Af Gitte Bindzus Knudsen
gbk@adm.au.dk
– Det er faktisk en mand i grønne gummistøvler, som er far til alle vores kalve.
Gorm Veggerby smiler og aer ko nummer 1881 på hovedet.
Vi står i en af de mange stalde på Forskningscenter Foulum, og jeg har lige spurgt, hvor alle tyrene er til de fine blanke køer.
Men dem er der ingen af her. Her er det i stedet manden i de grønne gummistøvler, der kommer og inseminerer alle køerne.
Om det er hans fortjeneste, at de sort-hvide væsener er så glade for mennesker, ved jeg ikke, men alle vil de gerne tale med CAMPUS’ udsendte medarbejder, der i dagens anledning er trukket i de lyserøde gummistøvler.
Og bedst som Gorm Veggerby, der er leder af kvægstaldene, forklarer om den forskning, som køerne bruges til, bliver vi pludselig overrumplet af en slags traktor, der kommer kørende med foder til køerne. Førersædet er dog helt tomt, og den lille maskine kører tilsyneladende helt af sig selv. Grise i ungdomsboliger | |
Pels i lange baner
Ud over godt 500 grise og køer er Foulum også hjem for tusindvis af mink. De små væsener bliver brugt til forskning, men også til fine pelse i alverdens farver.
Dette ses tydeligt i stedets showroom, hvor alverdens farverige pelse pryder væggen.
Da jeg stryger med hånden hen over de hvide, sorte og grå pelse, kan jeg ikke lade være med at spørge, om man selv kan bestemme farver på dem, og det kan man da, fortæller Gert Richelsen og demonstrerer, hvordan en hvid eller grå kombineret med en sort kan give en flot brun pels, som ligner den, som mange fine kvinder er iført.
Før jeg kommer væk i drømmen om en lækker pelsfrakke, får Gert Richelsen mig tilbage til virkeligheden og turen ud mod de levende væsener.
– Det er et rigtig godt tidspunkt, du besøger os på, for vi har lige fået en masse hvalpe, fortæller han, mens vi traver ud mod de lange rækker af små bure.
Og ganske rigtigt. Gemt i små kasser i mødrenes bure klumper de små væsener sig sammen, og til trods for at de er ældre end den 10 dage gamle kalv, vi så tidligere, ligner de rigtige babyunger. Helt hjælpeløse og rynkede, og de fleste har ikke engang fået øjne endnu. Kun små pib kommer ud af dem, da Gert Richelsen tager en enkelt fra flokken for at lade mig holde den lille klump.
Og selv om man her på stedet er omgivet af fancy maskiner og blanke apparater, der vidner om dyrenes liv i en forskerverden, kan man da ikke stå for sådan en lille nuttet en.