Aarhus Universitets segl

Studerende passer bedre på hovedet

Måske er de klogere, måske sætter de bare mere pris på deres hjerne. Studerende i Universitetsparken er i hvert tilfælde langt bedre til at huske cykelhjelmen end resten af befolkningen, viser en CAMPUS-undersøgelse.

 

Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk

Vi har sikkert alle sammen haft det på fornemmelsen, når vi holder der i krydset om morgnen med alle de æggeskalsklædte unge mennesker. Men nu har CAMPUS fundet beviset.
Studerende er bedre til at køre med cykelhjelm.
Mens en ny statistik fra Rådet for Større Færdselssikkerhed viser, at kun 6 procent af de 16-25-årige kører med hjelm, viser Bagsidens egen tilsvarende undersøgelse i Universitetsparken, at op mod 30 procent her husker hjernebeskytteren, når de stiger op på cyklen.
Hos Rådet for Større Færdselssikkerhed har projektleder Morten Nielsen i første omgang en vis naturlig skepsis over for metodikken hos den ellers dybt seriøse og videnskabelige Bagside. Men da vi forklarer, at vi skam har kopieret både optællingstidspunkter, registreringsark og gruppeinddelinger fra rådets egen landsdækkende hjelmundersøgelse, som kun har 14 offentlige dage på bagen, og at vi samtidig har registreret 374 cyklisters hovedbeklædning, tør han lidt mere op.
– Hvis studerende virkelig kører mere med cykelhjelm, er det et rigtig positivt resultat. Vores egen undersøgelse viser, at unge i de store byer som Århus og København generelt er langt mere fremme i skoene, hvad angår hjelme, så på den måde passer det ganske fint med vores resultater, siger han.
I modsætning til Bagsiden har Rådet for Større Færdselssikkerhed også forsøgt at finde ud af, hvorfor unge glemmer hjelmen.
– Selvom unge er den gruppe, der cykler allermest, er de også meget følsomme over for udseende og attitude. Hvis det ikke føles smart, kører de ikke med dem. Mange ved godt, at det er bedst at køre med hjelm, men de har ikke lige taget sig sammen til at købe en, siger Morten Nielsen.
Hvorfor de studerende kører mere med hjelm, tør Bagsidens videnskabelige undersøgelsesudvalg ikke konkludere på – men hvis nogen har lyst til at skrive en ph.d. om uddannelses socialiserende effekt på hjelmforbrug, stiller vi gerne vores datamateriale til rådighed.
Et forsigtigt bud kunne dog være, at i takt med at man får fyldt mere og mere i hjernen, bliver man også bedre til at passe på den.




– Jeg blev kørt ned i går af en bilist, der smuttede over for rødt, og da jeg lå i Falckbilen, overvejede jeg da også, hvorfor jeg ikke havde hjelm på. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg næsten allerede har glemt det i dag igen.
Katrine, Jura


– Selv ikke efter have hørt min venindes historie kommer jeg til at køre med hjelm. De ødelægger frisuren, og så får jeg det bare ikke gjort.
Anne, Jura
– Jeg begyndte at køre med hjelm, da jeg blev mor. Hvis man vil have sit barn til at cykle med hjelm, skal man også selv gøre det, og så hører vi jo alle sammen historierne om folk, der falder og får reddet livet af hjelmen.
Eva, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
– Jeg kører ikke med hjelm, fordi jeg ikke har en. Selvfølgelig hører jeg mange historier – og får også dårlig samvittighed, men så glemmer jeg det igen. Men når jeg kører hjem fra fredagsbaren kl. tre om natten, så tænker jeg da også nogle gange, at jeg burde have en hjelm på. Men derfra og så til at købe en, der er langt.
Kim, Informationsvidenskab