Aarhus Universitets segl

Dynamisk yoga og indre balance

CAMPUS' udsendte tog sit livs første yogatime og stødte her på hunde, kobraer, fugle, hårdt arbejde og dejlig afslapning.


Af Louise Debois
ldn@adm.au.dk

– Stå med let spredte fødder. Løft tæerne, og spred alle tæerne godt fra hinanden. Mærk, at halebenet dropper nedad. Læg nu vægten i hælene, og mærk en spænding omkring navlen. Gør brystkassen så bred som mulig, træk skuldrene let tilbage, og lad dem synke ned ad ryggen. Saml nu hænderne foran dig, stræk derefter armene i vejret, og koncentrer dig om dit åndedræt.
Jeg står med bare fødder på en måtte i en lille gymnastiksal og kigger op mod mine hænder, der peger mod loftet. Rundt om mig står 15 andre og laver samme øvelse. De fleste er piger – kun en enkelt mand har sneget sig ind i flokken. Vi er i færd med at lave en solhilsen, der både skulle virke afspændende og skabe indre balance, for det er egentlig dét, yoga handler om, fortæller træner Michael Bjerrum. Med en beroligende stemme guider han os igennem dagens indledende øvelser på yogaholdtimen i Aarhus Studentergymnastik (ASG).

Et nyt (sports)liv
Nu skal det være! Jeg har besluttet mig for at udvide min daglige studiemotion, der i snart fem år har bestået af cykelturen universitetet tur/retur. Jeg er gået på jagt efter det, der forhåbentlig kan blive min sport i nogle af Aarhus Universitetssports 14 medlemsklubber. En af dem er ASG, og her kan man hver uge vælge mellem mere end 25 forskellige holdaktiviteter, lige fra tons’n’sculpt over danse-aerobic til yoga, funk og cirkeltræning. Jeg er allerede glad for, at det er yoga, jeg har valgt, da jeg står med armene i vejret. Halvanden time med afspændings- og strækøvelser virker som den perfekte måde at starte et mere sportsligt liv på. Nå, ja, man skal jo ikke overbelaste sig selv fra begyndelsen.

Hund med hovedet nedad?!
Efter de strakte arme kommer næste sekvens. Nu skal vi ned på gulvet. I ASG dyrker man nemlig dynamisk yoga, hvor bevægelighed er i centrum. Så er det måske alligevel ikke ren afslapning, jeg har foran mig, tænker jeg, mens jeg går ned i en stilling, der kaldes ”kobraen”. Her ligger jeg på maven og strækker overkroppen mod loftet. Michael fortæller, at de forskellige yogaøvelser er opkaldt efter de dyr, man antageligt skulle ligne, når man udfører dem. Jeg føler mig dog ikke særlig meget som en slange, mens jeg kigger op mod loftet og lidt febrilsk prøver at få min vejrtrækning til at harmonere med øvelsesrotationen.
– Fra kobraen går I op i hundestrækket, hører jeg Michael sige. Jeg ser, hvordan ­salens lidt mere rutinerede yogaudøvere elegant kommer op på hænder og fødder. ”Hund med hovedet nedad”, som øvelsen egentlig hedder, er tilsyneladende en af de foretrukne og gentages mange gange. Her står man med rumpen i vejret, mens arme og ben er strakte. Jeg konstaterer hurtigt, at det er en øvelse, der kræver smidighed, og lige så hurtigt konstaterer jeg, at det ikke er en egenskab, jeg besidder i nogen særlig grad. Det kniber med at få strakt både hænder og fødder på samme tid. Nu er jeg i hvert fald ved at komme lidt på arbejde, og min vejrtrækning er vist ikke helt så afbalanceret, som det er meningen. Hvad jeg ikke umiddelbart gennemskuer undervejs er, at denne øvelse faktisk er en hvileposition. Det fortæller Michael mig bagefter.

Ben, der bare ikke vil op
Der er ca. tre kvarter tilbage af min første yoga­time, og jeg kan godt begynde at mærke små svedperler på panden. Arme og ben flettes ind og ud af hinanden i stillinger, der til tider virker lettere bizarre, men på forunderlig vis alligevel behagelige, og det går efterhånden op for mig, at yoga handler om mere end afslapning. Michael fortæller, at det netop er godt at dyrke yoga, når man er studerende og sidder ned i mange timer om dagen, fordi man får arbejdet hele kroppen igennem. Styrketræning er også en del af yogakonceptet, og jeg mærker det især, da vi får at vide, at det er tid til ”de omvendte stillinger”. Her skal hovedet ned og benene op.
– De indre organer får en pause fra tyngde­kraften, og blodet kan flyde uden at skulle arbejde, siger Michael. Først er det ”birds of paradise”. Med underarmene støttet mod gulvet svinges benene op i luften. Og bliver der. Vi får at vide, at de, der ikke synes, at øvelsen fungerer for dem, bare kan lægge sig på ryggen med benene op ad væggen og nyde livet. Jeg overvejer et øjeblik, hvad jeg skal gøre, men da jeg får øje på mine ben, der forgæves spræller i luften og bare ikke vil op, bliver jeg enig med mig selv om, at det nok er bedst, jeg nyder livet.

Afspænding
– Læg dig fladt ned på gulvet. Mærk, hvordan du slapper af over lænden. Slip det dybe ånde­dræt, og vend tilbage til det spontane åndedræt. Slap af i skuldrene, lad armene ligge tungt ud til siden med håndfladen mod loftet.
Dagens yogasession er ved at være slut. Vi ligger på gulvet og slapper af. Der er fuldstændig stille i salen. Jeg føler mig tung i kroppen. Mange på holdet kombinerer yoga med andre af ASG’s tilbud, og det er fint at dyrke noget mere pulsorienteret motion ved siden af yogaen, fortæller Michael. Mere puls er ikke umiddelbart det, jeg har brug for efter denne yogatime, der var mere krævende, end jeg troede. Men her bagefter føles det rart, og jeg kunne sagtens finde på at kaste mig over yoga igen. Det kan også være, det er lidt nemmere anden gang, tænker jeg, selv om øvelserne foregår i et tempo, hvor en motionsflad studerende også kan være med.

Læs mere om ASG på www.asg.dk


Fakta om Louise

• 25 år. Stud.mag. i nordisk sprog og litteratur og samfundsfag.

• Er vokset op i slikbutik med rigelige mængder af skumfiduser, tivolistænger og lakridssnørebånd. Er stadig en anelse miljøskadet.

• Daglig motion: cykeltur til universitetet og hjem igen (ca. 2 kilometer hver vej).

• Har tidligere spillet badminton.

• Har hørt, at sport og motion skulle være sundt, og har sat sig for at prøve det af i nogle af Aarhus Universitetssports (AUS) medlemsklubber i håbet om at finde sin yndlingssport.