Af Iben Sønderup
formand for Timelærerforeningen ved AU
Januar, februar og frem til midt i marts er den værste tid for timelærerne på de danske universiteter. I januar måned er rigtig mange timelærere tvunget på supplerende dagpenge, fordi der ikke er undervisning. I december var der heller ikke undervisning ret mange steder. Så det er kun, hvis man er eksaminator, at man har nogle få timer i december og januar. (Man kan nemlig godt få lov at være eksaminator, selv om man ikke er fastansat forsker.) Og hvis man er ansat som undervisningsassistent, falder den første løn ikke før den 15. marts. Så for timelærerne og deres familier gør julen ondt helt ind i marts måned.
Nu skulle man jo tro, at timelærerne så bare går og danderer den over hele landet i januar måned. Men sådan er virkeligheden ikke. Det nye forårssemester starter jo 1. februar, så der skal planlægges undervisning for forårssemestret. Det tager lang tid at planlægge et semesters universitetsfag. Med et slag på tasken, så bruger man 30-60 timer pr. fag på at planlægge det. Der skal læses op på faget, der skal analyseres og stilles opgaver, og formidlingen af svært stof skal gennemtænkes ordentligt. Hvad tror læseren, at universitetet betaler af løn for denne planlægning? Svar: Nul kroner. Ingen timelærere får løn for planlægning af næste semesters undervisning. Universiteterne får mange, mange timers gratis arbejde leveret af timelærerne. Imens må timelærerne overleve ved at modtage dagpenge med alt, hvad det indebærer af kontrol, tvungne møder med a-kasse og anden aktør (som ikke har noget at tilbyde den såkaldt ledige timelærer), krav om at skrive mange ansøgninger hver uge osv.
Samtidig med at staten med den ene hånd nægter timelærerne at arbejde på fuld tid (iflg. det statsligt formulerede cirkulære fra Finansministeriet), slår staten med den anden hånd disse mennesker i hovedet, fordi de ikke arbejder på fuld tid. Som deltidsansat på supplerende dagpenge er man til stadighed jaget vildt, der konstant skal forklare og forsvare, hvorfor man er nødt til at modtage dagpenge. Men timelærerne skal jo også betale husleje, og deres børn skal også have flyverdragter, vinterstøvler og julegaver. Timelærerne ved de danske universiteter er nutidens proletariat på højt niveau.
Timelærere ved universiteter defineres som deltidsansatte, der enten er undervisningsassistenter eller eksterne lektorer. De har ingen overenskomst, ingen sikkerhed i ansættelsen og stort set ingen løn under sygdom og barsel. Feriepengene er også begrænsede. De nægtes fastansættelse og nægtes ret til at arbejde på fuld tid, idet der findes et timeloft fastsat af staten på 780 timer om året.
Indlægget er skrevet sammen med Morten Hjelt, formand for DVIP-KUA, Rolf Czeskleba-Dupont, formand for AC-klubben for timelærere ved RUC, og Per Lunde, formand for Klub 7 under Dansk Magisterforening.
