Af Gitte Bindzus Knudsen
gbk@adm.au.dk
Når University of Floridas football-hold spiller hjemmekamp, er der udsolgt, og det har der været til samtlige kampe siden 1979. Hjemmebanen Ben Hill Griffin Stadium, som til daglig kun benævnes ”The Swamp”, har et officielt tilskuerantal på 88.000, men når de blå og orange ”Gators” løber på banen, er der nærmere 90.000 studerende, ansatte, alumner og andre tilhængere klemt sammen på tilskuerrækkerne.
Ligesom på mange andre universiteter i USA bruges sportsholdene til at skabe en fælles identitet for universitetet, og på University of Florida er du ikke kun studerende, du er en Gator.
– Gators er alle, der har et helt specielt forhold til University of Florida og altid kommer tilbage til universitetet. De er mere end loyale alumner eller sportsfans, men er nærmere defineret ved at have et særligt bånd til universitetet. Gators støtter hinanden og står sammen, fortæller Joseph Hice, Associate Vice President, Public Relations & Marketing, University of Florida.
Ydre fjende styrker sammenhold
Ifølge ham kan sportsholdene skabe denne form for sammenhold, som vi ikke kender i nær samme omfang i Danmark og Europa, fordi de altid har været en vigtig del af universitetslivet i USA.
– Mens studerende, ansatte og undervisere bliver skiftet ud, vil der altid være Gator football, basketball og baseball. Spillerne er måske ikke de samme, men sporten er der altid. Det er let at blive fan i ens studietid, hvor det ofte er ens jævnaldrende, som spiller på holdet. Samtidig giver det et tilhørsforhold til universitetet, da man på stadion ikke bare er en fra humaniora eller fysik. Man er en Gator, som står sammen med de andre Gators mod det andet hold.
Det er Børge Obel, dekan på Handelshøjskolen (ASB), enig i. Han har tidligere været ansat på Stanford og Duke University, og især på sidstnævnte oplevede han, hvordan hele universitetet heppede på skolens basketballhold.
– Derovre har man ikke klubsport som herhjemme. Der er ikke noget AGF. Al sport forbindes med skolen, og man er vant til at spille og heppe på sit skolehold allerede i high school og har derfor et helt andet tilhørsforhold til uddannelsesinstitutionen. Når du er til basketballkamp på Duke University, kommer du ikke fra law eller business, så kommer du fra Duke, og så er du en Blue Devil. Det er princippet om at stå sammen mod en ydre fjende, der styrker sammenholdet, siger Børge Obel.
Sammenhold ikke kun gennem sport
Hvordan man skaber et lignende sammenhold på Aarhus Universitet har dekanen dog svært ved at svare på.
– Der er ingen, der siger, at det er sport, vi skal være fælles om. Den følelse, som amerikanerne har for det, er det nærmest umuligt at skabe på samme måde herhjemme. I stedet kan man være fælles om en faglig profil. MIT (Massachusetts Institute of Technology) er for eksempel ikke kendt for noget sportshold, men for deres innovation. Jeg ved ikke, hvad det præcis kan være for AU, men det skal være noget, hvor vi alle sammen kan sige: Det her er Aarhus Universitet, og det er det, der markerer os.
Som eksempel nævner han det nye design.
– Ligegyldigt om man kan lide ”det femte element” eller ej, er det så radikalt, at alle ved, det er AU. Det er lidt ligesom universiteterne i USA, der har hver deres maskot, som alle kender, og det skaber en form for identifikation.
Når man spørger ham, om delfinen fra AU’s segl eventuelt kunne blive en maskot, bliver det afvist.
– Det skal være noget, der er nyt for os alle. De nye hovedområder vil aldrig kunne forholde sig til delfinen. Hvis det ikke er nyt, tror jeg ikke, det vil lykkes at skabe et sammenhold.
Universitet som en ekstra forælder
Ifølge Jody Pennington, der er lektor på Sektion for Engelsk og formand for Danish Association of American Studies, har de amerikanske universiteter en anden social rolle end de danske. Det gør, at det har været lettere at etablere det sociale fællesskab omkring universitetssporten i USA.
– I USA begynder man på universitetet i en noget tidligere alder end i Danmark, og derfor har universitetet fungeret meget som en slags ekstra forælder, som passede på en og også sørgede for at arrangere sociale events, hvor sportskampene er en lille del af det. I Danmark ser man et universitet som noget elitært og akademisk, men ikke noget socialt. Det er ved at ændre sig, men i USA har det været sådan siden før 2. verdenskrig. For mange amerikanere er turen til universitetet første gang, de flytter hjemmefra, så der engagerer de sig i mange nye ting, fortæller lektoren, der selv er vokset op i delstaten Georgia.
Toiletsæde med universitetsmaskot
Hvert år får Aarhus Universitet mange udvekslingsstuderende fra USA, som her i Danmark oplever en helt anden form for universitetsliv, end de er vant til.
En af dem er Holly Ostrom, der var udvekslingsstuderende på ASB i efteråret 2002. Hun kom fra Oregon State University, som ligesom University of Florida går meget op i football.
På trods af at Oregon State University ligger i en by med 50.000 indbyggere, har universitetets footballhold Beavers et stadion med plads til over 46.000, og til de fleste hjemmekampe er der også her udsolgt.
Under sit udvekslingsophold følte Holly Ostrom lidt, at der manglede noget, da det blev efterår, og football-kampene gik i gang i USA. En af de kampe, der var speciel hård at undvære, var kampen mod ærkerivalerne Ducks fra naboerne University of Oregon – på de kanter også kendt som ”civil war”.
– Jeg savnede virkelig Beaver-football og at sidde med mine venner og skrige helt vildt af spillerne. Så da kampen mod Ducks skulle spilles, samlede vi alle fra Oregon State University, der var i Danmark, for at høre kampen online. Mange af vores danske venner var også inviteret, og vores entusiasme smittede af på dem, så der følte vi alle det sammenhold, vi amerikanere kendte hjemmefra, fortæller Holly Ostrom.
På trods af at det er næsten 5 år siden, hun blev færdig med universitetet, tager hun stadig til nogle af kampene og ser dem altid, når de vises i fjernsynet. Det samme gør hendes forældre og bedsteforældre, der også er gamle ”Beavers”.
– Den ultimative fan er nok min bedstefar. Han havde et Beavers-badeværelse med orange bordplade, sort vask og toilet, og på toiletsædet var der et billede af vores maskot, Benny the Beaver! Og det er altså mange år siden, han er gået ud af universitetet.
