Dialog
Af Johanna Seibt og Jesper Garsdal
Akademiske koordinatorer, Global Dialogue Prize
"Filosofisk volapyk" skriver Mehdi Mozaffari som reaktion på et interview med Johanna Seibt vedrørende mediedebatten om Global Dialogue Prize. Mozaffari mener ikke, at han er en "mindre kvalificeret kilde" i forhold til at skulle bedømme, om Mohammad Khatami (den tidligere præsident for Iran) burde gives en pris inden for interkulturel værditeori og komparativ filosofi, i betragtning af at han er en, "som har forsket i og skrevet om iransk politik, som kan læse, skrive og tale persisk, og som internationalt har udgivet artikler og bøger om bl.a. civilisationer".
Da nomineringen af Shayegan og Khatami blev kendt i oktober, tog vi et hurtigt check på bl.a. Mozaffaris videnskabelige produktion og fandt to artikler fra 1998 og 2002, hvori han beskrev Khatamis anstrengelser for at etablere et FN-dialog-år og Khatamis nye model for internationale relationer som et "positivt" og "interessant" initiativ, som "fortjener opmærksomhed". Vi havde derfor på det tidspunkt ikke nogen anledning til at kontakte Mozaffari. Hans vurdering var i overensstemmelse med de mange nyere og mere omfattende kilder til en videnskabelig vurdering af Khatamis rolle som filosof og politiker (vi har oplistet nogle af dem på prisens webside).
Ligesom Mozaffari er vi ikke interesseret i at åbne diskussionen omkring Khatami igen. Vi vil imidlertid stille spørgsmålstegn ved Mozaffaris fremgangsmåde. Mozaffari publicerede i november en kronik (Politiken 18.11.09), som udløste den lange kampagne imod nomineringen af Khatami og imod den internationale priskomite. Mange af Mozaffaris nuværende hårde anklager imod Khatami er – ligesom de nuværende påstande om, at Khatami "udelukker dialog med andre" – i modstrid med, hvad der findes i forskningslitteraturen, men dette blev ikke nævnt af ham i den offentlige debat.
Mozaffari kritiserer uden at hente information på prisens webside. 1) Seibt var ikke medlem af bedømmelseskomiteen, men en af de akademiske koordinatorer til prisen. Det kræver ikke, at hun kan læse persisk. 2) Global Dialogue Prize drejer sig ikke om "international dialog", men netop om interkulturel værdiforskning. 3) Prisens organisation beskrives således: Udvalgsproceduren ligner de standarder, der er for European Science Foundation (ESF) Grants. Det er klart, at tingene ser "okkulte" ud, hvis man lukker øjnene.
Mozaffari mente, at Khatamis nominering var "en international skandale, der kaster skam over institutionerne bag prisen" (Politiken 18.11.09), og at AU var ved at få en "plet på sit ansigt" (JyllandsPosten 10.11.09). Men hvis Mozaffari havde videnskabelig dokumentation for sin mening om, at Khatami var direkte moralsk ansvarlig for tortur og henrettelser, hvorfor valgte han så ikke at beskytte "sit universitet" ved at kontakte prisens organisatorer?
Priskomiteens medlemmer er ledende internationale forskere fra mange verdensdele med en bredt samlet ekspertise i verdensfilosofi. Det er derfor absurd at påstå, at priskomiteen kunne have til hensigt at støtte en islamistisk "teokratisk fascisme" (Mozaffari i Politiken 18.11.09), særligt da den anden nominerede, prisvinderen Daryush Shayegan, er en udpræget sekulær tænker (Mozaffari overså faktisk, at Shayegan også var nomineret!). Men Mozaffari fortsætter med at påstå, at vores "okkulte konstruktion omkring den såkaldte "globale dialog" [er] mystisk anti-sekulær og imod fritænkning". Betyder "fritænkning", at man kan sige hvad som helst uden at begrunde sine udsagn?
Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer
