Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
Nej til udviklingskontrakter og ja til benchmarking. Det er et af de markante forslag, som Det Kongelige Videnskabernes Selskab nu fremsætter i forbindelse med den aktuelle evaluering af universitetsloven.
Udviklingskontrakterne er en del af lovgrundlaget for universiteterne, men de stemmer kun i ringe grad overens med det princip om universiteternes selveje, der er grundlag for loven, mener det forskningspolitiske udvalg under Videnskabernes Selskab, som heller ikke mener, at kontrakterne bidrager til at opfylde mål og effektivitet i uddannelse og forskning.
Samme lov som friskoler
I stedet for kontrakterne foreslår udvalget, at kvalitetskontrollen med universiteterne skal foregå ved at sammenligne nøgletal for en lang række aktiviteter. Udvalget siger dog ikke noget om konsekvenserne for et universitet, der klarer sig dårligt i denne benchmarking. Som supplement til benchmarkingen foreslår udvalgets seks professorer en evalueringsordning, der skal sikre, at større uddannelses- og forskningsområder med mellemrum underkastes en kritisk bedømmelse.
Udvalget foreslår også, at universitetsloven skal omfatte de grundlæggende regler for finansieringen af universiteternes opgaver. Det svarer til den lovgivning, som friskoler og private grundskoler er underlagt, og som sikrer dem selvstændighed og uafhængighed, selvom de er offentligt finansierede og underlagt en række krav om ansvarlighed og kontrol.
Loven sikrer ikke fri forskning
I forhold til den overordnede ledelse på universiteterne vil Videnskabernes Selskab sikre, at bestyrelserne skal have et eller to udenlandske medlemmer med erfaringer som undervisere og forskere. Udvalget foreslår, at de skal udpeges af Det Frie Forskningsråd for at imødegå tendensen til selvsupplerende bestyrelser.
Om forskningsfriheden siger udvalget, at det er væsentligt at få ændret loven, fordi den ikke formelt sikrer den enkelte forskers forskningsfrihed. Det kan gøres ved, at loven fastslår, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om den enkelte videnskabelige medarbejders forsknings- og ytringsfrihed samt om videnskabsetik, mener udvalget. Efter norsk forbillede vil udvalget også have en bestemmelse, som betoner forskningsfrihedens rammer i forhold til interne og eksterne instanser.
Professor Jørgen Grønnegård Christensen var eneste repræsentant fra Aarhus Universitet i udvalget, der uddyber sine forslag i Folketing-ets Forskningsudvalg den 20. maj.
