Af Studenterrådet ved AU
Studenterrådet ved Aarhus Universitet er rigtig kede af, at universitetets vicedirektør for kommunikation i december afviste et læserbrev indsendt af Claus Jacobsen til universitetets daværende avis Campus. Afvisningen blev begrundet med, at Campus var en medarbejderavis, der kun skulle optage indlæg fra ansatte og studerende. Det betyder altså, at AU nu kun vil være i dialog med sig selv i sin egen avis.
I et akademisk miljø er det nødvendigt med debat og inspiration udefra. Dette gælder især, når der argumenteres imod magthaverne – i dette tilfælde rektor. Studenterrådet indstiller, at Campus’ efterfølger får et redaktionelt frihedsbrev, ligesom Universitetsavisen på Københavns Universitet har det. Det vil forhindre lignende episoder i fremtiden. For at sikre den fri debat kan man nedenfor læse Claus Jacobsens læserbrev indsendt i Studenterrådets navn.
"Det er bekymrende og mildest talt uigennemtænkt, når rektor Lauritz B. Holm-Nielsen foreslår brugerbetaling for de studerende på universiteterne. Desværre er hans forslag givetvis nøje overvejet, eftersom han i mange andre henseender har formået at tegne en stærk profil af Aarhus Universitet som fremtidens, baseret på effektivitet og lønsomhed. Der bør dog være grænser for opfindsomheden.
Prisen for brugerbetaling skal i sagens natur betales af unge blandt de socialt dårligst stillede i vort samfund, engang omtalt som arbejderbørn. Denne samfundsgruppe har ikke samme økonomiske midler til rådighed som de mere velbjergede. Med sit forslag cementerer rektor det politiske standpunkt, som den tidligere EU-formand, den franske socialist Jacques Delors, gjorde sig til talsmand for: Forudsætningen for den europæiske unions eksistens er 2/3-samfundet, hvor 1/3 betaler prisen for, at 2/3 klarer sig (endnu) bedre. Nu bidrager rektor altså til denne selektive opfattelse af livskvalitet med afsæt i universitetsverdenen.
Rektor griber afgørende ind i en debat, som i årevis har præget uddannelsespolitikken i Danmark, hvor målet er at tiltrække unge fra miljøer, hvor der ikke er tradition for at uddanne sig på universiteter og de højere uddannelser.
Hvilke argumenter kan i øvrigt tænkes at gemme sig bag rektors adfærd i dette spørgsmål?
Det skulle vel ikke dreje sig om Aarhus Universitets målsætning om at blive endnu mere effektiv og derved opnå flere statslige midler foruden en højere placering på de internationale ranglister om verdens bedste universiteter, som angiveligt vil tiltrække flere studerende og forskere?
Rektor finder utvivlsomt støtte hos regeringen, men det gør ikke forslaget mere spiseligt. For nylig blev han medlem af regeringens tænketank, og det er en nærliggende tanke, at der også herfra er sendt signaler i samme retning. Prisen er under alle omstændigheder, menneskeligt og anstændigvis, for høj, når den på forhånd og i yderste konsekvens udelukker en tredjedel af unge fra et studium ved et universitet.
Forslaget er udansk. Er det måske inspireret af USA, hvor rektor i 12 år var en ledende medarbejder i Verdensbanken? Vi kan ikke være det bekendt. Det svækker samtidig profilen af AU, der meget gerne vil fremstå som et universitet med en human profil med vægt på respekt for det enkelte menneske, uanset økonomisk formåen og social rangorden. Hvilken plads har de akademiske værdier i dette spørgsmål, og har det været drøftet i bestyrelsen?"
