Af Helge Kragh
Professor, dr. scient, Institut for Videnskabsteologi
Hvis humanister har fordomme om teologi, sådan som hævdet i UNIvers af 14. juni, kan det måske skyldes, at de humanistiske og teologiske områder trods alt har en del til fælles, f.eks. hvad angår deres videnskabelige tilgange og metoder. Derimod har moderne naturvidenskab næsten intet til fælles med teologi, hvorfor der er meget lidt at være uenige om og meget lidt at have fordomme om. Det er ikke mit indtryk, at der blandt forskere og lærere i naturvidenskab findes udbredte fordomme om teologi, snarere en vis
ligegyldighed og måske en vis undren over teologis status som videnskab og universitetsfag. (I så fald er denne undren ikke begrænset til teologi.)
Som videnskabshistoriker har jeg med interesse i det historiske forhold mellem tro og viden ofte holdt foredrag for eller deltaget i diskussioner med teologer, præster og kirkelige kredse. Uden at ville det bliver jeg i disse sammenhænge opfattet som repræsentant for naturvidenskaben, hvilket jeg bliver nødt til at finde mig i. Møderne har næsten altid været problemløse, ofte lærerige og sjældent præget af konfrontationer. Mit generelle indtryk er, at mange teologer er ægte interesseret i at vide noget om naturvidenskaben, snarere end at ville konfrontere den med troen eller bruge den apologetisk.
Forum Teologi Naturvidenskab, et 30-årigt, tværfagligt diskussionsforum på Aarhus Universitet, har til formål at belyse og diskutere nogle af de områder, der kan være af interesse for både teologer og naturforskere. Disse områder er naturligvis begrænsede, men de findes og er af både historisk og aktuel betydning. Forums aktiviteter manifesterer sig bl.a. i foredragsrækker om emner, der i indhold og perspektiv spænder ganske vidt. Her i foråret arrangerede vi således i Fysisk Auditorium en række meget velbesøgte foredrag om forholdet mellem matematik og teologi.
Efter i en årrække at have været med i Forum Teologi Naturvidenskab er det svært for mig at se, hvorfor teologiske og religiøse problemstillinger skulle være specielt problematiske i forhold til naturvidenskab eller andre universitetsfag. Bevares, teologer tænker meget anderledes end kemikere og astronomer, men det er der jo gode grunde til. Det afgørende er efter min mening, at lige som teologien kan lære noget af naturvidenskaben, så kan naturvidenskaben på enkelte områder lære noget af teologien, f.eks. når det drejer sig om visse grænseproblemer og -begreber samt om den bredere fortolkning af naturvidenskabelige teorier. Selv om dialogen ikke giver sig konkrete udslag, er den ikke spildt. På det overordnede plan medvirker den til et større perspektiv og en større åbenhed over for andre fagtraditioner samt til en bedre forståelse af forholdet mellem troen og de forskellige vidensformer, der er repræsenteret på universitetet. Og så er dialogen et effektivt redskab til at undgå uberettigede fordomme, hvilket i sig selv er værdifuldt.
Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer
