Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
10 bajere til 10 mænd og kvinder fordelt på to hold, som skal krydse en sø fem gange i en gummibåd.
Det lyder jo både sjovt og hyggeligt, og sådan var det også tænkt. Fællesskab om en ikke særlig seriøs konkurrence som opvarmning til en fredagsbar og efterfølgende fest. Men det skulle vise sig at blive spiren til en sand festdag og et sagnomspundent søslag om Det Gyldne Bækken, der i dag er med til at brande Aarhus Universitet.
Ideen til den kom en nattetime efter en fest for de medicin-og tandlægestuderende. Deres respektive festforeninger Umbilicus og Klubrådet var begyndt at holde fælles fester, efter at Tandlægehøjskolen og Det Lægevidenskabelige Fakultet var lagt sammen i et nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet.
– Under oprydningen var der en, som foreslog at lave en kapsejlads på universitetssøen med inspiration fra de årlige rodueller på Themsen mellem otterbådene fra universiteterne i Oxford og Cambridge. Derfra udviklede ideen sig, fortæller Jens Winther Jensen, der var med på medicinernes hold i den anden duel mod tandlægerne i 1992.
– Det var det år, vi første gang kæmpede om bækkenet, som vi købte hos Hjælpemiddelcentralen, siger Jens Winther Jensen og punkterer dermed et par af de myter, der omgærder kapsejladsen. Den begyndte ikke i slutningen af 70’erne, men i 1991, og trofæet er ikke et brugt bækken, som blev fundet frem for at have noget at dyste om ved den første duel.
Alle kneb i brug
Jens Winther Jensen er i dag formand for Lægeforeningen og har med en vis stolthed, men mest på afstand, fulgt kapsejladsen. For 6-7 år siden kom han dog helt tæt på begivenheden som dommer.
– Der var flere tusinde tilskuere, og det var vildt imponerende, husker Jens Winther Jensen. Sammen med sin meddommer blev han af flere af de deltagende hold beskyldt for at have en vis andel i medicinernes sejr det år
Og den mulighed skal man bestemt ikke udelukke. Medicinstuderende, der deltog i 90’erne, erkender blankt, at de tog alle kneb i brug for at vinde Det Gyldne Bækken.
– Da vi vandt i 1992, tog en af mine holdkammerater svømmefødder på og lagde sig oven på gummibåden, så han sparkede sig over søen i stedet for at padle. Så var den sag afgjort, fortæller Jens Winther Jensen.
– Der var jo ingen strikse regler dengang, og dem, der var, bestemte medicinerne. Og vi kunne godt finde på at ændre dem undervejs, husker Trine Bay, der var med til at arrangere to sejladser midt i 90’erne. Sammen med en kvindelig studiekammerat fik hun det ene år brandmænd til at komme op i Universitetsparken og rette deres sprøjter mod tandlægernes første båd, der aldrig nåede over søen.
Kidnapningen
Om det var på grund af attentatet, at tandlægerne ikke stillede op året efter, eller om de virkelig ikke kunne stille et hold, som de sagde, røber historien ikke. Men deres afbud betød, at juristerne fik chancen. Eller rettere så fik de den aldrig på grund af fem hærdebrede fyre, som medicinerne havde allieret sig med.
– De kom i et folkevognsrugbrød, og da de to hold før sidste tur over søen stod ret lige, væltede de ud af vognen og bortførte juristernes sidste roer, fortæller Mads Riiskær Pedersen, der således i ensom majestæt kunne ro medicinerne til sejr i 1997. Han mener, bortførerne kom fra Jægerkorpset, mens andre siger, det var forklædte muskuløse lægestuderende.
– Juristerne var ikke helt med på, at alle kneb gælder, så de hævnede sig ved at stjæle bækkenet og mishandle det, erindrer Mads Riiskær Pedersen, der har været med til at arrangere to sejladser.
Mere show – og sport
For et par år siden genså Mads Riiskær Pedersen kapsejladsen og var nærmest rystet over det omfang, den havde fået. Ikke mindst på grund af de holdintroduktioner, han var med til at indføre i 1997 med den første holdindmarch. De såkaldte introer har budt på både elefanter, kraner, svævebaner, strippere, dromedarer og alskens køretøjer og tiltrækker sig efterhånden større opmærksomhed end selve sejladsen.
Sideløbende med både festforeningernes og publikums større fokus på det omgivende show har det sportslige også fået større betydning. Der er kommet mere fokus på at forhindre snyd, og arrangørerne fra Medicin kan ikke som tidligere jonglere med retfærdigheden, som de lyster. Flere af holdene går også mere seriøst til opgaven og indleder træningen flere uger før søslaget.
Eksponerer universitetet
Medieinteressen for det spektakulære show er også steget fra år til år. Både DR Update og Politikens netavis omtalte årets sejlads, og eventen har de seneste år også fået mange spaltemillimeter i den lokale dagspresse, ligesom TV2 Østjylland rapporterer fra holmgangen.
– Kapsejladsen har uden tvivl en høj eksponeringsværdi for universitetet, siger accountmanager Dorte Krogh fra bureauet Mediaedge:cia, som aktuelt kører en rekrutteringskampagne for Aarhus Universitet. CAMPUS har bedt hende komme med et bud på, hvad det ville koste, hvis universitetet skulle have annonceret i et tilsvarende omfang.
– Det er svært umiddelbart at overføre omtalen til reklameværdien for universitetet. Der er jo mere fokus på sejladsen end på selve universitetet, og reklamer for universitetet har også et andet indhold, siger Dorte Krogh.
Med de forbehold kan man tilnærmelsesvis prissætte værdien af de 2 minutter og 19 sekunder, som årets kapsejlads fik i TV2 Østjylland, hvor det nåede ud til 60.000 østjyder. For en reklamespot med samme længde på TV 2Østjylland skulle Aarhus Universitet have betalt ca. 53.000 kr., oplyser Dorte Krogh.
Levedygtig oplevelse
Ledelsen på Aarhus Universitet er da heller ikke blind for kapsejladsens værdi og betegner den som en unik begivenhed, der bidrager til at gøre Århus til en attraktiv studieby. Billeder fra sejladsen fylder også mere end tidligere i det rekrutterings- og profilering-materiale, universitetet sender ud.
– Og der er rigtig god brandingværdi i kapsejladsen, siger lektor Britta Timm Knudsen, der forsker i oplevelsesøkonomi på Nordisk Institut.
– Sejladsen tilføjer universitetet en værdi ud over dets kerneydelse, som jo er at producere viden. På den måde ligner det store virksomheders branding af sig selv med værdisæt, som ikke behøver at have med deres kerneprodukt at gøre, forklarer Britta Timm Knudsen og tilføjer, at det også gør sejladsen til et godt eksempel på moderne oplevelsesøkonomi. Det samme gør sødystens karnevalistiske præg.
– Den involverer i høj grad kroppen, som karnevallet jo også gør, og kræver, at både deltagere og publikum for en kort stund suspenderer den almindelige omgangsform. Men det vigtigste er, at kapsejladsen er en oplevelse, som deltagerne selv har igangsat og videreudviklet. Det er det, der gør den levedygtig.
Den årlige kapsejlads i Universitetsparken var i flere år blot en duel mellem et par gummibåde, som blev afgjort af medicinernes magtmisbrug. CAMPUS er dykket ned i historien om en begivenhed, der passer perfekt til moderne oplevelsesøkonomi.
