver speciale i driftsøkonomi, samtidig er så meget lavere.
– Jeg har også undret mig over det lave gennemsnit i driftsøkonomi på 7,7. Nogle studerende fravælger nok nationaløkonomi, fordi det er for svært, snarere end de vælger driftsøkonomi til. Det giver måske en anden entusiasme og motivation, når man ikke brænder så meget for det. Men det er svært at vide. Konklusionen må være, at hvis man gerne vil have en høj karakter, skal man læse nationaløkonomi. Det er lidt underligt at sige, men det er jo det, tallene siger.
