Af Gitte Bindzus Knudsen
gbk@adm.au.dk
Ph.d.-uddannelsen er en af de mest internationale forskeruddannelser. Alligevel er der i Europa mange forskellige betegnelser, når det kommer til at definere, hvad en ph.d. er, og hvordan man opnår den. Det er et problem i forhold til den mobilitet, der er i forskerverden. Her skal definitionen gerne være den samme, uanset om ens ph.d.-grad er opnået i Danmark eller Kroatien.
Det problem har man inden for sundhedsvidenskaben derfor valgt at gøre noget ved, og i 2004 dannede professor Zdravko Lackovic fra University of Zagreb derfor OR-PHEUS (Organisation of PhD Education in Biomedicine and Health Science in the European System) for at få nogle ens retningslinjer for ph.d.-uddannelsen i Europa, hvilket også er et af målene i Bologna-processen.
– Tidligere var der stor forskel på, hvad en ph.d. var. I de tysktalende lande var der ingen ph.d. i klinisk forskning, og i Østeuropa var der to slags ph.d.-uddannelser. Desuden krævede ph.d.-uddannelsen i nogle lande ingen form for publicering, mens den i de skandinaviske lande krævede adskillige, forklarer Zdravko Lackovic og understreger, at hvis en ph.d.-uddannelse i Californien ikke svarede til en i New York, ville det jo også være et problem, når amerikanske forskere søgte til andre universiteter i USA.
Flere ph.d.-studerende er en udfordring
Michael Mulvany, der er leder af ph.d.-uddannelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet og formand for konferencens organisationskomité, er enig.
– Når ph.d.-graden er internationalt anerkendt, og forskere i stigende grad tager til udlandet for at arbejde, er det vigtigt, at uddannelsen betyder det samme alle steder, hvis kravet for en ansættelse er en ph.d.-grad. Vores mål er ikke at standardisere uddannelsen, men vi vil gerne sætte visse standarder. Det er vi nu i gang med, og tidligere har vi blandt andet indført, at man alle steder skal have skrevet, hvad der svarer til mindst tre artikler, for at få en ph.d., siger Michael Mulvany.
Han forklarer, at en af udfordringerne for fremtidens ph.d.-uddannelse er at bevare og gerne øge niveauet, samtidig med at der skal optages flere ph.d.-studerende.
Denne udfordring kan flere af universitetets hovedområder nok nikke genkendende til.
I sin tale til åbningen af konferencen fortalte rektor Lauritz B. Holm-Nielsen således, at det nuværende antal af ph.d.-studerende på Aarhus Universitet på 1.500 gerne skal øges til 2-2.500.
