Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
– Det er en rigtig vanskelig kommunikationsopgave, fordi det er så svært at forklare ordentligt.
Aarhus Universitets rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen forstår godt, hvorfor nogle medarbejdere har svært ved at se, hvorfor der skal skæres ned.
– På den ene side har vi aldrig modtaget så mange penge, som vi gør nu – også i år vokser AU’s budget med en kvart milliard. På den anden side er der afdelinger, der bliver ramt af flere besparelser. De skal bidrage mere til fællesskabet på Aarhus Universitet efter fusionen, og samtidig kræves der større studieeffektivitet fra samfundets side. Sidst, men ikke mindst er der adgang til færre basisforskningsmidler, samtidig med at de konkurrenceudsatte midler er ujævnt fordelt i forhold til den samlede forskningsindsats. Derfor vokser nogle enheder på universitetet, mens andre må skære ned, siger han og forklarer, at mange af de nye ekstra midler er bundet til f.eks. flere ph.d.-studerende, renoveringer af laboratorier eller konkrete forskningsprojekter.
Netop fordi nogle enheder vokser, mens andre må skære ned, har universitetet indført et såkaldt "kvalificeret ansættelsesstop". Det betyder, at ingen stilling må besættes uden en vurdering af, om nogle af de afskedigede medarbejdere kan overtage den. Derudover skal alle stillinger på universitetet opslås internt, og afskedigede medarbejdere, som søger en anden stilling på AU, har ret til en jobsamtale.
– Det er ikke i orden, at man hellere vil slå en stilling op eksternt, fordi det er nemmere. I hvert enkelt tilfælde skal det begrundes, hvorfor vi ikke kan bruge én af vores egne afskedigede medarbejdere i den pågældende stilling. Men det er klart, at der er situationer, hvor det på grund af de rent faglige kvalifikationer, der kræves, ikke giver mening at lede efter en medarbejder internt, forklarer Universitetsdirektør Jørgen Jørgensen.
Når Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole bliver så hårdt ramt netop i år, er det bl.a., fordi de i lighed med Handelshøjskolen og Danmarks Miljøundersøgelser for første gang siden fusionerne i 2007 skal betale fuldt bidrag til fællesadministration – og det, selvom den proces, der dengang blev sat i gang for at sikre, at en opgave kun bliver løst ét sted i universitetets administration, stadig ikke er helt tilendebragt.
Både rektor og universitetsdirektøren mener dog, at universitetet er i fuld gang med at høste effektiviseringsgevinsterne af fusionen – skønt flere på de nye hovedområder siger til UNIvers, at de endnu ikke oplever, at fællesadministrationen løfter dem for opgaver.
Har man været god nok til at forklare, hvad hovedområderne får for pengene i den fælles administration?
– Der er jeg jo tilbøjelig til at sige nej. For vi er blevet spurgt om det ofte, og vi har også prøvet at forklare det. Men så længe spørgsmålet bliver ved med at komme op, er det nok et tegn på, at vi ikke forklarer det godt nok. Det har vi skrevet os bag øret til fremtiden, siger Jørgen Jørgensen.
