Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Giraffens blodtryk giver ny viden

Vi mennesker er ikke gode til at regulere vores blodtryk. Det er giraffen derimod. Forskere undersøger derfor, hvordan giraffen kan hjælpe en million danskere med for højt blodtryk.

 

Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk

Måske kender du fornemmelsen. Du ligger ude i haven en varm sommerdag og slapper af. Pludselig ringer det på døren. Du rejser dig hurtigt op, og hele verden kører rundt, mens du kæmper for at holde balancen – hvis du da ikke allerede er gået i græsset af bar svimmelhed. Svimmelheden er et udslag af, at hjertet ikke kan nå at øge blodtrykket i hjernen. Bliver blodtrykket for svagt, besvimer vi. Bliver blodtrykket derimod for højt, kan vi få hjerneblødninger eller hjerneskader. I det hele taget er blodtrykket i hjernen altafgørende for vores funktion som mennesker.
    I modsætning til mennesket har giraffen en fantastisk evne til at regulere sit blodtryk. Derfor undersøger en række forskere fra Det Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet giraffens kredsløb i et tværfagligt forskningsprojekt. Giraffen er som det højeste landlevende pattedyr særligt interessant, fortæller ph.d.-studerende Emil Brøndum, der leder styregruppen for projektet.
   – Når giraffen drikker vand, sænker den hovedet til ca. to meter under hjertet. Det betyder, at blodet bliver presset ned i hjernen, og blodtrykket stiger enormt. Det mærkelige er, at giraffen ikke får hjerneskader af det. Hvis et menneskes blodtryk stiger tilsvarende, vil man få en hjerneskade og dø. Så hvis vi kan finde ud af, hvordan giraffens hjerne og blodkar fungerer, kan vi måske få en bedre forståelse af, hvordan vi hjælper patienter med f.eks. hjerneblødninger, siger Emil Brøndum.

Tilbage til Afrika

Forskere har op gennem historien undret sig over giraffens kredsløb uden at have konkrete forsøg at hænge teorierne op på. Det råder det århusianske forskerteam nu bod på. Allerede i 2006 var de i Sydafrika for at lave forsøg med det høje dyr. Professor Tobias Wang fortæller:
   – Konkret foregik det på den måde, at vi bedøvede giraffen og indopererede forskellige apparater i dens hals. Derefter hængte vi den op i et hejsesystem, der kunne simulere den bevægelse, giraffen laver, når den bukker sig ned for at drikke.
    Ud af forsøget kom nogle spændende målinger, som bl.a. viste, at giraffens halsvener fungerer som et reservoir, hvor blodet ophobes, når hovedet er sænket. Derved mindskes det centrale blodvolumen og dermed også blodtrykket. Det er imidlertid også blevet klart, at bedøvelsen påvirkede forsøgsresultaterne.
   – Når man bedøver et dyr, har det konsekvenser for, hvordan blodkarsystemet reagerer. Planen er derfor, at vi i år skal tilbage til Afrika for at lave nye forsøg – vi vil implantere udstyret i giraffen under bedøvelse, men derefter vil vi vække den og slippe den fri.
    Når vi efter nogle dage opererer udstyret ud igen, kan vi se, hvordan blodtrykket ændrer sig på ikkebedøvede giraffer, siger Tobias Wang og tilføjer, at girafferne i begge typer forsøg aflives efter forsøgene på grund af indgrebenes invaliderende karakter. Girafferne ville ellers være blevet brugt som jagtdyr.
    Foreløbig har forskerne haft fingrene i 15 giraffer og regner med, at de efter Afrika-turen har nok data. Derefter kan girafferne have deres blodtryk i fred igen.