Af Astrid Hellerup Madsen
ahm@adm.au.dk
– For de studerende handler det ikke så meget om at spare penge på de trykte kompendier. Det handler om, at det skal fungere og være mere effektivt, siger Stine Ingemann Thomsen, der læser nordisk sprog og litteratur på 4. semester.
I stedet for at kunne købe papirkompendier på sekretariatet ved semesterstart skal de studerende nu selv downloade en del af pensum fra intranettet FirstClass. En ny aftale med CopyDan har gjort det muligt at lægge tekster på op til 20 sider ud i et lukket forum. Længere tekster laves til masterkopier, som de studerende kan kopiere på Sprogbiblioteket.
– Jeg synes, det er en virkelig dårlig idé, siger Aicha Echammari, som også er fra 4. semester. Hun mener heller ikke, at økonomien spiller den store rolle for de studerende.
– Det tager lang tid at få overblik over alle teksterne. Alene at printe ud tager lang tid, og ikke alle studerende har en printer hjemme, så der bliver kø på biblioteket. Underviserne får ikke lagt teksterne ud i god nok tid, og masterkopier forsvinder fra biblioteket. Det er virkelig irriterende.
Administrative fordele
– Det er ikke en hemmelighed, at en del studerende ikke er tilfredse med ordningen, erkender Per Stounbjerg, institutleder på Nordisk Institut.
De elektroniske kompendier er blevet indført af flere forskellige grunde. For det første fordi det blev muligt pga. den nye aftale med CopyDan. Men administrativt har det mange fordele for instituttet, som nu ikke længere skal have lagerplads eller penge ude og svæve til tryk af de kompendier, der ikke bliver solgt. Desuden er den nye ordning mere fleksibel, så underviserne har mulighed for at skifte en tekst ud midt i et forløb, hvis de finder en bedre end den planlagte.
– I princippet skal alt undervisningsmateriale stadig være klar til de studerende ved semesterstart. Alle nye ordninger giver brok, fordi folk skal vænne sig til det. Men selvfølgelig er det et problem, hvis nogle undervisere bruger ordningen som en sovepude. Det skal der strammes op på, understreger Per Stounbjerg.
Nordisk Institut er ikke det eneste sted, der forsøger sig med at udnytte de elektroniske muligheder. Institut for Statskundskab har en ordning, som de har gode erfaringer med.
Grundlæggende har instituttet den holdning, at man kun trykker det undervisningsmateriale, der er nødvendigt.
– Når en hel årgang har undervisning, får vi stadig trykt papirkompendier. Vores årgange er på 250 studerende, og det ville overbelaste printsystemet, hvis alle skulle udskrive teksterne, siger institutleder Jens Blom-Hansen.
Mindre papirspild
Hvis de to nordiskstuderende skal fremhæve noget godt ved den nye ordning, peger de begge på, at papirforbruget bliver mindre. Ingen af dem har printet alle semestrets tekster ud. Men de er også enige om, at der skal en del ændringer til, før det kommer til at fungere på Nordisk.
– En anden god ting er, at teksterne er lette at få fat på, når de først er lagt ud på nettet, siger Stine Ingemann Thomsen. Hun foreslår, at instituttet i stedet for masterkopier laver de længste tekster til kompendier, som de studerende kan købe.
Ordningen skal evalueres i maj.
