Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Rebellen blev teater­direktør

Kim Bisgaard Pedersen gik målrettet efter at blive koncerthusdirektør ved at kombinere en bachelor i musikvidenskab med en overbygning i økonomi. Den utraditionelle kombination betød, at Kim Bisgaard Pedersen i en alder af 28 år blev headhuntet til jobbet som teaterdirektør for Horsens Ny Teater.

 

Af Tina Skogstad Lee
tlee@adm.au.dk

– Jeg dukkede op på min retromotorcykel fra 1969, i en slidt blazer med min knaldgrønne skoletaske på ryggen og min æggeskal på hovedet. Det syntes de var sindssygt mærkeligt, fortæller Kim Bisgaard Pedersen.
    Han sidder i cafeen på Horsens Ny Teater og fortæller om jobsamtalerne op til sin ansættelse. Det er tirsdag formiddag, og bortset fra en cafemedarbejder er der mennesketomt på teatret.
   – Da bestyrelsen spurgte, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var direktør på teatret, svarede jeg, at jeg ville gøre alt andet end det, Frank Panduro (tidligere teaterdirektør, red.) havde gjort, fortæller Kim Bisgaard Pedersen med et glimt i øjet.
   – Det tændte de på. At jeg var en lille rebel i forhold til de andre ansøgere. Og det var skidemodigt af dem at ansætte mig! Tænk på, at bestyrelsesformanden var over 60, griner Kim Bisgaard Pedersen.

Frygten for at fejle

Den unge teaterdirektør tager brillerne af og gnider sig i øjnene. Det er ikke usædvanligt, at hans arbejdsuge sniger sig op over 80 timer. Netop det store engagement, som stillingen kræver, fik ham til overveje, om han var parat.
   – Det var en ordentlig mundfuld som helt nyuddannet. Hvad hvis det blev en fiasko? Men da jeg som ung boede i Horsens, var der mange ting, som jeg savnede. Så skulle man jo være et skarn, hvis man ikke tog kampen op, når man fik tilbudt en position, hvor man kunne ændre på nogle af de ting. Så de sidste to år har jeg forsøgt at give Horsens Ny Teater et mere ungdommeligt præg.

Målrettet kombination

Allerede da Kim Bisgaard Pedersen var på rustur på første semester, fortalte han sine medstuderende, at han ville være direktør for Horsens Ny Teater, når han var færdig.
   – Det er en sjov historie, men det er meget tilfældigt, at det gik sådan, siger Kim Bisgaard Pedersen.
    Derimod var det ikke tilfældigt, at han kombinerede musikvidenskab med økonomi. Han ville bygge bro mellem pengene og kunsten.
   – At kunne tænke og tale som en økonom er meget vigtigt for at kunne arbejde sammen med alle de forbindelser, der skal til for at holde et koncerthus kørende. Der er nødt til at være en person, der kan få tingene til at spille sammen, og som kan transcendere lagene af folk, der forstår tingene forskelligt. Det har været mit mål. Og det virker.

 

Blå bog

Navn:Kim Bisgaard Pedersen
Alder: 29
Stilling: Teaterdirektør, Horsens Ny Teater
Uddannelse: Bachelor i musikvidenskab, kandidat i økonomi
Færdiguddannet: Afsluttede specialet januar 2008

 

Q&A

Hvordan blev du headhuntet til jobbet?

Jeg blev ringet op af nogle forbindelser, der kendte mig fra Horsens. De spurgte, om jeg kunne tænke mig at deltage i udskillelsesløbet. Samtidig havde jeg – da jeg var kandidat – meldt mig til mentorprogrammet cand.selv – cand.mentor. Jeg valgte Hans Hansen som min mentor, tidligere musikhuschef for Musikhuset Århus. Han så et lys i mig, og han kender alle, så det var et sammensurium af forbindelser, der gjorde, at jeg kom indenfor. 

Hvordan bruger du din uddannelse i hverdagen?

Jeg bruger min faglighed: Alt, hvad der er købt ind hernede, har jeg booket. Cirka 80 procent af det er fra en "smørrebrødsseddel": Birthe Kjær, Thomas Buttenschøn, Amin Jensen osv. De kommer flyvende ind i mailboxen, og jeg vælger, hvad jeg vil have. Man kan sagtens have en kvalitativ tilgang, også inden for en genre, man ikke bryder sig om. Det kan godt være, at jeg smagsmæssigt ikke er til Birthe Kjærs musik, men hun er bare bedre end Lis og Per.
    De sidste 20 procent er ofte kunstnere, som jeg aldrig er blevet tilbudt. Dem finder jeg selv hos udenlandske bookere. Her sætter det virkelig sit præg, om jeg interesserer mig for musik og ved, hvad jeg har med at gøre.

 

Teaterdirektørens råd til studerende

  • Man skal ikke vælge en uddannelse fra, fordi der ikke umiddelbart er job at få. Verden er i opløsning, så der er virkelig plads til at gå ud og genopfinde det varme vand.
  • Det er vigtigt, at man gør sig nogle tanker om, hvorfor man studerer det, man gør. Hvad er sigtet med det? Hvad er det for en forskel, man vil gøre? Det er i øvrigt en god målsætning at have som studerende. Især hvis man har nogle underlige fagkombinationer, hvor det ikke giver sig selv, hvad man bliver.
  • Få en mentor. Selvom man studerer, kan man række en arm ud mod virkeligheden. Hvad rører sig derude? Hvordan sælger man varen?