Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Jakob Hedegaard er projektforsker ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets (DJF) Institut for Genetik og Bioteknologi, og han har ikke talt mange minutter om forskningen, metoderne og samarbejdet med gårdene, før enhver bybo-tanke om dansk landbrug som en art bondsk Morten Korch-pastiche er forsvundet direkte op i den støvfri laboratorieluft.
I dag er produktion og udvælgelse af fremtidige avlsdyr ikke noget, som den enkelte bonde går og roder med i et hjørne af stalden, men i stedet foregår det på centrale avlsstationer og med en god hjælpende DJF-hånd fra de dna-sekvenseringsmaskiner, der står og summer i et hjørne mellem computerne og køleskabene.
– Sådan en kan generere millioner af dna-sekvenser på et par dage, og den bliver snart opdateret, så den kan behandle 10 gange så meget data, forklarer Jakob Hedegaard.
Rent praktisk kan forskningen på DJF være med til at fremavle grise, der f.eks. har bedre kød og er mindre syge, ved at finde de gener, som udløser en skadelig eller en god egenskab. Landmændene kan så bruge forskningen til at basere deres avl på dyr med den helt rigtige genetiske sammensætning.
Jakob Hedegaard understreger dog, at teknikkerne absolut ikke har noget med gensplejsning og kloning at gøre.
– Vi kan ikke bare finde generne, rykke rundt på dem og så få den perfekte kotelet ud i den anden ende. Det ville både være alt for svært og dyrt og ville også vække folkelig modstand. Vi bruger bare generne til at lede efter dyrene med de bedste egenskaber for landmanden, siger han.
Det samme i tusind år
Jakob Hedegaard forklarer, at genundersøgelser i starten koncentrerede sig om at finde de ”nemme” gener for helt specifikke sygdomme og egenskaber, men at man nu også leder efter genetiske anlæg for mere komplekse egenskaber som modstandskraft og kvalitet.
– Høj modstandskraft styres selvfølgelig ikke af et bestemt gen, men af mange forskellige faktorer, der spiller sammen. Derfor bliver det også meget vanskeligere at udvælge de mest modstandsdygtige dyr, selv med vores bedre metoder. Men det er et godt eksempel på, hvordan teknikken kan bruges i fremtiden, siger han.
Selv har han senest deltaget i et forskningsprojekt, hvor 12.000 grise, der alle stammede fra 12 orner, blev testet og undersøgt på slagteriet. Og faktisk erkender Jakob Hedegaard, at der ikke er ret meget svinestald over hans job.
– Vi ser oftest kun grisene, når vi er ude på slagterierne for at tage prøver, og langt det meste arbejde foregår i laboratoriet eller foran computeren. Men alligevel er avlsarbejdet grundlæggende det samme, som det har været i tusind år, hvor landmændene har udvalgt de bedste orner og søer. Vi vælger bare ved hjælp af genanalyse i stedet for at måle fedtlaget med en lineal, siger han.
