Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvor bliver energiplanen af?

Klimauniversitet

Af Andreas Tharben Hansen
Talsmand for Grønt AU

DEN 9. JANUAR 2009 tog Aarhus Universitet et skridt på vejen mod at blive et grønnere universitet. Den dag blev Teknisk Forvaltnings energiudvalg nedsat med det formål at udforme en energipolitik og -plan, som skulle føre til energireduktioner på universitetet.
Den 18. januar 2010 blev et helt års arbejde fejet af bordet. Energi- og miljøpolitikken skulle godkendes ved den sidste instans – på mødet i universitetsledelsen. Blandt deltagerne var de to dekaner Svend Hylleberg og Erik Meineche Schmidt. Disse to kunne ikke gå med til en godkendelse af energipolitikken. Det har vakt megen undren hos os i Grønt AU. Hvorfor blev politikken ikke godkendt ved denne sidste instans, når den var blevet godkendt på hovedområderne af både administrationscheferne og de energiansvarlige?
I sidste nummer af UNIvers kunne man læse begrundelsen: Der var ikke nok selvstændighed til hovedområderne i energipolitikken; de skulle have mere plads til at finde selvstændige løsninger. I udgangspunktet er det ikke en dårlig betragtning, da det er hovedområderne, der administrerer pengene. Men hvorfor kom den udmelding ikke langt tidligere, mens det stadig var noget, man kunne have taget højde for?

AARHUS UNIVERSITET ER et modsætningernes universitet. Der mangler ikke store ord, når ledelsen taler om universitetets ansvar på klimaområdet: ”Vi skal være vidensspreder; den viden, som findes på universitetet, skal spredes ud i samfundet for dér at være med til at sænke udledningen af drivhusgasser.” Det er en flot målsætning. Information og formidling er helt klart vigtig. Ved oprettelsen af Klimasekretariatet på Aarhus Universitet blev der også gjort et solidt fremstød på dette område. Nu var der faktisk nogen, som koordinerede den eksisterende viden og arrangerede en række begivenheder, bl.a. sidste års store klimakonference i Århus. I Grønt AU så vi med stor begejstring på dette arbejde. Desto værre var det, da Klimasekretariatet blev nedlagt i februar 2010.
Ifølge au.dk var Aarhus Universitet i 2008 på 544.298 m2, og det skal udvides i løbet af de kommende år. Når AU råder over så stort et areal, må AU’s rolle ikke kun være formidlingsbaseret. Det er mindst lige så vigtigt f.eks. at energirenovere alle disse kvadratmeter, som det er at formidle den viden, universitetet har. Ligeledes må der tænkes på klima i forbindelse med fremtidigt byggeri – bl.a. højhuset på 20 etager, som ifølge planen skal bygges ved Aarhus Universitet.

AARHUS UNIVERSITET FREMSTÅR som et universitet, der gerne vil give sig selv en label, hvor der står ”klimauniversitet”. Sandheden er desværre, at der ikke er nogen særlig grund til at rose sig selv. Der er ikke længere noget klimasekretariat, og der er stadig ikke nogen samlet energi- og miljøpolitik. Det nærmeste, universitetet kommer denne label, er en flok studerende, der gerne vil gå på et grønnere universitet, en række ansatte med kompetencen til at opfylde denne forhåbning og enkelte hovedområder, som selvstændigt er gået i gang. Det eneste vi mangler, er en ledelse, der tør træffe beslutningen. Så hvor bliver energiplanen af?

 

 

Kommentarer:

Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer