Af Daniela Mayer og Chresteria Neutzsky-Wulff
Hhv. Kommunikationsdesigner og ekstern lektor
AU skal være et moderne universitet, der følger med tiden, og som er konkurrencedygtigt. Men hvis det er sandt, hvordan kan rektoratet så finde på at lukke e-læringsenheden og dermed afskære AU’s ansatte fra at få hjælp til at udvikle e-læring? Er E-læring og digital formidling måske ikke, ifølge AU’s øverste ledelse, et konkurrenceparameter og en nødvendig pædagogisk udvikling?
Hvad ved ledelsen overhovedet om e-lærings og de nye mediers betydning, kunne man fristes til at spørge. Åbenbart ikke nok. Og det er netop derfor, vi har E-læringsenheden – et ekspertpanel, der står klart til at hjælpe.
Vi er mange brugere af de services, E-læringsenheden udbyder, der står helt uforstående over for ledelsens beslutning. Ledelsen har tydeligvis ikke spurgt nogen af brugerne, om vi kunne undvære E-læringsheden.
Og hvis de havde, ville vi have svaret, at vi anser udvikling af undervisningen, inddragelse af nye medieformer som video og podcasting og nye e-læringsredskaber for at være essentielle faktorer, hvis vi skal følge med tiden og ikke mindst gøre AU til et konkurrencedygtigt universitet.
Men med lukningen dræbes alle initiativer i den retning, og AU’s ledelse har én gang for alle sendt det klare budskab, at e-læring ikke er noget, vi bør beskæftige os med på AU.
Vi vil gerne protestere!
Af Søren E. Frandsen
Prorektor
Jeg forstår bekymringen, men Aarhus Universitet stopper under ingen omstændigheder aktiviteterne på e-lærings-området – spørgsmålet er, hvordan de skal organiseres i fremtiden. Beslutningen om at nedlægge den centrale e-læringsenhed ved Aarhus Universitet er blevet fulgt op af et initiativ, hvor lederne af de universitetspædagogiske udviklingsenheder er blevet bedt om at formulere en plan for en øget udvikling af e-læring ved Aarhus Universitet.
Alle universiteter er i dag nødt til at drifte e-læringsplatforme og holde sig ajour med og sortere i undervisningsteknologier, støtte kompetenceudvikling på e-læringsområdet blandt underviserne, støtte produktion af digitaliseret undervisningsmateriale, sikre driften af biblioteksdatabaser for digitale læringsobjekter, udvikle forretningsmodeller for fjernundervisning, forske i e-læring mv.
Derfor forventer jeg også både en øget indsats på området og en ny organisering, der med udgangspunkt i de faglige miljøer tilgodeser central koordinering og decentralt, fagdidaktisk forankret udviklingsarbejde på e-læringsområdet.
