Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vi er ikke så mærkelige endda

Teologi og videnskab

Af Anders-Christian Jacobsen
Lektor, Afdeling for Systematisk Teologi

Ansatte på det nuværende humanistiske Fakultet udtaler i UNIvers den 14. juni deres bekymring for teologiens fremtid på det nye stor-fakultet for kulturvidenskab. Humanisterne betragter teologerne som nogle sære størrelser, der ikke hører hjemme på et universitet. Ole Morsing fra Institut for Filosofi og Idéhistorie vil dog gerne arbejde sammen med teologer, fordi ”deres forskning har afsæt i dogmatik og ikke traditionel videnskab” … Af samme grund vil mange andre humanister ifølge Morsing ikke arbejde sammen med teologer. Det forekommer mig, som er teolog og endda dogmatiker, at Morsings syn på universitetsteologi og universitetsteologer er noget uoplyst.

Jeg ved ikke præcist, hvad Morsing mener med ”dogmatisk” og ”traditionel videnskabelig”. Jeg formoder, at han som så mange andre mener, at teologi er ikke-videnskabelig, fordi teologien studerer Gud – et objekt, der ikke lader sig gribe med normale forståelseskategorier. Denne forestilling om teologi er før-moderne og hører middelalderen til. Dengang mente man også at kunne bevise Guds eksistens. Det er der ikke længere mange teologer, der forsøger.

Videnskabelig teologis objekt er ikke Gud, men menneskers tale om den kristne Gud, menneskers forestillinger om Gud osv. Dermed er teologiens objekt af samme karakter som de fleste humanistiske fags, ja, endda som en del samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fags. Metoderne er også de samme: En stor del af det teologiske arbejde er historisk: Hvordan har mennesker ytret sig om den kristne Gud gennem historien? En anden del af det teologiske arbejde er af filologisk og litterær karakter: Hvilke litterære udtryksformer har kristne benyttet sig af, når de formulerede sig om Gud? Et tredje element i det teologiske arbejde er systematisk. Under dette felt hører dogmatikken. Her er spørgsmålet, hvordan man bedst udtrykker kristendommen som en gyldig livsform for nutidens mennesker.

Ole morsing og andre vil muligvis sige: ”Tænkte vi det ikke nok! Teologer arbejder normativt. De udtaler sig om, hvad der er gyldigt, bedst, sandt osv.”. Ja, det gør teologer og især de systematiske og dogmatiske af slagsen. Men det gør humanister, samfundsvidenskabsfolk og andre forskere også. Litteraturforskere beskriver ikke blot litterære tekster, men diskuterer også teksternes kvalitet. Kunsthistorikere beskriver ikke blot kunstværket, men drøfter også, om det er godt og vellykket. Lægen lærer ikke blot, hvor blindtarmen sidder, og hvordan kniven ser ud, men også hvordan han bedst udfører en vellykket operation. Min pointe er, at mange fag inkluderer normative aspekter. Det er ikke noget særligt for teologien.

Det afgørende er, hvordan man forholder sig til sit fags normative aspekter. Hvis man går ud fra på forhånd fastlagte og ufravigelige normer, er der ikke tale om fri og videnskabelig forskning. Hvis man f.eks. siger, at sandheden om den kristne Gud er sådan og sådan, og at den teologiske forsker ikke må nå til resultater, der strider mod dette, så er teologi ”dogmatisk” på den før-moderne måde og kan ikke regnes som videnskabelig. Det samme ville imidlertid være tilfældet, hvis kunsthistorikeren alene arbejdede ud fra faste normer for, hvordan et billede skal se ud.
Jeg er klar over, at der også nu findes former for teologi, der arbejder ud fra på forhånd fastlagte normer, f.eks. at forstå Bibelen som Guds ord og ikke som menneskers ord om Gud. Sådanne former for teologi er imidlertid ikke videnskabelige i moderne forstand og bør derfor ikke drives på universitetet, men f.eks. på folkekirkens egne institutioner. Humanisterne kan således roligt arbejde sammen med universitetsteologerne. Vi er ikke så mærkelige endda.

 

 

Kommentarer:

Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer