Af Gitte Bindzus Knudsen
gbk@adm.au.dk
Du har måske prøvet det. Et fagligt spørgsmål presser sig på, men du har ikke lige nogen at spørge.
Dette kender Rasmus Resen Amossen og Esben Bistrup Halvorsen alt for godt fra deres studietid. Jo længere de kom i studiet, desto sværere havde de ved at finde folk, som de kunne spørge om hjælp.
Derfor har de to ph.d.-studerende, der har taget deres kandidatgrad i henholdsvis matematik og datalogi, oprettet spørgsmål og svar-tjenesten Kuneco, der havde premiere i sidste uge.
– Vi har set, hvordan folk tilegner sig viden. Typisk bruger de deres eget lille faglige netværk bestående af en vejleder og nogle medstuderende, men nogle gange har man spørgsmål, som netværket ikke kan svare på. Jeg har selv læst matematik, og hvis jeg ville vide noget om relativitetsteorien, kunne jeg ikke bare spørge andre matematikere, for vi blev ikke undervist i det. Det gør fysikere til gengæld, men da jeg ikke kendte nogen fysikere, var jeg lige vidt, fortæller Rasmus Resen Amossen og forklarer, at på Kuneco kan han stille sit spørgsmål, og så bliver det matchet med de medlemmer, der har tilkendegivet, at de ved noget om fysik og relativitetsteorien.
Og netop funktionen med, at spørgsmålet matches med de bedst kvalificerede svarere, er ifølge de to grundlæggere, hvad der adskiller Kuneco fra andre fora.
– Når man normalt stiller et spørgsmål i et debatforum, kan det let blive væk i mængden. Men det gør det ikke her. Vi har udviklet en matematisk model, der sikrer, at spørgsmålene bliver vist ligeligt, og at de bliver vist til dem, der ved noget om det, der spørges til, siger Rasmus Resen Amossen og tilføjer, at man på Kuneco desuden er anonym, så der kan man stille alle de spørgsmål, man ikke tør til forelæsningen.
Ikke kun ”svære” spørgsmål
Tjenesten fungerer ved, at man tilmelder sig som bruger og herunder fortæller, hvilke emner man ved noget om. Derefter har man mulighed for at stille spørgsmål samt svare på andres.
Selvom de to ph.d.-studerendes motivation til at oprette tjenesten var at få et forum, hvor primært studerende og forskere kunne få svar på deres faglige spørgsmål, har der indtil videre været mange spørgsmål, som man lige så godt kunne finde svar på selv. For eksempel er der en, der spørger, hvordan man definerer Balkan.
– Vi kan ikke gøre andet end at opfordre til at bruge tjenesten til højtkvalificerede faglige spørgsmål. Af samme grund har vi også kun valgt at reklamere om Kuneco over for studerende på landets universiteter, fortæller matematikeren.
Ligesom kvaliteten af spørgsmål ikke kan styres, kan rigtigheden af svarene heller ikke. Rasmus Resen Amossen mener dog, at i og med at spørgsmålene bliver sendt hen til dem, der ved noget om emnet, er sandsynligheden for fejl mindre. Samtidig håber han, at når tjenesten med tiden får flere brugere, vil folk også rette hinanden, hvis noget er forkert.
– Man kan selvfølgelig ikke være sikker på, at svaret er rigtigt, men hvis man får to forskellige svar, og man selv ved lidt om emnet i forvejen, er det ofte lettere at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, fortæller han.
Om Kuneco bliver en succes vil tiden vise. Det hele afhænger nemlig af, om brugerne tager det til sig. Hvis ikke de gør det, er der ingen til at svare på de svære spørgsmål, der stilles, hvilket jo er hele formålet.
Se tjenesten på www.kuneco.com
