Af Morten Dige
lektor, Afd. for Filosofi

Relanceringen af Aarhus Universitets eget blad er imødeset med spænding. Det er jo altid spændende med noget nyt, og når det så tilmed indgår i et helt nyt kommunikationskoncept, som tilfældet er her, bliver det kun ekstra spændende.
    Nu er det jo sådan med koncepter, at de kan være spændende på den fede måde, så de fører til spændstighed, nye ideer og nysgerrighed. Men de kan også være spændende på den ufede måde, så de spænder ideer og nysgerrighed inde i en spændetrøje. Det vil være tilfældet, hvis den nye kommunikationsstrategi på AU er et udtryk for ledelsens ønske om at strømline og topstyre kommunikationen frem for at lade pluralisme, redaktionel frihed og fri akademisk debat råde.
    Her har signalerne fra ledelsen hidtil heldigvis været, at der skal være højt til loftet, og at debatkulturen skal være fri. Imidlertid har universitetets egen kommunikationsdirektør, Mads H. Grand, for nylig bidraget til spændingen på den ufede måde ved at overtrumfe en redaktionel beslutning om at bringe et debatindlæg i Campus med en tynd begrundelse om, at indlæggets ophavsmand var udefrakommende, og at universitetets avis er beregnet til intern debat. Det synes kommunikationsdirektøren i hvert fald, at den er.
    Man kan jo være lidt spændt på, om en debat kan blive så intern, at den bliver helt solipsistisk. Tilmed var ophavsmanden tidligere ansat ved universitetet og udtalte sig om en såre relevant og aktuel sag, nemlig indførelse af brugerbetaling på danske universiteter, men på en måde, der ikke var i overensstemmelse med, hvordan AU’s rektor ser på sagen.
    Det fremgår af den anderledes frie debat i Studenterrådets blad Delfinen. Samme sted supplerer kommunikationsdirektøren med endnu en spændende tilkendegivelse, nemlig at han ikke ser nogen sammenhæng mellem et frihedsbrev og bladets kvalitet. Det synspunkt skal han have lov at have, og det er da godt, at det kommer frem. Men det er formodentlig og forhåbentlig også et, han står alene med.
    Det er sådanne, desværre ikke helt enestående, eksempler, der får mange til at imødese den nye professionaliserede kommunikationsstrategi med spænding. Men under alle omstændigheder vil jeg ønske det nye universitetsblad al mulig held & lykke og masser af kollegial opbakning til en fri og spændstig debat.
    Det ser ud til at få brug for det.

Af Mads Hvitved Grand
Vicedirektør for kommunikation

Kære Morten Dige,

Jeg er glad for, at du som jeg ser frem til den nye og relancerede avis, og jeg håber, at denne første udgave lever op til dine forventninger.
    Det er ganske rigtigt, at vi har taget den beslutning, at debatsiderne er forbeholdt ansatte og studerende på Aarhus Universitet. Redaktionen kan naturligvis til enhver tid interviewe eksterne kilder til artikler i avisen, hvis den finder det relevant.
    Samtidig er det helt rigtigt, at jeg ikke ser nogen direkte sammenhæng mellem et frihedsbrev og avisens kvalitet. Redaktionel frihed er ikke afhængig af et frihedsbrev. Den redaktionelle frihed har avisen naturligvis, og det ser jeg som en forudsætning og en klar styrke. Avisen lever nemlig, som ethvert andet medie, for og med sine kilder.
    Udfordringen for UNIvers er derfor at gå forrest i at skabe et rum for den frie akademiske debat på hele universitetet, hvor alle ansatte og studerende føler, de kan deltage. Det handler ikke om frihedsbreve, men om den enkelte medarbejders og studerendes opfattelse af deres egen ytringsfrihed og ikke mindst relevansen af og lysten til at engagere sig i udviklingen af Aarhus Universitet som arbejdsplads og studiested.
    Det har været en bunden opgave for redaktionen i forbindelse med relanceringen, at læserinddragelsen og den interne debat skulle styrkes i avisen. Derfor er jeg også glad for, at denne første udgave af UNIvers har to så mangfoldige debatsider, og jeg håber, at det er en tendens, der vil fortsætte i de kommende numre.