Aarhus Universitets segl

Fælles på tværs

I De Studerendes Råd og Laug arbejder man for at fremme AU-identiteten hos alle de studerende. Fælles fodslag og flere relationer på tværs er nøgleordene. Men der er lang vej igen, lyder det.


Af Louise Debois
ldn@adm.au.dk

Hvor er du fra?
”Jeg kommer fra Aarhus Universitet”. Sådan vil HA-studerende Christian Stoch Jensen, formand for bestyrelsen i De Studerendes Råd og Laug (SRL), gerne kunne besvare spørgsmålet, og han ønsker, at resten af Aarhus Universitets ca. 30.000 studerende vil kunne gøre det samme – på et tidspunkt i hvert fald, for sådan er det ikke helt endnu.
– Folk identificerer sig meget med deres fakulteter og institutter, og spørger du for eksempel folk fra Handelshøjskolen om, hvor de kommer fra, vil de uden tvivl svare ”Handelshøjskolen” og ikke ”Aarhus Universitet”. Og de barrierer skal vi have nedbrudt overalt på universitetet, mener han.
I 2007 gik han og en anden fra Studenterlauget på Handelshøjskolen sammen med to studerende fra Studenterrådet om at skabe en fælles organisation, der kunne samle de studerende på tværs af alle hovedområder. Det kom der i første omgang en fusionsfest ud af, og siden er det blevet til to stk. Danmarks Største Fredagsbar pr. år.
– De Studerendes Råd og Laug arbejder for at fremme det fælles studiemiljø under den brede paraply, som hedder Aarhus Universitet. Det er vores mærkesag at fremme den fælles identitet ved at afholde Danmarks Største Fredagsbar for alle Aarhus Universitets studerende, forklarer Troels Mahneke, som er Statskundskabsstuderende og næstformand i bestyrelsen i SRL.

Identitet er helt centralt
– Hvis vi skal være et af de bedste universiteter i verden, så skal vi blive ved med at udvikle os. Vi skal have en fælles bevidsthed om, hvor vi kommer fra og et tilhørsforhold til universitetet, så vi ved, hvem vi er. Også ude i verden. Det tror jeg er helt centralt, siger Christian Stoch Jensen til spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at have en fælles identitet.
– Det er lidt svært at sætte ord på, men det er jo også identiteten og tilhørsforholdet, der driver os gennem studierne. Følelsen af at være en del af noget større, fortsætter han.
Troels Mahneke mener, at hovedargumentet for at arbejde for en større fælles AU-identitet er, at det vil skabe et bedre studiemiljø.
– Aarhus Universitet er i en unik position til at sikre et virkelig velfungerende studiemiljø, netop fordi mange af Aarhus Universitets studier befinder sig i relativ kort afstand i forhold til hinanden. De studerende har derfor en enestående mulighed for at omgås hinanden i det daglige, og den mulighed skal vi udnytte, mener han.
De er begge enige om, at det er blevet vigtigere at arbejde på tværs af studieretninger efter fusionerne med de nye fakulteter, fordi Aarhus Universitet nu stikker i endnu flere forskellige retninger end før.

Fordommene florerer
Hvis en samlet bevidsthed skal blive en realitet, så skal der nedbrydes barrierer og dementeres fordomme, mener Christian Stoch Jensen. For der er da noget med, at dem fra Handelshøjskolen er snobbede, og dem fra Statskundskab er lidt for langt fremme i skoene. Er der ikke?
– Vi har alle vores fordomme, og der er ikke nogen af dem, der er berettigede. Sådan nogle barrierer kunne jeg godt tænke mig at få nedbrudt. Men det kan ikke kun gøres med en fest to gange om året. Det skal ske på mange fronter. Nu er grundstenen lagt, så kan vi arbejde videre, siger han.
For ambitionsniveauet hos den fire mand store bestyrelse er højt.
– Vi kunne godt tænke os, at det ikke kun er på basis af fredagsbarer, de studerende mødes, hvor det meget er øl og fest, det handler om, men også arrangementer, der har en faglig profil. Kapsejladsen er også et rigtig fedt arrangement, der foregår på tværs af universitetet, men her konkurrerer man mod hinanden. Vi vil også gerne lave noget, hvor de studerende arbejder sammen. Vi har ting i støbeskeen, men ikke noget, der er så konkret, at jeg kan udtale mig om dem, siger han.
Troels Mahneke pointerer, at en bevidsthed om en AU-identitet også flytter sig i løbet af ens studietid:
– I starten af studieforløbet føler man sig tæt knyttet til studiet, fordi det er de første trygge og sikre rammer, der bliver skabt for én, mens man senere i forløbet får et bredere perspektiv og bliver klar over, at universitet også findes på et makroplan.

Lang vej igen
Men det der med en fælles identitet er ikke noget, der ligger lige om hjørnet. Det tager tid at få det ind i bevidstheden, og det kræver opbakning både fra ledelsen og fra de studerende selv, forklarer Christian Stoch Jensen og Troels Mahneke. De er begge meget tilfredse med den støtte, de har fået fra de to fronter, og derfor tror de også, at det nok skal lykkes en dag.
– Vi skal have flere relationer og gøre ting sammen som et fælles universitet, fagligt som socialt. Man kunne for eksempel godt gøre mere ud af at tage fag på tværs af de forskellige fakulteter. Vi kan jo godt tage fag oppe hos jer, og I kan tage fag hos os, siger Christian Stoch Jensen og griner lidt af den måde, han selv får stillet Handelshøjskolen over for universitetet på.
– Ja, der er nok et stykke vej igen, siger han med et smil.