Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk
Finanskrisen og den økonomiske recession har slået følge med CO2-tågen og lagt sig som en tung dyne om verden. Mange mener, at vi er på kanten til den værste økonomiske krise siden depressionen i 1930’erne, og en del mener, at det meste af miseren kan henføres direkte til elendige økonomer, griske bankmænd og slikkede finansfolk.
Nationaløkonomerne har med blikket stift rettet mod deres avancerede matematiske modeller ikke været i stand til at forudse omfanget af sammenbruddet i verdensøkonomien. Bankfolk verden over har udstedt lån og givet kreditter med bind for øjnene og ladet mennesker og virksomheder geare investeringer til op over ørene. Og de internationale finansfolk, ja, de har spillet russisk roulette med mystiske finansielle produkter, de ikke engang selv har forstået risikoen ved. Til sidst var der kun skarpe patroner i alle kamrene, så nu ruller recessionen, og arbejdsløsheden stiger. Også for økonomerne selv.
Både a-kassen CA og DJØF, der organiserer de fleste økonomer og finansfolk, melder om stigende arbejdsløshed – især blandt nyuddannede. Tiderne har i sandhed ændret sig, og det mærker man også på Handelshøjskolens karrierecenter.
– For et år siden stod virksomhederne i kø for at headhunte vores studerende. Nu skal vi lave meget mere opsøgende arbejde, og de studerende henvender sig i langt højere grad til os for at få rådgivning om arbejdsmarkedet, siger lederen af karrierecenteret, Jette Hammer.
Hun fortæller, at det især er kandidater inden for de ”hårde” fag som finansiering, international business og økonomistyring, der mærker de nye barske tider.
Jagten på kortsigtet profit
Spørgsmålet er, om krisen ligefrem kan gå hen og ændre på indholdet af økonomistudiet. I en artikel i uddannelsestidsskriftet Chronicle of Higher Education slår flere undervisere i økonomi og business i USA i hvert fald til lyd for, at man gentænker pensum og ikke mindst den tankegang, som de mener hersker på mange uddannelser inden for økonomi.
– Handelshøjskoler har aktivt fostret den tankegang hos studerende, at handel drejer sig om jagten på kortsigtet profit. På den måde har man skabt en kultur, der er meget ukritisk over for markedet, og det har bestemt været med til at fremme den økonomiske og finansielle krise, siger Rakesh Khurana, der er professor i business administration ved Harvard Business School.
Dekanen for University of Notre Dames Business School, Carolyn Y. Woo, mener ligefrem, at alle business schools bør indføre obligatorisk etikundervisning.
– De huslån, der har været udstedt i det her land, tyder i allerhøjeste grad på, at der er et behov for undervisning i etik på vores business-skoler, siger Carolyn Y. Woo til Chronicle of Higher Education.
Bæredygtighed og lærde idioter
Udtalelsen morer Verner C. Petersen, der er docent på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og leder af CREDO (Centre for Research in Ethics and Decision-making in Organisations).
– Det er præcis 20 år siden, vi begyndte at have undervisning i etik på Handelshøjskolen. Dengang var der kæmpestor modstand, og folk spurgte, om vi ikke skulle tage op på Teologi med den slags, for det hørte da ikke hjemme her, siger Verner C. Petersen.
I dag har piben fået en anden lyd. Handelshøjskolens dekan, Børge Obel, har således annonceret, at skolen skal have et nyt undervisningsprogram, der tager hensyn til bæredygtighed og ansvarlighed. Det skal være en integreret del af undervisningen. Og det er fint nok, mener Verner C. Petersen, at man – måske i bagklogskabens og selvransagelsens lys – nu vil tone undervisningen i nye retninger. Men det havde jo været bedre at være lidt forudseende.
– Vi har haft alle mulige gode grunde til at reflektere over, om ikke nogle af de grundlæggende dele af økonomiundervisningen skulle være anderledes. I 1988 skrev den amerikanske kommission for kandidatuddannelser i økonomi (COGEE), at den frygtede, at graduate-programmerne i økonomi ville uddanne en generation af lærde idioter – idiots savants – velbevandrede i matematikkens sprog og teknik, men uvidende om økonomiens logik og de reelle økonomiske problemer. Alligevel har vi indtil nu primært lært vores studerende at tænke kortsigtet, og at kun de ting, der kan gøres eksplicitte, er værd at bruge tid på, siger Verner C. Petersen.
Raketforskere
Hans kollega, professor i finansiering Anders Grosen, underviser blandt andet i faget bank management. Han fortæller, at den finansielle krise under alle omstændigheder er enormt motiverende for de studerendes læring.
– Lige nu udspiller økonomien sig jo for øjnene af os. Der er mange begreber og gode cases at få med ind i undervisningen, siger Anders Grosen og tilføjer, at der efter hans mening er kommet for mange ”raketforskere” ind i finansiering de senere år.
– Der har været en klar tendens til – især i USA – at finansiering kun handler om formler, og at det hele kan løses med matematik. Men økonomi og finansiering handler ikke kun om matematiske modeller baseret på rationelle individer. Den menneskelige adfærd – ”animal spirits” med Keynes’ betegnelse – skal i lang højere grad indbygges i modellerne, end det er tilfældet i dag. I finansiering har man i de senere år opbygget disciplinen behavioural finance, der indeholder elementer fra psykologi, sociologi og filosofi. Der må forventes en tilsvarende udvikling inden for makroøkonomien, siger Anders Grosen.
Finanskrisen har ifølge Anders Grosen om noget vist, at der er behov for bankfolk med det, han kalder etisk stedsans.
– Når vi taler om rådgivning om private kunders investering, er det typisk rådgiveren, der har en større viden end kunden, og derfor må man som bankrådgiver heller ikke snyde kunden. Man må snyde en anden bank – det kaldes forretning – men ikke kunden. Det har bankerne i de senere år bare ikke taget alvorligt nok. Når man for eksempel har tilladt kunder at geare deres investeringer så voldsomt, som vi har set, er der sket et sammenbrud i rådgivningen. Havde rådgiverne haft en bedre etisk stedsans, var de stået op mod deres ledelse, siger Anders Grosen.
Økonomisk autisme
Egeninteresse har været et centralt begreb i økonomisk teori, siden Adam Smith skrev The Wealth of Nations i 1776. Ifølge Verner C. Petersen har masser af undersøgelser vist, at studerende, der vælger at studere på business- skoler og økonomiske institutter, i højere grad end gennemsnittet er drevet af den snævre egeninteresse.
– Jeg har selv udsat mine studerende for nogle små velkendte spil for at se, hvordan de reagerer, når de har muligheden for at maksimere deres egeninteresse på bekostning af alle andre eller handle, så de maksimerer gruppens interesse. Og generelt handler de studerende, så de selv får mest ud af det, selv om de ødelægger det for alle andre. Hvis vi som uddannelsesinstitution ikke er i stand til at give dem mere nuancerede holdninger og værdier under studiet, er det et problem for samfundet og demokratiet, siger Verner C. Petersen.
Han mener, at dele af den økonomiske teori, der undervises i i dag, mest af alt minder om autisme.
– Man koncentrerer sig om specifikke og mere eller mindre verdensfjerne modeller på en meget dyb måde, som man så anvender på den virkelige verden, der er meget mere kompleks. Det vil jeg kalde økonomisk autisme. Og problemet bliver jo ikke mindre af, at vi generelt i samfundet har fået en stærk tendens til økonomisme – det vil sige, at alt skal ses og vurderes ud fra økonomiske termer og modeller, siger Verner C. Petersen, som dog ser en ny modsatrettet tendens til, at flere økonomer begynder at beskæftige sig med menneskets faktiske adfærd, holdninger og værdier.
– Jeg tror, at finanskrisen er med til at rykke lidt ved nogle af økonomiens grundantagelser, siger han.
Homo oeconomicus justeret
Det sidste er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen enig i.
– Homo oeconomicus er ikke død, men mange økonomer er de senere år begyndt at løsne op på de lidt firkantede standardforudsætninger, som homo oeconomicus repræsenterer. Interessen for sådan noget som behavioural responses og subjektive og selvbekræftende elementer i forventningsdannelsen har fået mere opmærksomhed. Den økonomiske krise vil uden tvivl styrke interessen for de teorier og modeller, mener Torben M. Andersen.
Til gengæld er han uenig i, at økonomiens avancerede teorier og matematiske modeller er kommet for langt væk fra virkeligheden.
– Matematik er for det første et helt uundværligt værktøj i økonomien for at gøre analyserne stringente og konsistente. For det andet er der et enormt stærkt pres for empirisk test af økonomiske teorier. Nationaløkonomerne lever bestemt ikke i deres egen teoretiske verden.
– Hvordan kan det så være, at flere nationaløkonomer ikke var i stand til at forudse sammenbruddet i økonomien?
– Jamen, der var mange, der længe havde løftet pegefingeren i forhold til pengepolitikken og boligmarkedet. Den Internationale Valutafond og OECD advarede også om problemerne. Men man undervurderede systemrisikoen, altså at sammenbruddet kunne blive så voldsomt pga. af globaliseringen af de finansielle markeder.
– Har krisen slet og ret undermineret økonomi som en eksakt videnskab?
– Eksakt og eksakt – økonomer studerer samfundsforhold, og de ændrer sig jo. Vi studerer noget, der er i bevægelse, og ikke naturlove. Så jeg vil sige, at alle seriøse økonomer altid har vidst, at der er stor usikkerhed forbundet med økonomiske prognoser. Og ingen seriøse økonomer har nogensinde ment, at verden var blevet krisefri. Men vi skal selvfølgelig arbejde på at forbedre vores metoder, så vi i fremtiden kan lave endnu bedre prognoser.
