Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
En gang om ugen lander en stor kasse på fotograf Rógvi Johansens kontorgulv. Kassen rummer murbrokker, træstykker og potteskår – genstande, det utrænede øje ofte vil bedømme som gammelt ragelse. Der er imidlertid tale om værdifulde oldtidsfund, som Rógvi Johansen skal fotografere til bl.a. bøger og udstillinger.
– Jeg spørger altid arkæologen, der afleverer kassen, hvad historien bag de enkelte genstande er. Ellers kan det være lidt svært at sætte sig op til at fotografere eksempelvis en mursten. Enhver genstand fortæller faktisk en spændende historie, siger oldtidsfundsfotografen, der hårdt presset indrømmer, at han efter 11 år på det gamle gods Moesgård efterhånden ved lidt om arkæologi. Udover et museum huser Moesgård Aarhus Universitets afdelinger for Forhistorisk Arkæologi, Middelalder- og Renæssancearkæologi samt Antropologi og Etnografi, og museet og forskerne arbejder tæt sammen. Væggene på Rógvi Johansens store kontor er fyldt med fotos af gyldne sværd, bronzefigurer og stenøkser – samt en enkelt kunstnerisk pinup.
Rógvi Johansen, der stammer fra Færøerne, har tidligere været bl.a. sømand, entreprenør, lastvognschauffør og postbud. Han har imidlertid altid fotograferet – inspireret af sin mormor, der var fotograf. Sin fritid bruger han på at digitalisere hendes enorme fotoarkiv.
– Mit liv er foto, foto, foto, som han udtrykker det.
I dag er opgaven blandt andet at fotografere et lysebrunt potteskår med sirligt indgraverede mønstre. Rógvi Johansen tager hvide bomuldshandsker på og lægger forsigtigt det skrøbelige stykke på en glasplade. Hvis genstanden er særlig værdifuld, kan nerverne godt sidde uden på tøjet.
– Når jeg fotograferer Grauballemanden, kan jeg godt være lidt bange for at tabe kameraet ned på ham, siger Rógvi Johansen og retter på lamperne for at få den helt rigtige belysning på potteskåret.
– Det er nok den helt store forskel på at fotografere ting og mennesker. Jeg har flere muligheder for at få den perfekte lyssætning, fordi genstanden står stille. Den tålmodighed har mennesker ikke altid, siger Rógvi Johansen og tager billedet med en kraftig blitz, der blænder alle i lokalet.
Når billedet er taget, er arbejdet langtfra forbi. Efterfølgende behandler Rógvi Johansen fotografiet i et billedredigeringsprogram, hvor han blandt andet digitalt fjerner støv fra den glasplade, genstanden ligger på. Rógvi Johansen er ikke altid alene om at fotografere oldtidsfundene. Nogle gange er arkæologen og konservatoren med.
– Det er både godt og skidt at være flere om opgaven. Vi kan jo have forskellige meninger om, hvordan billedet skal tages, siger Rógvi Johansen og skynder sig at tilføje, at forholdet mellem VIP’erne og TAP’erne på Moesgård er fremragende:
– Det er jo et lille sted, så vi kommer hinanden meget ved.
