Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk
Campus (C): Fester er som bekendt et gode til at skabe sammenhold og følelsen af at høre til. De studerende fik en fusionsfest, men hvorfor fik medarbejderne ikke en fest i forbindelse med universitetsfusionen?
Lauritz B. Holm-Nielsen (LBN): Nu er der jo rigtig mange medarbejdere på Aarhus Universitet, men det kan godt være, vi også burde have lavet en stor fusionsfest for medarbejderne. Universitetet støtter dog faktisk mange fester, og vi gør også mere ud af årsfesten, hvor vi bl.a. er begyndt at invitere pensionerede medarbejdere med. Siden jeg blev ansat som rektor, har jeg inviteret medarbejderne til at mødes i Søauditorierne i forbindelse med sommer- og juleferien. Det har jeg gjort, fordi jeg gerne vil give medarbejderne muligheden at kommunikere direkte med mig.
(C): Men hvad har det med fælles identitet at gøre?
(LBN): Det har det på den måde, at det et forsøg på at skabe en stemning og ånd, som jeg gerne vil have, der skal være på Aarhus Universitet. Jeg vil gerne have, at vi skal kunne diskutere åbent om alle emner. Jeg har selvfølgelig som rektor nogle meninger og holdninger, som jeg lægger frem, men jeg vil også signalere, at jeg ikke har monopol på synspunkterne her. Derfor er det for eksempel heller ikke mig, der skriver lederen i CAMPUS hver gang.
(C): Det er ingen hemmelighed, at nogle af hovedområderne har større behov for at vise selvstændighed efter fusionen end andre – bl.a. i forhold til design. Er det et problem i forhold til at få en fælles identitet?
(LBN): Der er rigtig mange følelser forbundet med et nyt design. Personligt synes jeg, at seglet skal bruges mere, end det bliver, for det er ikke i modstrid med logoet. Og jeg synes, man skal bruge det femte element som et meget dekorativt element, for der bliver lagt mærke til det, uanset om folk så kan læse det eller ej. Vi skal på ingen måde have ensretning – heller ikke med designet – men vi skal samlet have et fælles grafisk udtryk. Med det nye design vil vi gerne se lidt mere professionelle ud samlet set, og så er der plads til variation, så man kan kombinere AU-identiteten med den specifikke identitet på de enkelte hovedområder.
(C): I hvor høj grad kan man som topledelse på et universitet opstille mål for universitetet og så forvente, at medarbejderne på hovedområderne identificerer sig med de mål?
(LBN): Det er et godt spørgsmål. Jeg håber og tror, at vores strategi og de mål og visioner, vi har fremlagt her, er nogle, som mange kan identificere sig med, hvis de tænker over, hvad et universitet er. Det er ikke sådan, at jeg forventer, at en medarbejder på f.eks. Biologi i det daglige går og tænker over, hvilken rolle et moderne universitet spiller i samfundet. Medarbejderen tænker selvfølgelig på, hvordan han eller hun kan blive klogere inden for sit felt, og hvordan den viden kan komme samfundet til gavn. Derimod er det mit job som rektor hele tiden at tænke over, hvordan universitetets rammer bedst muligt understøtter medarbejdernes bestræbelser, og jeg tror ikke, der er et eneste fag, der ikke vil kunne se sine egne mål og visioner i forlængelse af universitetets.
(C): I USA spiller universitetssporten en kæmpe rolle som identitetsskabende faktor. University of Floridas football-hold har haft udsolgt til alle sine hjemmekampe siden 1979 – på et stadion med plads til 90.000. Kunne sport også være med til at samle Aarhus Universitet?
(LBH): Universitetssporten spiller en helt speciel rolle i USA, som vi ikke kan efterligne. Jeg tror ikke, det giver mening, at Aarhus Universitet laver sit eget professionelle fodboldhold. Men tanken har flere gange strejfet mig, om vi som universitet skulle prøve at få en mere direkte relation til Århus Elite. Kunne vi på en måde få pakket vores studentersport i AUS ind i et samarbejde med Århus Elite, ville jeg da gerne være med til at se på det – så meget desto mere, fordi vi har et Institut for Idræt, som det går rigtig godt for.
