Af Hans Meltofte
Seniorrådgiver, Afdeling for Arktisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser
GENNEMFØRES IDEEN om at integrere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i et ”superfakultet” på Aarhus Universitet, vil det resultere i et langt mere diffust image for miljøforskningen i Danmark. Dette gælder både i tilfælde af, at det gøres som et samlet institut og opdeles på to, selv om sidstnævnte er værst.
DMU har i dag et enormt stærkt brand hos myndighederne og i befolkningen. Det vil gå tabt, hvis afsenderen af miljørapporter mv. i stedet bliver individuelle forskere og forskergrupper. For det er jo to vidt forskellige kulturer og måder at arbejde på, man har ført sammen ved at lægge sektorforskningen ind under universiteterne.
PÅ ET UNIVERSITET er forskerne suveræne enheder, som kun udtaler sig på egne vegne og ofte i opposition til andre ved samme universitet (og sådan skal det selvfølgelig være), hvorimod der er en ”en for alle og alle for en”-kultur i sektorforskningen.
Det betyder, at når en forsker eller forskergruppe på et universitet fremkommer med en artikel eller rapport, så er det X- eller Y-forsker, der udtaler sig på egne vegne. Men når DMU udsender en miljøtilstandsrapport eller hvad som helst andet, er den clearet hele vejen op gennem systemet, så det er DMU, der udtaler sig – i øvrigt fuldkommen som når det er et konsulentfirma – og det er jo dem, vi er i konkurrence med. Det giver DMU en helt anden tyngde end individuelle universitetsforskere, og det er den tyngde, der vil gå tabt, hvis den ønskede integration gennemføres.
Det er mildest talt ikke klogt.
Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer
