Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
– Vi arbejder hver dag på at blive en del af det nye Aarhus Universitet, og det er vigtigt for os at være med til at skabe en ny stor familie. Men man skal være klar over, at det er langt mere følelsesladet, end man måske tror at skulle arbejde sig frem til en ny identitet.
Efter to år som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet, gør dekan Lars Qvortrup status over det identitetsskifte, som DPU blev kastet ud i, da Videnskabsministeriet blæste til fusioner i den danske universitetsverden og utvetydigt lod forstå, at pædagogikuniversitetet i Emdrup skulle finde nogen at slå sig sammen med.
DPU fik syv år som selvstændigt universitet, før det blev Aarhus Universitets østligste punkt og brohoved i hovedstadsområdet. Og den levetid gemmer på en pointe. Organisationsstudier viser nemlig, at der går præcis 6-7 år med at finde en ny identitet efter en fusion.
– Så fusionen i 2007 kom på et tidspunkt, hvor medarbejderne netop havde fået en vi-følelse til det DPU, der opstod i 2000 efter en fusion mellem tre institutioner. Derfor var det en kæmpeudfordring og et stort følelsesmæssigt spring at skulle ud i en ny fusion og et identitetsskifte, forklarer Lars Qvortrup, der blev ansat efter fusionen med Aarhus Universitet.
Langt til Århus
Lars Qvortrup ser også andre barrierer for DPU-medarbejdernes identitetsskifte.
– Der skal være stærke tilskyndelser til at tage en ny identitet på sig, og man skal føle sig velkommen. Men invitationen til at blive en del af et nyt landsdækkende universitet skal så at sige gå begge veje, siger dekanen.
Gør den da ikke det?
– Jeg synes, det går bedre og bedre. Men det tager tid. I forhold til de andre hovedområder leverer DPU så at sige ”bindestregsforskning”: sundheds-pædagogik, miljø-pædagogik, it-pædagogik, naturfags-didaktik, pædagogisk ledelse osv. Her er det vigtigt, at begge parter kommer hinanden i møde og ser samarbejde som en mulighed og ikke en trussel. Dertil kommer det geografiske aspekt. Via DPU har AU en fantastisk mulighed for at markedsføre sig som et landsdækkende universitet. Men det forudsætter, at århusianerne kommer til København, dvs. at trafikken går begge veje.
Man skal med andre ord ikke undervurdere den geografiske afstand mellem Emdrup og Århus, mener Lars Qvortrup.
– Der er langt til Århus, og alt andet lige er det nemmere at samarbejde med københavnske kolleger. Derfor skal det også være attraktivt at arbejde sammen med kolleger i Århus, siger dekanen og peger på, at DPU bevidst har lagt et universitetspædagogisk forskningsprogram i Århus, og nogle medarbejdere er flyttet til byen.
– Men jeg forestiller mig ikke, at flere dusin medarbejdere skal rejse eller flytte til Jylland. Tværtimod var en af forudsætningerne for fusionen, at AU skulle være landsdækkende, og da vi har nogle af de mest attraktive bygninger på AU, så synes vi jo, at strømmen skulle gå den modsatte vej. Og så vil jeg godt tilføje, at alt det her ikke er et spørgsmål om enten-eller. DPU skal ikke forsvinde, men blive stærkere af at være del af AU. Og omvendt bilder jeg mig ind, at vi kan styrke AU’s forskning og undervisning ved at levere den pædagogiske dimension.
Selvstændig profil
Da DPU i sommeren 2007 blev universitetsskole ved Aarhus Universitet, havde Handelshøjskolen allerede haft samme status i et halvt år. Faktisk var Handelshøjskolens forudsætning for at fusionere med storebroderen længere oppe ad den århusianske ringgade, at der skulle oprettes en række universitetsskoler.
– De gør det muligt at have en selvstændig profil i forhold til det marked og den profession, skolen er oprettet omkring, og er en måde at drive universitet på, som vi synes, AU skal være kendt for, siger dekan Børge Obel. Han glæder sig over, at de to skoler snart får følgeskab af Ingeniørhøjskolen og håber, at Arkitektskolen og Danmarks Journalisthøjskole vil komme til senere.
Elitesignal
For Handelshøjskolen er det magtpåliggende at kunne bevare profilen fra tiden som selvstændigt universitet.
– Vi er en business school, som konkurrerer om politikernes og erhvervslivets opmærksomhed med bl.a. Copenhagen Business School, som stadig er et selvstændigt universitet. Og den selvstændige profil er også nødvendig i forhold til de internationale akkrediteringssystemer, vi er med i, og som også omfatter bl.a. Harvards og Stanfords business schools, forklarer Børge Obel, der fremhæver netop Harvard, når han skal forklare Handelshøjskolens profilpleje.
– Som Aarhus School of Business (ASB) vil vi være for Aarhus Universitet, hvad Harvard Business School (HBS) er for Harvard University, og så forventer vi også, at Aarhus Universitet er for os, hvad Harvard er for HBS, siger dekanen. Han glæder sig i den forbindelse over, at ASB er del af et af verdens top 100-universiteter.
– ”Aarhus” signalerer elite, og ingen ude i verden er nu i tvivl om, at vi hører til Aarhus Universitet. Det er en rigtig god kombination med vores brand, som hvert år får 3000 udenlandske studerende til at søge ind på ASB. Den nye designlinje med det femte element giver os en god mulighed for på samme tid at signalere, at vi er en moderne og kvalitetsbevist business school, der er en del af Aarhus Universitet.
Børge Obel er overbevist om, at de fleste ASB-ansatte har taget AU-identiten på sig, men tror dog, at både de ansatte og de studerende har deres tilhørsforhold i de nære omgivelser.
– ASB adskiller sig i den sammenhæng ikke fra fakulteterne omkring Universitetsparken. Vi er en del af AU, og selv om vi har brug for en særlig branding, vil jeg gerne nedtone forskellen. Når vi skiller os ud, er det ikke os, men vores marked, der er anderledes.
